tirsdag den 4. maj 2010

2003 Casisano Colombaio, Brunello di Montalcino

Farven er dyb, klar rubinrød med lidt alder mod kanten. Intens næse med varm frugt og fad; kirsch, massiv kongen af danmark, solbær- og jordbærmarmelade, vanilie og lidt røg. I munden er strukturen god og frugtig, meget blød og ligetil, dog med fine tanniner mod slutningen. Eftersmagen er lang og igen med kongen af danmark, bløde bær og smørrede fadaromaer. Lidt vel med alkoholvarme i finalen generelt, men det kan skyldes at den serveres en anelse varm. En gedigen Brunello af moderne tilsnit, der (som ventet) ikke er top-vellykket i den varme 03 og virker lidt ude af fokus, derfor er billedet det også:

Man forventer mere, men ikke desto mindre er det overordnet set en lækker vin som drikker rigtig godt nu - måske især alene eller til lidt ost, da syren er for mat til at spille rigtig op til kraftig mad. 
87 

Ingen kommentarer: