RheinWau #1: Besøg hos Weingut Robert Weil

Robert Weil er en af Rheingaus topproducenter, både målt på volumen og kvalitet. Huset ligger i udkanten af den lille by Kiedrich små 10 km fra Rüdesheim og råder over ialt 85 hektar marker med perfekt eksponering og jordbund og et gennemsnitligt høstudbytte på 50 hl/ha. I modsætning til Rüdesheims marker ligger Kiedrich godt en kilometer inde i landet i 2-300 meters højde. Herovenfor vogter Kristus over de to Berglagen Gräfenberg og Turmberg.

Weil er igang med en omfattende ombygning og udvidelse af især kælderfaciliteterne, så der kan vi desværre ikke kigge indenfor. Men vi får en forbilledlig gennemgang af 2011-porteføljet af Martin Daniel i Weils superflotte Vinothek.

2011 var en udfordrende årgang i Rheingau, også for Weil. Foråret var meget varmt og tørt hvilket resulteret i en sæson som lå op til 3 uger tidligere end gennemsnittet. Sommeren var så til gengæld meget våd, men det forstærkede bare den tidlige modning og høsten gik igang allerede i anden uge af september. Varmt vejr kom først meget sent, hvilket gav gode vilkår for de senthøstede druer. Et varieret år, hvor resultatet ifølge Weil generelt set er vine med frugt og kraft, som alligevel har elegance og mineralitet i behold.

Sekt

2010 Rheingau Riesling brut Sekt

Med 35 grader i skyggen er der ikke noget som et airconditioneret smagerum og et glas afkølet sekt at starte på, og Weils brut spiller rollen perfekt. Med 12 gram restsukker er der en lille behagelig sødme i frugten af æble og hyldeblomst, som balancerer rigtig fint med syren. Lette kridtede mineraler. En forfriskende og meget harmonisk Sekt.

2010 Rheingau Riesling extra brut Sekt

Næsten ingen dosage. Hård og flintet næse med tydelige sur lie-noter. Både rugbrød og gærbrød og frugt af conference-pærer. Riesling-druen går meget tydeligt igennem her, især i munden som har meget flot balance og god længde. En brydsk, men harmonisk sekt som kan lagre rigtig godt, tror jeg. Til €18 ex-cellar er der her tale om kup, hvis man kan finde dem.

Basis

2011 Rheingau Riesling Trocken

Denne basis-riesling står for hele halvdelen af Weils produktion og er husets store bread-and-butter vin. Denne riesling er på kortet i rigtig, rigtig mange restauranter i tyskland og er også en eksportsucces, selvom udlandet stadig mest eftertragter vinene med restsødme fra tyskland. En åben og frisk riesling med god, mineralsk næse med frisk pære, youghurt og lidt surdej. Druetypisk og klassisk basistrocken med lang og intens syre i eftersmagen.

2011 Kiedricher Riesling Trocken

Et trin op fra basis-rieslingen er denne kommunevin fra Kiedrich af materiale fra cruerne (som fx. Leitz' Magic Mountain eller Kellers Von der Fels). Den høstes en uge senere end druerne til basis-rieslingen.

Klart mere koncentreret og fyldig i duften end basis-rieslingen. Ingen tvivl om at vi er et niveau oppe her. Fyldig i munden med en interessant frugt næsten af tidlige jordbær. Men knastør og en ungdommeligt bitter finish, som har flot koncentration og syre. Bliver flot med et par år på bagen (tip: Jysk Vin sælger lige nu resterne af 09'eren til 119 kr!).

Enkeltmarkerne

2011 Kiedrich Klosterberg Riesling Trocken

Klosterberg skiller sig ud med en blød og floral parfume af hvide og gule blomster. I smagen er den superelegant og blød med en levende frugt og en sart, blomstret finish. En parfumeret perle.

2011 Kiedrich Turmberg Riesling Trocken

Turmberg og Gräfenberg er de to oprindelige topmarker hos Weil. Turmberg er meget anderledes end Klosterberg - virkelig mineralsk med en kompleks næse med flint, stål, rust. Sprød og knusprig tekstur i munden med slank lys frugt og mineraler af både salt, sten og jern. Friskt syrlig-bitter granny smith-æble dominerer frugten, især ud i eftersmagen. Min favorit af de tre.

2011 Kiedrich Gräfenberg Riesling Trocken

Gräfenberg er pt. kke så karakteristisk i næsen med lidt klassisk rieslingfrugt og youghurt-toner. Det er i munden det foregår, en tætpakket vin som er fyldig og alligevel elegant i sin spidse tekstur. Syren er helt vild her, der er masser af tætte bittertoner og især finishen er simpelthen overvældende i sin styrke. En heftig vin!

Tre meget smukke tørre enkeltmarksvine, som alle lagrer delvist (30%) på store fade. De vinificeres ens, men terroiret går meget tydeligt igennem her og det er vine i overordnet samme stil (naturligvis), men med store forskelle. Kogt ned til ét ord pr. vin: Blomster - mineraler - syre. Klosterberg virker allerede klar til at drikke, de to andre er meget unge nu og kan lagre længe. €22,25 ex-cellar.

Søde

2011 Rheingau Riesling Spätlese

Basis-spätlesen åbner med en frenragende næse af majroe, hyld og lynghonning. Lidt enkelere i munden hvor den begynder sødt og fader hurtigt ud i en lidt svag finish. Fine honning-toner i eftersmagen. Man mærker at vi er på basisniveau her, men hos Weil er det højt. 80 g/l restsukker, €21 ex-cellar.

2011 Kiedrich Gräfenberg Riesling Spätlese

Stor og flot næse med abrikos og mørk-søde toner af maltbolche og farin. Den dufter vidunderligt og er helt suveræn i munden med både stor fylde og sprød struktur. Især længden er virkelig imponerende, syren folder sig ud langt ude i afslutningen og bliver bare ved og ved. 105 g/l restsukker, €36 ex-cellar.

2011 Kiedrich Gräfenberg Riesling Auslese

Med auslesen står vi i døren til de ædelsøde gemakker hvor Weil for alvor er berømt. BA og TBA er forlængst udsolgt i forsalg trods priser fra €300 og opefter pr. flaske.

Med auslesen forstår man hvorfor. En suveræn og meget karakteristisk næse med smuk, kraftig sukat, althea, bivoks og honning. Koncentreret, viskos og tæt i smagen hvor især sødmen i finishen er imponerende og overvældende. En smuk og kompleks vin som bliver magisk om 10+ år. 125 g/l restsukker, €70 ex-cellar.

Jysk Vin er den danske importør af Robert Weil.

RheinWau!

Più Riesling! Riesling og nebbiolo danner efter min mening deres helt egen liga blandt druesorter. De skiller sig ud blandt verdens mange fantastiske sorter af flere grunde, men måske især fordi de begge besidder en slags trancendental evne: De smager på en måde mere af riesling og nebbiolo end af 'hvidvin' og 'rødvin'.

Vi besøger Rheingau og det fantastiske flodsving ved Rüdesheim, hvor Rhinen drejer fra vestlig retning og mod nord og danner den berømte skråning på den nordlige bred som regnes for at give nogle af de bedste betingelser for riesling overhovedet. Her ligger berømthederne bogstaveligt talt ranke om ranke: Kaisersteinfels, Roseneck, Rottland, Schloßberg osv. Mod øst fra Rüdesheim fortsætter Rheingaus marker mod Geisenheim, Kiedrich, Erbach og helt over forbi Wiesbaden til den østlige enklave ved Hochheim. Og mod nordvest rundt om Rhein-svinget ligger Assmannshausen med sine fantastiske spätburgunder-marker og den vestlige forpost Lorch.

Vi ankommer netop som sommeren endelig er brudt igennem i det meste af nordeuropa efter en usædvanlig sløj og kold start. Og ligesom alle os maddikefarvede nordboere straks forbrændes i solen og bliver røde som fjordrejer i gryden, så er disse dage potentielt katastrofale for druerne: Producenterne har på grund af det kolde og våde vejr været nødt til at fjerne rigtig mange blade for at klaserne kan tørre og suge det lys der har været. Nu står de så helt forsvarsløse overfor den hamrende sol og med temperaturer på op til 45 gr. i solen har det været en alvorlig stressfaktor, som dog fik en foreløbig ende med omslaget i lørdags (28/7).

Stay tuned her på Più Rosso Riesling, hvor vi poster fra vores weingut-besøg de næste dage. VDP's lagen-kort over Rheingau kan findes her.

2005 Keller, Westhofener Kirchspiel Riesling Spätlese GK

Moden spätlese fra Kellers Kirchspiel-parceller i Westhofen i det sydlige Rheinhessen.

Ungdommelig lysegul farve, ingen synlige tegn på alder. Ekstremt intens og tætpakket spästlese-næse med sød frugt af bagt ananas, dåsefersken og mirabelle. Frugten er pakket ind i masser af petroleum som sammen med en ultrablød og intens karamel nærmest giver kakaoagtige associationer. Også tørre skovtoner af tørre fyrnåle, harpiks og hø.

Stor og sød forrest i munden, fyldig og slikket med intens frugt igen af ananas, mirabelle, fersken og nymoset hindbær. Der er en enormt forfriskende sprødhed i strukturen som sammen med den levende syre skaber en smuk nuancering af den søde grundtone - strukturen er tætpakket og alligevel sprød og elegant. Finishen er ikke voldsom - vinen har masser af krop, men klinger i afslutningen langsomt og roligt ud i et elegant diminuendo med masser af schumannsk legefuld elegance: Grønne æbler, hindbær, mirabeller og kandis.

Det her er simpelthen fantastisk, en vidunderlig vin og en stor oplevelse. Så arketypisk riesling og spätlese. Atomwine importerer Keller, men har desværre solgt ud af disse 05-skønheder.

93

Chiarli Lambrusco: Salamino vs. Grasparossa

Vi smager to lambruscoer fra storproducenten Chiarli på hver sin lambrusco-sort.


2011 Chiarli, Lambrusco Salamino di Santa Croce Amabile

Lille, frugtig næse af sorte, frosne skovbær og maltøl. I smagen er der den karakterstiske frugt af hyldebær og den skønne kombination af saftet sødme og friskt bid fra syre og mousse. Let bitter og en anelse skarp i finishen, men overordnet en klart godkendt og ligefrem lambrusco.

2010 Chiarli, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro Amabile 'Mutina'

Lidt tilbageholdende i næsen også, men mere rund i den mørke frugt. Åh, hvilken blød lambrusco smagen byder på: Den sidste og klart den bedste flaske i kassen, hvilket beviser at Lambrusco ikke behøver brænde i kartonen; de kan lagre ganske fint et par år! Bløde, mørke bær og en rund tone i frugten nærmest af jordbær. Fin perlen og en god finish drevet af frugtsyre og lette bittertoner. Mums.

Der er ingen tvivl om at Carlo Merollis 'Mutina' (60 kr.) er den bedste vin her, men også salaminoen er udmærket og til 35 kr (afkølet!) i Kvickly får man en enkel, men autentisk lambrusco til en kuppris. Begge holder 7-8% og er amabile, dvs. halvtørre, og går glimrende til et utal af formål - aperitif, frugtdesserter, pastaretter etc.

Domaine de Ménard

Domaine de Ménard er et lille nyere hus på 10 hektar i Côte de Gascogne i sydvestfrankrig, som satser på hvidvine på lokale druer som colombard, ugni blanc og gros-manseng. Importeres af A-Vinstouw.

2011 Colombard - Sauvignon Côte de Gascogne IGP

60% colombard og 40% sauvignon. Lys gul farve og en kraftfuld ligefrem duft, som oser af sauvignon med masser af tomatstilk og græs sammen med slank frugt af citrus, nærmest over i citronskal. Lidt benet og meget tør i smagen med citronfrugt og grønne toner i front, som med luft dog åbner fint op og får rundere noter af hyldeblomst. En enkel hvidvin af god basiskvalitet, som er god til lettere mad. 59 kr.

84

2011 Cuvée Marine Côte de Gascogne IGP

60% colombard, 20% sauvignon og 20% gros-manseng. Strågul farve, en anelse mørkere end lillebroderen. Ikke så aromatisk i duften, men en frisk og elegant næse med lime, frisk ananas og græs og masser af mineraler. Virkelig frisk og crispy i munden med en fin frugt af især lime og en flot finish, hvor den friske frugt får en delikat farvning af anis. God syre og sprøde mineraler hele vejen.

En meget levende og attraktiv hvidvin, som har det der skal til for at levere sommerglæde i glasset, både med og uden mad. 69 kr.

86

2006 Calabretta, Carricante Sicilia IGT [revisit]

Det er et års tid siden sidst, dengang forventede jeg at lagring ville få denne alvorlige hvidvin til at folde sig lidt ud. Men njah, jeg har nu drukket to flasker af disse over de sidste uger og de indikerer begge at det nok ikke bliver bedre og måske endda er ved at være for sent.

Brunlig æblejuicefarvet med en lidt lukket duft af mælkechokolade, tobak og calvados. Mørke, cementagtige mineraler er tydelige i både duften og smagen, som virker lidt dump og usaltet. Der god koncentration i tonerne af bagte æbler og likør, men de tunge mineraler og især den kommenbitre alkohol (14%) har efter min mening fået overtaget, og syre og frugt er trængt for langt tilbage. Der er stadig noget meget fascinerende og flot over en så alvorstung og seriøs hvidvin, men den savner lidt saftig kontrast til det tunge for at virke harmonisk, imho.

Carricante er en drue som kan lagre længe og producenten her er jo i top, så udgangspunktet var perfekt - men nu har jeg ikke flere tilbage og det er egentlig ok. Kostede 105 kr. hos Carlo Merolli - også smagt her, her og her.

86

2011 Braida, Brachetto d'Acqui

Brachetto d'Acqui er den mindre kendte røde søster til den allestedsnærværende Moscato d'Asti. Brachetto dyrkes pletvis i det meste af Piemonte, men har sit egentlige hjem i Asti og Alessandria, især i området nord for Acqui Terme i DOCG'en Brachetto d'Acqui. Giacomo Bolognas 'Braida' er kendt for store, moderne barbera-vine, men laver også andre enkeltsortsvine fra Asti, bla. en aldeles glimrende og traditionel grignolino. Den søde brachetto her får skalkontakt i knap 2 døgn og gærer videre i tryktank indtil aftapning.

Lys, transperant rubinrød farve med lyselilla reflekser og let, hvidt skum. Duften er intenst indsmigrende med jordbær, kirsebær, vanilje, hyldeblomst og røde æbler.

Fløjlsblød og samlet i smagen med blød mousse og dyb frugt af kogte jordbær, modne krisebær, vanilje og en fascinerende tarte tatin-agtig karamel. Perfekt mousse, bredspektret sødme, levende bær-syre og fin længde med især røde æbler. 

En overlegen brachetto vævet i charmeuse. Bag det letlevende ydre har den en rund dybde, som åbenbarer at vi er på højeste kvalitetsniveau for typen og langt fra det sodavandede. 170/140/120 ved 1/6/12 stk hos Philipson eller €11 hos mair-mair.it i Italien.

90

2009 Occhipinti, Il Frappato

Top-frappato fra the rising star Arianna Occhipinti i Vittoria på Sydsicilien. Maceration i 50 dage og lagring 14 måneder på store fade. Dyrket biodynamisk, høstet ved lavt udbytte på 40 hl/ha, gæret på naturligt gær og aftappet med minimal svovltilsætning og uden klaring eller filtrering.

Rubinrød farve med rabarberkompotfarvede kanter. Duften er fantastisk med et fyrværkeri af tindrende lyse bær i genren tranebær, tyttebær, ribs, rabarber, skovjordbær osv: De helt slanke bær med masser af syre og bittertoner. Samtidig er der skøn pulver- og lakridsrodslakrids, en anelse læder og en pebret kryddertone. Stilen er naturlig, übermineralsk og lyst æterisk, og selvom det er måneder siden, sendes man omgående tilbage til sidst der var Occhipinti i glasset: Det her er så personligt som noget og man glemmer det aldrig.

Meget let i munden: Frugtdrevet, syrlig og spillevende vin, som er fantastisk sammen med mad og på trods af sit florlette ydre gemmer på en dyb kompleksitet i den friske saft. Med luft folder den ene bærnuance efter den anden sig ud, altid ledsaget af den mineralske og let peberkrydrede aromatik. Finishen føles en anelse svag - måske fordi alt andet er så syrligt og intenst: Næsten ingen tanniner (interessant at det kan lade sig gøre med så lang skalkontakt) og både syre og mineraler er ligesom allerede sat i spil forrest i forløbet. Men eftersmagen er meget lang og interessant og byder på masser af ribs, æbleskræl, mineraler og lidt sæbet parfume.

En smuk og let dansende vin, som kræver den rette temperatur (ikke for varm, ikke for kold!) og noget opmærksomhed for at folde alle sine facetter ud - men så belønnes man også. Cykl ind/ud til Cibi e Vini på Christianshavn og køb en flaske af den her fe-eliksir! Koster 188 kr eller lige nu i en fristende Occhipinti-kasse for 785 kr. Læs mere om Il Frappato hos Finare Vinare.

91

System-GrüVe

2011 Weingut Müller, Tassilo Grüner Veltliner Steinmauer

Fra Wachau. Hvidgrøn farve. Virkelig fin og elegant næse med frisk abrikos, grøn melon, crispy stål-mineralitet og letkrydret sødme alla småkagedej. Høj syre i smagen, igen masser af mineraler og en sprød tekstur som er rigtig delikat og indbydende. Minder rigtig meget om ung riesling - en virkelig skøn, slank og meget ren hvidvin!

2011 Weingut Leth, Grüner Veltliner Klassik Wagram

Fra Wagram. Meget mere Grüner-karakter her, intens krydring af kardemomme og kaffirlime og bitter frugt af citron og lime. Mere hård og kantet i munden, men også mere oppulent og fyldig i kroppen med god sødme i den bittersyrlige frugt. Fennikel-lakrids kommer til i finishen. Også her er der mineraler, men de er mere mørk-bitre og der er ikke den samme sprøde tekstur som i Wachau-udgaven. Til gengæld er den her veltliner mere druetypisk og en smule mere kompleks.

For en gangs skyld er svenskerne heldige med at have to så tilgængelige og lavt prissatte veltlinere. Begge fra Systembolaget, hhv. 77 og 69 Skr.

2009 Ricasoli, Rocca Guicciarda Chianti Classico Riserva

Rocca Guicciarda Chianti Classico Riserva er en System-klassiker som selv her ude midt i Småland er tilgængelig i Bolagets butikker. Moderne chianti-fortolkning med 80% sangiovese, 10% merlot og 10% cabernet, som lagrer 15 måneder på barriques og tonneaux.

Farven er mørk rubinrød. Rund og blød duft med masser af frugt af brombær og søde kirsebær sammen med youghurt, jord, tobak og en lille vaniljesødme. Umiddelbart mere merlot- end sangioveseagtig, men udmærket intensitet og saftighed.

Det bløde indtryk forstærkes i smagen, som er udpræget frugtig og meget rund. Syren er ok og pakker de mørke bær ind i bred youghurt og balsamico. Finishen er god og frugtdrevet med medium intensitet og noter af tobak og lidt sødlakrids - men helt tanninløs i afslutningen og også temmelig moderat styrke i eftersmagen.

Udmærket dybde (især med luft) i frugten, men som næsen antyder går associationerne mere i retning af merlot end sangiovese. Det er et meget rundt CC-udtryk, som efter min mening savner typicitet, stringens og struktur for at få mine safter til at stige. 139 Skr i Systembolaget - en velbeskrevet vin i den svenske bloggosfære, se den her googling.

85

2011 Quinta do Regueiro, Vinho Verde

Vi ser semifinale med et par portugisere på bordet: Vinho Verde fra Monção e Melgaço, den nordligste af kommunerne i Vinho Verde-regionen, som adskiller sig fra de andre med den syrerige drue alvarinho. Quinta do Regueiro er et lille hus på 6 hektar, som kun producerer disse to hvidvine og en mousserende.

2011 Quinta do Regueiro, Vinho Verde Alvarinho Reserva

Reservaen er på 100% alvarinho. Dyb gul-grøn farve og en seriøs, tung næse som med det samme afslører at vi er langt fra de lette, ultrafriske saft-vine som skyller den ristede fisk så vederkvægende ned i den portugisiske hede. En tæt næse med en mineral- og alkoholstruktur man nærmest kan dufte og frugt af passionsfrugt, pære og ymer.

Smagen er fyldig og tæt, men har et friskt spritz og en markant mineralsk rankhed. Også masser af passionsfrugt her i smagen sammen med pære og en tæt, animalsk syrlighed a la ymer. I eftersmagen dominerer pæren og så kommer der en vegetal tone til af fennikel og græs. Meget lang!

Det her er rigtig godt - en oppulent og frugtig hvidvin, men med masser af spændstig friskhed og fremfor alt syre nok til at balancere frugten.

88

2011 Quinta do Regueiro, Alvarinho/Trajadura

Lillebroderen på blanding af alvarinho og trajadura har ikke det samme at byde på. Kraftig pære i duften sammen med en delikat floralitet af hvide blomster. Også mørke mineraler som næsten dufter af tørre grene.

Virker meget sød i smagen med honningbolcher og tropefrugt og en klart mere plumb mouthfeel end den spændstige reserva. Syren frisker dog op hen mod finishen og der er overordnet set ok harmoni og især god fylde. En fin ledsager til mad hvor der er lidt sødme.

Paradoksalt nok virker reserva'en faktisk friskere end lillebroderen her, som er sødere og har en lavere syre. Men stadig et godt bud på en hvidvin, finishen redder balancen og kroppen er god.

84

Koster henholdsvis 129 og 89 kroner hos A Vinstouw.

2001 Radikon, Ribolla Gialla Giuli Venezia IGT

Radikon = radikalt ikon. Stanislao Radikon er en af pionererne i bølgen af 'naturlige' vine fra Friuli, som er produceret med minimal intervention. Hvidvinene vinificeres med lang skalkontakt og får derved den orange-brune farve og et præg i aroma og struktur som man ellers normalt kun finder mage i rødvine. Radikon råder over 12 tætplantede hektar i Collio-zonen og høster ved meget lave udbytter.

Et af ikonerne indenfor 'orangevin' er Radikons Ribolla Gialla, på den gamle indfødte friuli-drue, som er meget tykskindet. Derfor egner den sig særligt til denne ikke-interventionistiske vinifikation, fordi den den lange skalkontakt trækker det maksimale ud skindet, både smags- og aromastoffer og de vigtige antioxidanter. I 2001 var macerationstiden for Ribolla Gialla en måneds tid og derefter lagring på botti i 3 år. Ingen kemikalier eller maskiner i marken, ingen temperaturkontrol, gær, klaring, filtrering eller svovl i kælderen. 'Vin som min bedstefar lavede den i 30'erne' som Stanko Radikon siger.

Kobber-orange farve. Åbner med duft af øl, æblemost, brønd og syltede asier, men lukker gradvist op og samler sig til en smuk æterisk-udviklet duft af læder, intens lakrids, smør, mynte og sødme alla karamel og mælkechokolade foran frugten af æble og appelsin.

I munden er det først og fremmest et ferskt, næsten saltløst indtryk man får med vandmelon og let æble. Umiddelbart lidt enkel, men også smagen folder sig ud til en helstøbt og rig naturmund, som især afslutter rigtig flot med en intens finish af æble, lakrids, mynte og lette tanniner.Eftersmagen er lang med animalske toner af læder og smør i den godt syrlige æblefrugt.

En relativt afdæmpet, men kompleks, smukt modnet og fascinerende vin som er en stor oplevelse at drikke og følge - og ikke mindst sammen med mad, som kan honorere et komplekst, elegant modspil. Den udvikler sig positivt i flasken over et par døgn, så selvom der måske har været mere spændstighed i frugten, er det slet ikke en vin som er færdig - den er gået ind i en moden fase hvor den vil blive ved med at vokse. Drikkes ved ca. 15 grader, ikke koldere. €25 hos Mair-Mair.

92

Ingvar fra Billigt Vin er om nogen den som har åbnet mine øjne for a) naturvine og b) vine fra Friuli. Radikon er begge dele på samme tid, så en tanke går til Ingvar, som også har smagt denne ikoniske orangevin i 2004-udgaven her. Læs også en grundig artikel om druen ribolla gialla her.

Fri Vin!

Selvom jeg med en sølle time til rådighed havde alt, alt for kort tid og kun nåede en håndfuld producenter, gik jeg fra messen Fri Vin med opløftet sindsstemning og bekæftet i beundringen for vinens mangfoldige verden. Alt hvad fx. en Gambero Rosso-smagning skorter på, findes på denne: hjerte, passion, overbevisning, dybde, mangfoldighed, radikalitet, eksperimentlyst, tænksomhed, skabertrang.

Som Patrik fra Italienska Viner så glimrende formulerer i sit indlæg fra dagen, er det ikke noterne og analysen som ligger een mest på sinde i mødet med disse personlige og vidunderligt særprægede 'ikke-interventionistiske' vine. Producenterne har så meget at fortælle at man opsluges af samtalerne og de historier vinene fortæller. Jeg smagte og mødte som sagt kun en håndfuld, men hvilken en - her er tre førstemøder:

Giacomo Fenocchio

Hvilke Langhe-vine! Saftig nyaftappet dolcetto og ligeså arketypisk superiore-barbera med et år på botti. Men hovednumrene er selvfølgelig baroloerne, Fenocchio har parceller på nogle af de bedste marker overhovedet og her er det de helt nye 08'ere plus et par med lidt mere tid i flasken:

2008 Barolo Cannubi. Helt frisk, næsten barberaagtig i den syrlige saftspændte duft - ren frugt og ingen udviklingstræk overhovedet. Tindrende ribs- og kirsebærfrugt i en tæt, frisk stil.

2008 Barolo Villero er intenst parfumeret, dybere i frugten og med lækker nebbiololakrids og tobak bag de lysende bær. Smagen er tændt og tæt i forløbet - super fokus og spændstighed. Flot finale med store, unge tanniner. Jordbunden er mere kalket end Cannubi og udbyttet lavere end for de to andre og tilsammen giver det mere strukturerede vine.

2008 Barolo Bussia virker mere hurtigtmodnet end de to andre med let svedske- og tobakpræget sødme i frugten. Meget blød i munden, hvor tanninerne først bider til meget sent.

2008 Barolo Bussia '90D' - wow, en lille eksperimentel semiprivat selektion (400 flasker) fra Bussia, som macererer 90 dage(!). Med det høje tanninniveau i de andre 08'ere skulle man tro at det her var direkte smerteligt, men i stedet giver den lange maceration en uhørt dybde i den røde frugt. En fantastisk Barolo med en stor koncentration og længde uden at det koster på det elegante udtryk.

2005 Barolo Villero. Flot udvikling i den her 05'er som har masser af struktur og kvalitet, trods den lidt vanskelige årgang. Lidt mere transparent i udtrykket og begyndende nøddeagtig sødme, læder og lakrids i en mere rabarber- end bæragtig frugt.

2006 Barolo Bussia Riserva virker helt ung og det er simpelthen svært at forestille sig at den nogensinde bliver for gammel. En vin til fremtiden, som allerede nu viser lidt af hvor stor og kompleks den bliver selvom den især i næsen er tætpakket som en rosenknop.

Det er ikke sidste gang jeg har med Fenocchios skønheder at gøre. Jeg er vild med stilen her som både er frugtig, struktureret, intens og klassisk - og mest af alt meget balanceret uden nogen form for alkoholpræg i nogen af årgangene.

Trinchero

En producent jeg længe har ønsket at smage efter Patriks troværdige lovprisninger. Forventningerne var skyhøje og blev i den grad indfriet. Malvasia'en Sogno di Bacco får lang skalkontakt og lagrer her i 2006 kun på stål (fra 07-årgangen 6 mdr. på botti) - kastagnebrun og med en fantastisk naturduft af søde nødder, lys chokolade, hyacinter og overmodne æbler og pærer. I munden er den simpelthen utrolig; slank og uhyre balanceret og så med et skønt og overvældende tanningreb i finishen. En hvidvin med grignolinoafslutning! Og apropos er Trincheros 2009 Grignolino d'Asti den bedste jag har smagt af typen, der er en fantastisk fin lille sødme i alle rødvinene, også her i den elegante men klassisk piemonteintense grignolino med æterisk aromatik og den typiske, overlækre tanninafslutning. En vin på syre og tanniner med tilbagetrukket frugt. Like!
De to barberaer er begge ligeså druetypiske og elegante. 2006 Barbera d'Asti Superiore har klokkerene kirsebær med skøn pulverlakrids og i smagen indsmigrende frugt og saftig syre. 2006 Barbera d'Asti Superiore La Barslina er en utrolig barbera med duft af blommer, sødlakrids, nødder og karamel. En stor og flot barbera med usædvanlig kraftig tannin for typen. Lagrer 2 år på botti. En anden Trinchero-trumf er 2004 Freisa d'Asti Runchet som har en dyb, intens æterisk sødme i duften. Helt samlet og harmonisk. Blød i munden med lav syre forrest, super koncentreret med en flot, kraftfuld finish. Syren tager til på bagkanten og tanninerne er store men på vej til at modne ind i helheden. 

Paolo Bea

Paolo Bea producerer røde og hvide i Montefalco, Umbrien. Topvinen er den uforglemmelige 2005 Sagrantino di Montefalco Pagliaro som har en helt vidunderlig parfume. Superintens og åben bio-næse med tætvævet frugt af hindbær, blåbær, appelsin og banan sammen med dyrehud og lidt frisklavet kaffe (ikke på den ristede fadmåde, slet ikke - vi er her i en helt anden og lysere verden end fx. Caprai's eller Tabarrinis alkohol- og fadtunge sagrantinoer). Dyb og silkeblød frugt i munden med stor dybdeog elegant sødme. 2006 Sagrantino di Montefalco Rosso de Véo på unge sagrantino-stokke (aftappes som IGT) har en næsten (natur)hvidvinsagtig næse med røde æbler og blomster, men er superstruktureret i munden - vild og fyrig med syre og tannin en masse, ikke helt så aristokratisk og harmonisk som 05'eren, men en fantastisk vin også.

Montefalco Rosso San Valentino på 70% sangiovese, 15% sagrantino og 15% montepulciano som macererer i 40 dage og lagrer 2 år på botti er især i den brunfarvede 05-udgave fantastisk med en vildt intens læder-, blomme og appelsinnæse og blød, moden frugt i smagen. Både denne og 06'eren er meget hårdt strukturerede med en virkelig resolut og præcis tanninafslutning. Meget karakteristiske og uden tvivl de bedste rossoer fra Montafalco jeg har mødt.

Af de to hvide er især Arboreus Umbria IGT Bianco på ren trebbiano spoletino fra 6-7 meter høje præphyl-stokke (/træer!) imponerende. Det er en af de mest interessante og komplekse hvidvine jeg har smagt nogensinde. Brun farve og med en utrolig konpleks duft, som kombinerer frisk frugt (æbler, abrikos), tørret frugt (figner, dadler), bio-toner, krydring, høvlet træ og en lang kompleks hale af andre aromaer. Ikke så tanninrig i finishen som Trincheros malvasia, men med en stor længde og intensitet. En vin man ikke glemmer og i det hele taget har Bea printet sin signatur grundigt i hukommelsen.

Stefan Jensen importerer alle tre. Hans Winewise/Terroiristen er slet ikke til at komme uden om, når det gælder naturlige vine fra Italien. Winewise arrangerer Fri Vin sammen med Rosforth & Rosforth, Pétillant og andre importører af naturlig vin. En meget lærerig og nærmest rørende smagning. Bravo!

2005 Tenuta Montanello, Barolo

Tenuta Montanello ejer størstedelen af Montanellomarken i Castiglione Falletto, hvor nebbiolostokkene er fra 1943 (40%) og 1992 (60%). Vinifikationen er semi-moderne (med hældning mod sidstnævnte), bl. a. foregår de to års lagring på barriques.

Rubinrød farve med antydning af tegl. Nebbiolonæse i mørk stil med tjære, piratos, mørkt læder og tørre blomster. Grønsød krydring af kørvel, stegte løg, kanel og vanilie. Frugten har klokkeren solbær(vingummi) og den kraftige stenfrugtsagtige syre ligger som et diskantbånd øverst. God, mørk og syrlig næse - men ikke så intens.

Hård og lidt firkantet i smagen, mørk og brydsk i både frugt og struktur. Dejligt voldsom syre og grusede tanniner i et tobakket forløb, som især åbner for fuld drøn forrest i munden. Syre og frugt kulminerer i et virkelig godt, heftigt bid sammen med tanninerne i finishen, men det er en lidt kort finale og der er ikke så meget krudt tilbage til eftersmagen, som har lovlig meget alkoholpræg i udklangen af kanel, læder og syrlige bær. 

Som udgangspunkt en rigtig god og seriøs Barolo i en mørk og kantet stil. Den er dog på ingen måde elegant og balancen er mangler også lidt, så selvom kvaliteten er høj, slår den svage årgang igennem her. Den er ikke på niveau med fx. Germanos 05'er fra Serralunga, dog er det med den vilde struktur en glimrende ledsager til mad, som kræver noget modstand. 199,- i Føtex Food, har været på udsalg til 139,- hvilket trods alt er imponerende for en Barolo i det her kvalitetsleje. 

88

2005 Passopisciaro, Sicilia IGT

Andrea Francetti etablerede i 2000 ejendommen Passopisciaro i Castiglione di Sicilia på den nordlige side af Etna. Nerello mascalese-stokkene her er 60-80 år gamle og vokser på 8 hektar i 1000 meters højde. De er først fuldt modne i november og høstes med meget lavt udbytte på 30 hl/ha. I 2005 var man ikke begyndt at aftappe enkeltmarker, så denne Passopisciaro indeholder også de bedste druer fra de fire crus Rampante, Sciarnuova, Chiappemacine og Porcaria, som fra 2008 aftappes enkeltvis i Contrade-serien. Lagrer 12-18 måneder i store fade og gamle barriques.

Transparent rubinrød farve med små tendenser mod tegl. Åbner med en vidunderlig duft af træ, hø, kompot af rabarber og hindbær sammen med subtile, sødlige fadtoner af underskov, tobak, anis og karamel. Næsen falder i styrke med luft og drejer i en æterisk og renere retning med anislikør, lim, menthol, mørke mineraler og en spidst lysende og næsten blomstret rødfrugt. Hele tiden er der en lillebitte tone af humle som er typisk for nerello og som er det eneste (hvis noget overhovedet) som ikke ville placere denne næse som pinot hvis prøvet blindt.

Smagen kræver også lidt luft, men samler sig så til en utrolig elegant rødfrugtig mund. Vildt høj, spids og intens syre som matches af den lige så slanke frugt. Det er saftigt, balanceret og meget elegant! Tanninerne sikrer en god, struktureret finish, men igen meget aristokratisk - de er slet ikke upfront som fx. hos Terre Nere's eller Calabretta's Etna'er. Eftersmagen er lang med den meget syrlige røde frugt forrest sammen med menthol, humle og toner af underskov og frisk løvtræ, som faktisk er med hele vejen fra midten af forløbet.

Det her er superelegant og virkelig velformet - en kølig, harmonisk og slank vin, som trædder uden vaklen på tåspidserne. Meget pinot-agtig og med en fascinerende lethed og kompleksitet, samtidig med en tændt intensitet i både frugt og syre. Varme anbefalinger! €23 hos Mair-Mair.it - nyere årgange importeres til DK af HJ Hansen til en højere pris.

92

Wine Virtuosity har meget læseværdige posts fra og om Sicilien - her om Passopisciaro.

2006 D'Angelo, Aglianico del Vulture 'Valle del Noce'

Topvin fra en af Basilicatas bedste producenter D'Angelo. 'Valle del Noce' hedder enkeltmarken, som breder sig over syv hektar i 350 meters højde i DOC'en Aglianico del Vulture. Udbyttet er nede på 35 hl/ha, skalkontakt i 10 dage og lagring 15-20 måneder på botti.

Dyb rubinrød med rødbrune træk. Vidunderlig og helt åben klassisk-traditionel duft med intense æteriske aromaer af lakrids, tobak, jernbanesveller, lak, sødlig lim og diskrete bottitoner af flødekaramel og læder som faktisk drejer helt over i lys chokolade. Også rød frugt alla tørrede tranebær og syrlige kirsebær. En stor og dyb duft med mange tætsiddende lag, som det er en fornøjelse at bladre i!

Godt attack i munden med masser af syre i den røde frugt af syrlige kirsebær, (friske, tanniske) tranebær, nektarin og søde jordbær. Mellemfyldig i strukturen, syren er tårnhøj hele vejen, men sødmen er markant på bagkanten. Tanninerne lurer lækkert fra starten men er faktisk temmelig lette i finishen og lukker kun lige akkurat tilstrækkeligt resolut. Eftersmagen åbner lidt vandet, men har egentlig fin længde med de røde bær og syrlig nektarin. Lidt enklere i smagen end næsen lægger op til, men det er ikke desto mindre en helskøn vin af høj karat, især er den en sublim madledsager.

Det er sagt mange gange før, men klassisk producerede aglianico-vine fra Kampanien og Basilicata minder stilistisk meget om vine på de store midt- og norditalienske druer (sangiovese og nebbiolo), her med anelse mere krydring. En vidåben, moden og i det hele taget virkelig flot vin - og meget varm anbefaling til 120 kr hos Carlo Merolli. Høj klasse for kronen! Finare Vinare har også smagt.

91

2010 Icardi, Moscato d'Asti 'La Rosa Selvatica'

Huset Pierino Icardi ligger på grænsen mellem Langhe og Monferrato og råder over 75 hektar. De dyrkes økologisk - 10 af dem endda biodynamisk - af Pierinos arving Claudio Icardi, som også står for kælderarbejdet. Druerne til moscato'en her er fra 40-årige stokke i 260 meters højde, som høstes manuelt og gæres ved 20 grader i 10 dage.

Farven er bleg hvidgrøn med gyldne reflekser. Skøn moscato-næse med akaciehonning, hvide blomster og pink cripps-æbler. Der er faktisk nærmest hindbær i frugten og en vaniliesødlig tone af hvid chokolade. Interessant næse som har en kompleksitet i sødmen.

Den runde stil går igen i smagen, som er overraskende fyldig og sød forrest med en meget blød fløjelsagtig struktur og opblusende mousse. Derfra er udklangen et harmonisk decrescendo, hvor syren gradvist tager over og frisker op. I finishen kommer mineraler til og lukker fint. God længde for typen.

En flot Moscato d'Asti, som har klart mere harmoni og fylde end de billigere udgaver. Masser af sødme og fylde, men i en nærmest 'gennemsigtig' struktur, som får den til at virke let. 115 kr. hos Cappa Vin.
89

2008 Battenfeld-Spanier, Mölsheim Riesling Trocken

Battenfeld-Spanier ledes af Hans-Oliver Spanier, som overtog Battenfeldgården i Rheinhessen i 1996 og omlagde den til økologisk dyrkning. Spanier bruger biodynamiske metoder, men kun dem han kan måle i druerne, som han siger. Han er gift med Carolin Gillot (Kühling-Gillot) og tilsammen råder de to huse over 40 hektar, mange af dem på de bedste Lagen. Mölsheim er den ene af Battenfeld-Spanier's to kommune-rieslinge.

Farven er gyldengul med et grøngult træk. Superintens og kompleks næse med krydret, salt-sødlig frugt sammen med begyndende modningstoner, som her giver sig udtryk i nuancer af creme de maron, ristet brød, nykværnet kaffe, tyrkisk peber. Frugten er tung tropisk med tørret abrikos og moden fersken og et syrligt-aromatisk pift af frisk ananas. 

Imponerende i smagen i meget fyldig og koncentreret stil, sød forrest med krydret tropefrugt og så kommer syren og brager igennem fra midten og ud. Masser af salte mineraler i finishen og i eftersmagen dukker igen ristet brød og petro op sammen med en kraftig sødlig-tropisk tone af bananer og søde gulerødder. Rigtig flot fokus, fylde og koncentration hele vejen igennem forløbet, som krones af en enorm længde i eftersmagen.

En anderledes og oppulent riesling med fuld tryk på den krydrede tropefrugt, en interessevækkende kompleksitet i både næse og mund og et velabalanceret spændingsfelt mellem det sødlige, syren og de salte mineraler. Fascinerende og ikke noget man lige glemmer! Kan lagre længe - normalt 139 kr. hos Atomwine, lige nu 99 kr.!

90

2005 G. Mascarello, Langhe Freisa Toetto

Freisa fra det klassiske hus Guiseppe Mascarello e Figlio's mark Toetto på knap en hektar i Castiglione Falletto. Toetto-marken ligger i 280 meters højde og blev beplantet med freisa i 1989. Traditionel vinifikation med maceration i 15-20 dage og lagring i 15 måneder på botti.

Farven er smuk, dyb mørk-rubinrød. Duften er lukket ved åbning men vågner lidt op med luft til en klassicistisk sart sødlig næse af overmodne jordbær og mørke kirsebær sammen med lidt acetone, blødt læder, GaJol og støv. Fin, men lille næse.

Smagen er fantastisk med rund og blød frugt med markante (udregnede) jordbær midt på tungen og så heftig syre ude i siderne som et parallelt spor. Det er virkelig en forførende kombination af blød, let sød frugt og intens, tændt syre. Mørke tanniner lurer og kigger frem i afslutningen med et godt lowpitched bid som hænger lidt ved sammen med en GaJol-agtig bitterhed. Der er også en pebret krydring her i afslutningen, som leder over i et let animalsk træk i den ellers meget frugtige og syredrevne eftersmag. Flot længde.

En virkelig saftig vin med masser afspændstig struktur og en overraskende, næsten overdådig frugt af jordbær og kirsebær. En helt suveræn madledsager, som minder mig mere om barbera end de lysere piemonte-sorter. Tanninstrukturen er dog et nyk mere alvorlig her end hos barbera og det klæder den saftige frugt virkelig godt. Klassisk og charmerende - koster 100 kr. hos Carlo Merolli. Più Freisa!

89

PS. Italienske Viner har også smagt - sammen med 04'eren og navnkundig freisa fra Rinaldi.

2004 Fratelli Serio e Battista Borgogno, Barolo Cannubi [revisit]

Det er mere end to år siden vi smagte denne sidst og er meget spændte på hvilken vej den har taget. Dengang virkede den ung og frisk og med et potentiale til at folde sig ud over tid, men man kan jo aldrig vide. Nu tester vi hvor langt den er kommet.

Serio e Battista Borgogno har 3 hektar med nebbiolo på den klassiske cru lige ved Barolo by. Metoderne i kælderen er traditionelle med gæring i åbne træfade og lagring på botti i 3 år.

Farven er rubinrød med funklende orange reflekser. Allerede i næsen er det klart at den her vin har taget på i kompleksitet og intensitet over de sidste par år. Ærkeklassisk barolo-næse med frisk, syrlig rød frugt, appelsinskal, smukke, intense lakridsnuancer af frisk fennikel og pulverlakrids, sød kerne af modne blommer, modningstoner af moskus og trøffel og bitter-mineralske træk af cement og våde klipper.

Smagen er hård, syrlig og bitter - som at gnave i en frisk rabarber! Her lefles ikke for nogen, det er nebbiolo råt for usødet. Og alligevel er det et elegant udtryk - tanninerne er afbalancerede og den friske frugt er elegant. Høj hård syre og spændstig mineralsk kerne, men også den lille fine, blommeagtige sødme. Slank, men kraftfuld profil i et flot forløb som ender i et flot tanninbid med bittertoner og en delikat smørret ruskindsagtig tone ind i eftersmagen. Medium+ længde domineret af den slanke syrlige frugt, tannin-ekko og bittertoner. Bravo!

Det er ikke den mest højtråbende Barolo, men hvor er den dog elegant! Ærkeklassisk kombo af hårdhed og charme. Naturligvis er den en fremragende madledsager, men dens subtile kompleksitet overdøves hurtigt og står bedst frem uakkompagneret. Jeg er glad for at jeg har flere i kælderen og ser frem til næste besøg om et år eller to. Kan stadig købes hos Piemontevine for 249 kr.

92

2006 Castelluccio, Ronco dei Ciliegi Forlì IGT

Castelluccio råder over 12 hektar med vin og er blandt de bedste producenter i Romagna. Her har vi en af deres topvine Ronco dei Ciliegi på ren sangiovese (grosso) fra marken af samme navn. 35-årige stokke der dyrkes i 350 meters højde, høstes med udbytte på under 40 hl/ha og lagrer på brugte 350-liters fade i et år. Ønologen Vittorio Fiore fra Poggio Scalette i Chianti Classico laver vinen og ejer majoriteten af gården.

Rubinrød farve med tomatrøde træk. Vidunderlig sangiovese-næse med klar, rød frugt af kirsebær og modne blommer, masser af friske svampe, medicinskab, lidt mælkechokolade og en sødlig krydring af kardemomme, tobak og sødlakrids.

Smagen er poleret med både et sødligt, blødt lakridset spor og et friskt, mineralsk spor med sprøde bittertoner og grusede tanniner som er med fra midten og giver et klassisk sangio-feminint bid i afslutningen. Bærene er intense forrest i munden og så tager de mørk-bitre læder- og lakridstoner gradvist over. Syren er frisk og der er en lækker trøffel- og smørnote i finishen. Kombinationen af den røde frugt, de sødligt-svampede (fad)toner, mineralerne og den høje syre er i det hele taget virkelig delikat og meget harmonisk. For at armene kommer helt i vejret savner man lidt intensitet og fylde i finishen, men frugten vinder styrke igen i eftersmagen, som er god og har flot længde med den røde frugt, de bløde lædertoner og et lille træk af karse.

En skøn og saftig sangiovese som er i liga med rigtig god Chianti Classico eller Rosso di Montalcino. Anbefales til de 125 kr. den kostede, så der er kup-alert når Atomwine lige nu sælger resterne til 75,-!

89

Ung/Moden, Alsace/Piemonte, Riesling/Riesling

Korte noter på to rieslinger på basis-niveau fra hver sin side af Tyskland - Alsace og Piemonte:

2006 Saracco, Langhe Bianco Riesling

Et genbesøg - sidste flaske i en kasse, som er blevet nydt og hver gang beundret. Det er ikke den mest elegante og spændstige riesling, men til gengæld er den et studieobjekt i modnet riesling: Petroleumsaromaer, sur-lie-lagringens brune/ristede toner og flygtig syre. En hurtigt udviklet riesling med masser af petroleum, raps, nødder, ristet brød og lidt kamfer i næsen sammen med frugt af citronskal og hjemmepresset æblemost. Syren vågner op i smagen med hård intesitet og et let præg af flygtige aromaer, frugten er tæt i midterregistret med citrus og æbleskræl. Medium+ længde.

Smagen er god, men det er især duften som fascinerer her, man (/jeg) kan dufte til det her i timevis og man glemmer aldrig den duft igen - smell and learn! Kommer ikke helt på højde med den første flaske for et par år siden, men det er stadig godt.

88

2010 Trimbach, Alsace Riesling

Her er der ung hvid i glasset og det dufter mere af Alsace end af riesling. Let citrus- og frisk abrikosduft plus våd slibesten og med luft kommer et lidt uventet strejf af hyldeblomst frem. Smagen er frisk og ret fyldig med en klingende ren frugt i midten af akaciehonning, nektarin og abrikos og en bitter understrøm. I finishen igen hyldeblomstnoten. Knækker lidt brat af i afslutningen, men har en fin udklang med frisk frugt og delikat syre.

En enkel og letdrukket Alsace-vin, hvor man savner lidt druetypicitet, men til gengæld får en delikat frugt og frisk struktur. Stilistisk set er den tættere i frugten, men ikke så sprød som en typisk rhein-riesling på det her basisniveau (generaliseret set).

84

2009 Josef Leitz, Rüdesheimer Bischofsberg Rielsing Spätlese Trocken

Spätlese trocken fra den hyldede årgang 2009 i Rüdesheim i det vestlige Rheingau, hvor Johannes Leitz fra sine 39 hektar har stor (eksport)succes med sine rieslingvine. Tjek den forbilledligt flotte webside ud, hvor man bl. a. kan se et billede over Rüdesheim-skråningerne med de enkelte Lagen plottet ind. Og læs Finare Vinare's højst læseværdige post fra besøg hos Leitz.

Farven er lys gyldengul med en lille grønlig trækning. En fest af gul frugt i næsen med frisk æble, pære, citrus, asparges og fersken. En meget intens sød-syrlig kerne i frugten som faktisk drejer fra det gule over i en bæret, hindbærcoulis-agtig toning. Med luft kommer der også nogle mørk-fede traktordæk frem: Den karakteristiske petroleum står på lur og kommer til at udfolde sig over de næste år.

Tæt, spændt og intens frugt i munden - sødlig med fersken, abrikos, mirabeller og så en heftig syre som især folder sig ud fra midten og langt ud i eftersmagen. Grusede mineraler og akaciehonning-agtig sødme. I eftersmagen kommer grønne æbler og strejfet af de røde bær igen, men det er den spændte syre der dominerer her. God længde.

En virkelig lækker spätlese i den øvre ende af 'trocken' hvad angår restsukker. Især med lidt luft folder den sig ud med både mørke og frugtige toner, indsmigrende sødme og intens syre. Selvom vi er i Leitz's basis-serie, er der masser af intensitet og denne Bischofsberg topper måske først om et par år. Atomwine importerer Leitz.

89