2003 Argiano, Il Duemilatre di Argiano

Historien er efterhånden ganske velkendt. De italienske myndigheder fik op til lanceringen af Brunello di Montalcino årgang 2003 mistanke om, at der hos nogle producenter var blevet snydt med druesammensætningen, nærmere bestemt mente man, at der var blevet iblandet mindre dele merlot eller cabernet i vinen (som jo skal bestå af 100% sangiovese grosso (brunello)). Mange producenter laver blandingsvine ved siden af deres Brunello, hvori der indgår de nævnte sorter, så de findes ganske lovligt i deres marker og kældre. Retsagerne pågår stadig, flere er blevet frikendt, men Argiano valgte tidligt at deklassificere hele deres 03-produktion af Brunello til IGT Toscana under navnet 'Il Duemilatre di Argiano' (Argianos 2003'er) for at få vinen på markedet under påstanden af, at man simpelthen ikke havde råd til at lade den blive i kælderen mens de lange retsager stod på (og man kan tilføje at man nok fra starten har været klar over at 03 på grund af den ekstremt varme sommer er en hurtigt modnende årgang som ikke har et uendeligt liv foran sig). Om der er andet end brunello i Argianos 03'er er ikke nemt at vurdere, men jeg husker tydeligt Argianos ønolog Hans Vinding Diers' lumske grin da han i DR-programmet 'Året på Argiano', som er produceret i 2006 og følger 05-årgangen fra mark til fad, på Jan Rosendals spørgsmål om man da ikke var fristet til at tilføje lidt af sin letmodnende merlot når nu druerne opførte sig så vanskeligt: 'Ingen kommentarer'.

Il Duemilatre di Argiano er under alle omstændigheder flot rubinrød i glasset, helt efter bogen sangiovese med let brunrøde nuancer i den halvt gennemsigtige væske. Næsen er rigtig varm og bred med overmodne kirsebær, afdæmpede solbær, brakvand, fennikel og nøddearomaer fra fint integreret barriquelagring (toethalvt år). Moderne stil, hvilket nok understreges af årgangen, men alligevel med fin typicitet og klar brunellofeel i næsen.

I munden er vinen anderledes, virker slet ikke varm og halvslap som duften kunne indikere. Den er i flot balance med rank, afslebet syre, cremet struktur, god og typisk kirsebærfrugt, lille anis-lakrids og en karakteristisk feminin tanninafsked. Eftersmagen er lang og delikat begyndende med apfelstrudel og klinger ud med decideret smørtone sammen med de modne kirsebær og fadkaffe.
Det er en flot og seriøs toscaner fra en vanskelig årgang, som sætter sit præg, men slet ikke ødelægger vinen. Fin balance nu og holder et par år endnu. Philipson importerer Argianos vine. 

89+