Barolo fra den legendariske Angelo Gaja's tilkøbte Gromis-ejendom i La Morra. Druerne stammer fra markerne Cerequio og Silio, maceration i 3 uger og lagring et år på barriques (30% nye) og et år i store fade.
Farven er klar rubinrød med mørk-violette træk. Næsen er kraftig med mørk blommefrugt, sød pebermynte, bolværk, tobak, mørk lakrids og ristede nødder. Smagen har en lækker spændstig frugtsyre forrest i munden, så kommer flot mørk frugt og igen den fine, søde myntegele og (slanke) ristede toner af stegte svampe, nødder og brun farin. Tanninerne kommer buldrende og limer tungen fuldstændigt fast til ganen og får spytkirtlerne til at paniksprinkle. Det er heftigt og skønt! De er sandede og kun så småt ved at modne, men beslutsomheden fejler ikke noget. Efter tanninmuren skuffer eftersmagen - der lægges op til en flot og kraftig udklang som ikke rigtig trædder frem og virker ret tynd og enkel - måske fordi munden er i tanninchok, eller fordi tingene skal have tid til at modne og harmonere. Jeg havde den eksakt samme oplevelse med den helt unge Barbaresco fra 2006, faktisk.
Farven er klar rubinrød med mørk-violette træk. Næsen er kraftig med mørk blommefrugt, sød pebermynte, bolværk, tobak, mørk lakrids og ristede nødder. Smagen har en lækker spændstig frugtsyre forrest i munden, så kommer flot mørk frugt og igen den fine, søde myntegele og (slanke) ristede toner af stegte svampe, nødder og brun farin. Tanninerne kommer buldrende og limer tungen fuldstændigt fast til ganen og får spytkirtlerne til at paniksprinkle. Det er heftigt og skønt! De er sandede og kun så småt ved at modne, men beslutsomheden fejler ikke noget. Efter tanninmuren skuffer eftersmagen - der lægges op til en flot og kraftig udklang som ikke rigtig trædder frem og virker ret tynd og enkel - måske fordi munden er i tanninchok, eller fordi tingene skal have tid til at modne og harmonere. Jeg havde den eksakt samme oplevelse med den helt unge Barbaresco fra 2006, faktisk.
90+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar