Villa Pillo, Cingalino & Borgoforte

Basis- og topvin fra Villa Pillo, som siden 1989 ejes og drives af det amerikanske ægtepar Dyson. Villa Pillo har 40 hektar med vin og ligger i Chianti-zonen, men producerer udelukkende IGT-vine.

2011 Cingalino Toscana IGT

2011 - det er ungt! Basisvin på 65% merlot og cabernet franc, som er kort forbi brugte fade.

Både cabernet franc og især merlot går direkte igennem i næsen med friske solbær, flæskede merlot-kirsebær, youghurt og fennikelfrø. Lille, men frisk næse.

Enkel og mellemfyldig i munden med høj, saftig syre som gør den virkelig vellegnet som madledsager. Godt greb og fint forløb med friske, mørkerøde bær hele vejen og finish med fennikel og spændstig syre.

Ikke mindeværdig, men et godt glas til rustik middelhavsinspireret hverdagsmad.

84

2009 Borgoforte Toscana IGT

50% sangiovese, 40% cabernet sauvignon og 10% merlot lagrer et på barriques.

Mørkt rubinrød farve, næsten tæt i kernen. Dufter indbydende af arketypisk moderne toscaner med friske sorte kirsebær, brakvand og sødlige fadtoner af kanel, vanilie og læder. Der er god intensitet og friskhed i frugten, så fadet tager ikke over, fin næse.

Fyldig og koncentreret i smagen med blød, intens frugt af røde og sorte bær. Delikat, let krydderkage-sødme og en resolut syre balancerer godt mod hinanden. God struktur og tæt finish med godt greb fra (fad)tanniner. Men alkoholen (14,5%) føles efter min mening for høj her, den vælter afslutningen og efterlader en varm hedvinstone i eftersmagen, som ellers har god længde med mørke kirsebær fint understøttet af bittertoner. Når grillbøffen spiller, er det måske acceptabelt - men efter min smag er alkoholen pt. for kraftig til at vinen helt balancerer.

86

Borgoforte minder om så mange andre moderne toscanere i mellemklassen. Til prisen får man dog god uddeling, især hvis man godt kan lide kraftige (oversøiske) vine. Men personligt foretrækker jeg faktisk her og nu den friske Cingalino til maden - en væver sag med saftig, enkel drikkeglæde og ligefrem druetypicitet. 59 og 89 kroner hos A Vinstouw.

Barolo Stars @ Brandis

Domaine Brandis har et stærkt og imponerende italiensk sortiment. Få producenter, men hvilke! På årets vinfestival mødes giganter, ikke mindst i det suveræne piemonte-portefølje:

Aldo Conterno

2008 Nebbiolo Il Favot

Sammen med Barbera Conca Tre Pile er Il Favot blandt de moderne vine hos Aldo Conterno med kort maceration og lagring på nye barriques. 08'eren har en fin nebbiolonæse med birketræ, asfalt, nødder og farin. Frugten er frisk i munden, men måske en anelse enkel og lidt dump i syren. En meget rund og tilgængelig vin, ligesom Conca Tre Pile.

2007 Barolo

Parfumeret nebba-næse med marcipan, lak og frugt af daler og friske blommer. Smagen er meget blød forrest med lav syre og forløbet er flot henover ganen med en fin, sødlig fininsh med blomme, jordbær og jolly-cola. Rigtige flotte og helt velplacerede tanniner.

2005 Barolo Collonello

Meget smuk og elegant lakrids i næsen sammen med let sødme, nyplukkede jordbær og brakvand. Blød gennemsigtig frugt i smagen og tæt sødlig lakrids i finishen. Tanninerne sætter ind meget sent, men runder fint af.

2005 Barolo Cicala

Oj, et stort trin op i power! Meget mere intens i næsen og med en flot, syngende nebbioloparfume. Jordbærgrød, sødlakrids og spearmint. Meget kraftig struktur med spændstig frugt og store, lækre tanniner som sætter ind hvor de skal.

2005 Barolo Romirasco

Smuk, tæt næse med utroligt fokus og præcision. Sort gummi, lakrids og læder svøber sig omkring den tændte bærfrugt, som kildrer i næsen. Fantastisk i munden med stor balance: Koncentreret og smooth på samme tid. Kæmpetanniner sætter ind på det helt rigtige tidspunkt i afslutningen. Det her er en superflot komponeret vin, en vin til fremtiden og en klar reference hvad angår forløb og balance.

Luciano Sandrone

2008 Barolo Le Vigne

Le Vigne blandes fra 4 marker og lagrer to år på tonneaux. En spændt og syrlig næse, som også har sødme med ristede nødder, lys chokolade og syltede blommer. Høj syre i munden og en meget hård stilket, kommenagtig bitterhed hen mod finish. Virker ikke helt afrundet endnu, ville gerne prøve fx. en 05'er op mod denne.

2008 Barolo Cannubi Boschis

Lidt lukket og alvorlig i næsen på nuværende, men det er også fra en helt nyåbnet flaske. Hurtigt kommer en sødlig-mørk duft frem med sød lakrids, akaciehonning, valnødder, karamel og asfalt. Hård struktur med sød frugt i front og en temmelig alkoholpræget finish. Men meget, meget lang!

Flotte vine fra Sandrone og det er svært at vurdere dem så unge - de har efter min mening på nuværende ikke fx. Conternos balance.

Giovanni Corino

Alle Corinos 08'ere har alarmerende 15% alkohol, hvilket også har overrasket dem selv, da årgangen ikke er varm overhovedet. Med undtagelse af normalen er det dog ikke alkoholmærkede vine, og integrationen af barriques og alkohol er temmelig overbevisende her, selvom man på papiret kunne frygte det modsatte.

2008 Barolo Giachini

superintens frugt i næsen hermed nøddeagtig sødme i de flotte kirsebær. Syren er høj og frugten er tæt. God, intensitet i finishen, som er frugtig og har saft og kraft. En saftig og mørk Barolo.

2008 Barolo Arborina

Eneste forskel i forhold til Giachini er jordbundsforhold, her er der mere sand. Meget floral næse og næsten lidt vulgær i sin parfume med hindbær, lavendel og fyldte chokolader - men virkelig intens. Lettere i strukturen end Giachini, men samme saftige stil.

2007 Barolo Vecchie Vigne

Selektion fra Giachini og Arborina, lagrer på 80% nye barriques. Kemisk frugtig næse med masser af lak og klokkeklare kirsebær og fadtoner af kaffe, stegt kød og chokolade. Stor struktur, hvor man også fornemmer den varme årgang, finishen er bitterfrugtig med superlang eftersmag. Frugten sluger fadet her uden problemer og det er en imponerende Barolo.

Ferdinando Principiano

"If I don't experiment, I'm not happy". Ferdinando Principiano er i den grad en mand efter mit hjerte og hoved, en passioneret vinmager, som lever for kvalitet og fornyelse og hele tiden skubber sine egne grænser for kvalitet og metode. Ved at tale med Ferdinando får man et indblik i et beundringsværdigt velovervejet og præcist blik på druer og terroir og hvad der skal til for at bringe det bedste frem i materialet.

2007 Barolo Serralunga

Smuk, åben og ligefrem næse: Kirsebær, hindbær og brombær. Saftig og rund i munden med masser af frugt. Virker lidt svag i finishen med fraværende tanniner og lidt nøgne bittertoner. Men et rigtig godt eksempel på en drikbar og madvenlig Barolo, næsten i Langhe Nebbiolo-stil - stadig med god dybde.

2008 Barolo Ravera

Frisk og meget elegant i duften, superfine bær og lyst ruskind. Klassisk og feminin med en slankere profil end serralunga, men kraftigere tanninstruktur og lidt mere kant i den svale frugt. Kommer til at udvikle sig rigtig flot, tror jeg.

2006 Barolo Boscareto

Udbytte på 20 hl/ha, en måneds maceration med capello sommerso og minimal svovl ved aftapningen. Lagrer ligesom de andre på store fade. En vidunderlig næse med en utrolig dybde og elegance i den æteriske sødme - rabarber, anis, marcipan og lim. Kæmpestruktur i munden med høj syre og fantastiske tanniner. 06'eren virker enormt helstøbt!

Brovia

2008 Barolo Rocche

Ren, klassisk nebbiolo med lakrids, læder, friske hasselnødder og friske jordbær. Super balance og flot forløb med både friskhed og æterisk seriøsitet. Små tanniner, som allerede virker velintegrerede.

2008 Barolo Villero

Rocche og Villero ligger meget tæt på hinanden, men Rocche har mere sand i undergrunden og er derfor som udgangspunkt en anelse lettere. Det mærker man tydeligt her, hvor Villero er lidt mørkere og har en tungere struktur med rigtigt kraftige tanniner. Men stadig meget rund i frugten og et balanceret indtryk. Flot!

2008 Barolo Ca'Mia

Friske bær i næsen, meget æterisk parfume. Dufter mere letbenet og aromatisk, men er til den bitre side i munden og ikke helt så balanceret som Villero og Rocche på nuværende.

2006 Barolo Villero

Åh, hvor er det skønt - gennemklassisk barolonæse med stenfrugt, læder, røg, utrolig fine røde bær og en underliggende æterisk sødme. Fyldig og struktureret i munden, perfekte tanniner og en kæmpe nydelse allerede nu. Virker helstøbt på samme måde som Principianos Boscareto, 06'erne er måske inde i en god periode

2006 Barolo Garblèt Sue

Kemisk næse med lak, lim, stilke og masser af bittertoner. Maling og lakrids i munden og meget voldsomme tanniner. Imponerende Barolo i en lidt særegen stil, som stadig har brug for tid i kælderen

En fantastisk smagning med al den tid man kunne drømme om til at tale med de deltagende producenter. Stemningen var i top og rammerne på Borups Højskole er perfekte - en gennemført fornøjelse!

De største oplevelser i dag havde ikke overraskende et par år på flasken og var fra de klassisk orienterede producenter: 05 Conterno Romirasco, 06 Principiano Boscareto og 06 Brovia Villero.

2008 Baracchi, Cortona Syrah 'Smeriglio'

Baracchi er en gård med 22 hektar vin i den lille DOC Cortona i det østligste Toscana, lige nord for Vino Nobile-zonen på grænsen til Umbrien. Smeriglio Syrah vinificeres med 24 dages skalkontakt og lagrer et år på barriques.

Smeriglio Syrah har en mørk rubinrød farve med sort kerne. Duften er indbydende med saftig bærfrugt af brombær, solbær og bærbolcher sammen med vanilie og sødtobak fra fadlagringen og lidt krydderi af lakrids og peber. En blød, frugtig overfløde, men man fornemmer en æterisk dybde underneden.

I smagen sætter en høj og levende syre den bløde, mørke frugt i relief. Forløbet er smooth og poleret, især af høj kvalitet forrest. Godt bid i finishen med sammensnørring af frugtsyre sammen med toner af lakridspulver og lidt tobak/bark, men ingen nævneværdige tanniner. Afslutningen slipper grebet lidt hurtigt. I eftersmagen dukker fadsødmen frem i form af vanilie og frugtbolcher.

Med luft aftager lakrids- og fadtoner og giver plads for en æterisk, langmacereret limtone i frugten, som fremstår ren, indbydende og balanceret.

En lækker, smooth syrah - saftig og letdrikkelig, men med rigelige komponenter til at fastholde interessen i både næse og mund. Man kan i den her syrlige og mørkt-saftige syrah godt fornemme druens slægtskab med Trentinos teroldego, der er ihvertfald ligheder. En gedigen og velbalanceret pleaser, hvor fad, alkohol og koncentration er holdt godt ud i strakt arm. 149/99 kr. ved 1/6 stk hos A Vinstouw.

88

2007 Francesco Borgogno, Barolo Brunate

Brunate er en af de legendariske marker i La Morra, herfra kommer nogle af de bedste baroli fra store navne som Voerzio, Altare, Vietti, Rinaldi m.fl. Langt mindre kendt er den lille (7 ha) traditionelle producent Francesco Borgogno og vi tester her om det er med rette eller om der er tale om under the radar kvalitetsbarolo. På papiret er alt ihvertfald som det skal være med udbytte på 50 hl/ha, lang maceration på 26 dage og forlænget lagring med 3 år i store 30hl fade. Årgangen er varm og det plejer at gå godt i spænd med en traditionel approach i kælderen. Francesco Borgogno har 4,5 ha på Brunate beplantet i 54, 71, 93 og 00 og producerer kun denne ene Barolo-aftapning.

Transparent rubinrød farve i glasset. Duften er klassisk barolo i en mørktonet fortolkning med mørkt læder, tæt lakrids og tjære sammen med frugt af ferskensten, blodappelsin, hindbær- og anisbolcher og en moskusagtig tone af friske østershatte. En lidt sky, men delikat næse.

I munden er vinen fyldig og velbalanceret. Den lette bolchesødme fra næsen går igen i frugten og anis og blodappelsin er med. Syren er høj og underneden lurer mørke cementagtige tanniner. Men hverken syre eller tanniner tager helt fat - heller ikke i finishen, så der er tale om et relativt afdæmpet nebbioloudtryk her. Alkoholen (14,5%) mærkes i afslutningen, men eftersmagen har delikate toner af anis og blodappelsin og den karakteristiske syre-udklang. Medium+ længde.

En lettilgængelig, klassisk og blød barolo, som har dyderne på plads og byder på masser af ukompliceret drikkeglæde og delikat nebbiolosødme. Men man kommer også til at længes lidt efter baroloerne med mere modstand. Er klar nu og holder nogle år.

89

2009 Costa Olmo, 'A Paola' Piemonte Chardonnay

Hvidvin fra den lille familieproducent Costa Olmo i Vinchio, som imponerede for nylig med deres ærlige barberaer, især den rustikt-moderne Barbera d'Asti Superiore. Udover de to barberaer producerer huset en vivace og så denne hvidvin på chardonnay og lidt arneis. 20% vinificeres og modner på fade, resten på stål.

Helt lys grønlig farve i glasset. Næsen er fra åbning meget interessant og overrasker med kompleksitet og moden rigdom: Mørk lynghonning og kemiske toner a la maling, voks og harpiks sammen med lidt lakridsrod og nøddeagtig basilikum. Med luft trænger frugten igennem med syngende lime og frisk pære.

Meget (bourgogne)chardonnay-typisk i munden, superslank og mineralsk og med hård mineralsk struktur og høj, spids syre som især vågner efter lidt tid i glasset. Frisk lime og pære i frugten i et virkelig balanceret og elegant forløb gennem munden. I finishen kommer nødde- og kemitonerne frem og trækker ud i en fin, lang eftersmag med den citrus-syrlige frugt og bittertoner.

En skønt udfordrende hvidvin med et eksemplarisk balance mellem syre, frugt, mineraler og lagringstoner. Meget karakteristisk og druetypisk og med en interessant udvikling efterhånden som den bliver luftet - fra komplekst kemisk til skinnende ren citrusfrugtig - hele tiden i et slankt, elegant udtryk. 119/99 kr ved 1/6 stk hos A Vintouw.

89

2008 Le Masciare, Aglianico Barbassano Campania IGT

Le Masciare producerer de tre store kampanske DOCG'er (Taurasi, Fiano d'Avellino og Greco di Tufo) og så denne entry level IGT-aglianico. Druerne til 'Barbassano' dyrkes økologisk på 4 hektar i 4-500 meters højde, og vinificeres med koldmaceration i 2 døgn og fermentation med yderligere 16 dages skalkontakt. Barbassano ser ikke træ, men modner et år på ståltanke.

Direkte og krydret duft med masser af lakrids i alle former, nyfældet løvtræ og frugt af svedsker, kirsebær og et lille friskt anstrøg af appelsinskal.

Masser af lakrids i munden også, virkelig heftig lakrids faktisk - igen af forskellige typer: sød lakrids, engelsk lakrids og pulverlakrids. Frugten er mørkerød, blød og cremet i munden med svedsker, figner og friske kirsebær og et strejf af rød peberfrugt. Her er godt med sødme, men også  akkurat syre til at balancere den saftede, bløde frugt. Finishen afslutter lidt brat, men har godt greb fra tanniner og bittertoner efterfulgt af en effektiv frugtyre ud i eftersmagen.

Den krydrede sødme og de tørrede frugter giver lidt apulien-vibes faktisk, men der er også noget af aglianico-druens kraftige struktur til at balancere. En bredt appellerende vin og en god madledsager - med både sødme og lidt struktur klarer den et bredt spektrum af retter, et godt emne som fx. buffet-vin. Vil ikke vinde ved yderligere lagring og behøver ikke luft. 89/69 ved 1/6 stk. hos A Vinstouw.

85

2008 Manincor, Alto Adige Pinot Nero Mason

Manincor's biodynamiske Mazzon kommer fra fra 4 sydvendte hektar i 400 meters højde. Ventilering betyder meget for pinot nero fordi druerne sidder så tæt i klaserne og dermed nemt udsættes for råd hvis de ikke får luft nok. Her i Adige-dalstrøget presses luften fra nord om morgenen og fra syd om aftenen, hvilket sikrer optimal ventilering.

Manincor Pinot Nero Mason høstes med lavt udbytte på 30 hl/ha, gærer spontant med to ugers skalkontakt og lagrer et år på barriques, hvoraf 10% er nye.

Hvilken duft! Lige ud af flasken strømmer en vidunderligt intens pinot-parfume op fra glasset: Tindrende rød bærfrugt med hindbær i front, en delikat bredspektret sødme af anisbolcher, spearmint, lynghonning og lidt kanel - og så subtile fadtoner af klokkeklare varme hasselnødder, hudcreme og lyst læder.

Smagen er på samme tid frisk og cremet - igen med den lysende, slanke frugt af røde bær sammen med en høj og intens syre, letkrydrede bittertoner og en fræk blød sødme inde bagved. Finishen er intens med kraftfuld syre og frugt med en lille lakridstone. Her er ingen tanniner, afslutningen drives af intensitet, friskhed og aromadybde. Ud i eftersmagen drejer bærfrugten mod æble. Medium+ længde.

En virkelig flot pinot som både er smooth og har karakterfuld kant. Intens i duften og silkeagtig balance i munden. Manincor's Lagrein Rubatsch imponerede og det gør Mason'en her også - en meget interessant producent. Varm anbefaling - 20€ i Italien hos Enovit.

91

2009 Weingut Gottardi, Südtiroler Blauburgunder Mazzon

'Südtiroler Blauburgunder' = 'Alto Adige Pinot Nero'. Sydtyrols tilhørsforhold er - som i så mange andre europæiske grænseregioner - en lang og kompliceret historie. Kort fortalt har Sydtyrol gennem det meste af sin historie haft germansk(-østrigsk) tilhørsforhold indtil 1. verdenskrig, hvor provinsen blev indlemmet i Italien. Efter 2. verdenskrig fik Sydtyrol vidtrækkende selvstyrebeføjelser, og så sent som i 1972 blev der indført en ordning som de facto adskiller Sydtyrol og naboprovinsen Trentino med et løsere regionalt fællesskab som overbygning.

Gottardi er en traditionsrig vinhandlerfamilie fra Innsbruck i Nordtyrol (Østrig), som i 1986 erhvervede sig et vineri på Mazzon-marken ved Neumarkt. Parcellerne med pinot og gewürtztraminer ligger hovedsageligt i den sydlige del af Mazzon i 375 meters højde mellem Carlotto's og Hofstätter's. Gottardi's bedste markandele ligger længere oppe ad skråningen sammen med cantinaen oppe i 425 meters højde. Bruno og sønnen Alexander Gottardi's Blauburgunder Mazzon lagrer et år på en blanding af nye og brugte barriques.

Smuk rubinrød farve i glasset. Lukket ved åbning med en kraftig duft af karse, men åbner op i glasset: Rund og sødmefuld pinot-næse med søde jordbær, hindbær, æble og lakrids. Ungdommelige bittertoner af karse og stilk sammen med nykværnet kaffe, nøddekaramel og lidt kanel fra fadlagringen. Duften er dyb, der er et langt spor ind til kernen, hvor en æterisk sødme sitrer. Det dufter faktisk temmelig meget af traditionel sangioves.

I smagen lægges der virkelig godt fra start med en vidunderlig rundhed forrest, blød og balanceret med god fylde i den gennemsigtige, bløde frugt af jordbær, hindbær og lidt mandarin. På midten melder bittertonerne sig og i finishen trædder sødmen frem med kaffebolche og søde jordbær. Lette, velplacerede tanniner og en udklang med en anelse højde på alkoholen (14%), som dog lægger sig med luft. Medium intensitet og længde på finalen.

En meget delikat, lidt tilbagelænet pinot-fortolkning - en flot vin som samler sig med luft og udfolder sit afdæmpede, bløde væsen. Er ret toscansk i stilen og minder om en slank, traditionel Brunello. Den er meget ung nu og vil vinde de næste år i flasken. 2009 er udsolgt, 06 og 08 kan købes hos KB Vin i Bredgade for 248,-

90

2009 Istituto Agrario di San Michele all'Adige, Trentino Moscato Giallo

Moscato Giallo (Goldmuskateller) er en af de mindre udbredte druer i moscato-familien, hvor moscato bianco er den altdominerende type. Giallo vokser primært i Trentino - Alto Adige og i Colli Euganei, og anvendes både til søde og tørre vine.

Iasma's Moscato Giallo er lavet på 20-30 årige stokke som vokser i 300 meters højde. Farven er gyldengul farve og i glasset er der et let strøg af mikroperler. En overdådigt aromatisk hvidvin, det kan duftes på meters afstand at der er moscato i glasset: Klart defineret og meget intens næse med masser af (syntetisk) pære, hyldeblomst og friskplukket basilikum. Der er også mindre nuancer af glycerin-sæbe, lavendel og muskatnød.

Meget bitter i smagen, næsten som at få sæbe i munden. Igen meget dominerende frisk basilikum med dens karakterisktiske kombo af sødme, krydret aromatik og bitterhed. Også hyldeblomst, gala-æble og pære i frugten og et fokus og forløb som er tæt, intenst og med tilstrækkelig syrestruktur til at balancere den indsmigrende frugt. Meget aromatisk, krydret-sødlig finish og god længde på eftersmagen. 

En meget intens hvidvin, som er særpræget og original - altid et plus i vores bog. En super ledsager til de hjemmelavede ravioli (med fyld af purerede cannellinibønner, ansjoser, rosmarin og citron) toppet med tomatsovs og olivenolie. Kan klare en del sødme og fedme i maden, en traditionel fransk løgsuppe ville også være et perlematch. Carlo Merolli sælger for 94 kr.

89

PS. Mine helte Einstürzende Neubauten har selvfølgelig lavet et track som hedder Moscato Giallo - på albummet Weingeister. Cool!

2010 Fontanafredda, Moscato d'Asti 'Le Fronde'

Fontanafreddas Moscato d'Asti er måske en af de vine jeg har trukket hyppigst op. Ikke fordi den er uimodståeligt god, men det er den bedste af de lettilgængelige Moscato'er i de danske butikker: Moscato d'Asti optager nødigt kælderplads og derfor køber vi ofte halvspontant ind af de søde perler når vi har selskaber. Udover at være en usædvanligt indsmigrende vintype helt generelt, er Moscato d'Asti også en perfekt desertvin til selskaber hvor man ikke vil 'lukke' middagen med en tung vin, men derimod sætte et komma og åbne aftenen med en opfrisket stemning.

'Le Fronde' er den mellemste af tre Moscato d'Astier i Fontanafredda's produktlinie. Druerne kommer fra marker i Serralunga og Santo Stefano Belbo.

Meget lys gråhvid farve med en lille gul refleks. Sødmefuld duft med næsten ren hyldeblomst sammen med lidt pære og orangeblomst. I smagen er den rigeligt sød med fint afstemt mousse og igen masser af hyldeblomst. En syrlig granny smith-agtig sprødhed frisker lidt op og der er et udmærket lille kalkgreb i finishen. Medium længde.

'Le Fronde' er ikke nogen kompleks Mosacato d'Asti, men den er bestemt acceptabel og har friskhed nok til ikke at føles plumb. Der er et godt stykke op til fx. La Spinettas moscatoer, men som sagt er den glimrende i sit element: gode mængder og glade mennesker. Må ikke være for varm. Coop sælger til 50+/- kroner.

84

Rasmus Holmgård har i øvrigt skrevet en ode til Moscato d'Asti'en: Verdens bedste discountvin

2004 Le Mazel, Cuvée Saint-Philippe VdP de l'Ardèche

100% Syrah fra søskendeparret Oustric på Domaine du Mazel i Ardèche. Dyrket biodynamisk og vinificeret uden tilsat gær, uden filtrering, uden svovl, uden klaring.

Lys, tåget granatrød farve. Er man allergisk overfor oxiderede toner, står man nok allerede af her i duften - men jeg er tolerant: Æblecidereddike, ribs og en langmacereret æterisk sødme helt i bund sammen med en temmelig flot tone af ubehandlet læder og lakridspastil. Det er lige før der er modne aglianico- eller nebbiolotoner i associationerne med den spidst syrlige frugt, den bagt blomme-agtige sødme underneden og ruskindstonerne.

Slank i munden med høj, balsamisk syre og en letcremet, sur frugt af æbler, ribs og rå rabarber. Som usødet saft. Kridt-tanniner ligger på lur fra begyndelsen og sætter ind på bagkanten til en tør og lidt benet finish, som nok afslører at frugten er på retræte.

En skarp og meget rustik vin, som er past it's day, men det er ikke svært at dufte og smage kvaliteterne. Der er dog ikke samme betagende virilitet om i de to modne hvide jeg har smagt fra Le Mazel, her trykker alderen noget mere. Italienska Viner har smagt en anden og yngre syrah-cuvée fra producenten. Pétillant importerer Le Mazel.

Pinot Nerolli

Carlo Merolli og Fabio Simoncini fra Cibi e Vini bød op til dans med dronningen - Pinot Nero - på Christianshavn. Et flot line-up med pinot fra Toscana, Piemonte, Trentino og Alto Adige sammen med lækre tallerkener med antipasti fra Cibi e Vini. Det er en suveræn ide at samle pinot'erne på den her måde. Vi tager dem sydfra:

Toscana

Podere Fortuna, Coldaia Pinot Nero Toscana IGT 2006, 2007, 2009

Jeg lægger ud med pinot'erne fra Podere Fortuna, hvis Alessandro Brogi var med på smagningen. Alle pinotstokke er plantet i 2001, så det er ifølge Brogi unge og følsomme planter, som er ekstra modtagelige for årgangsvariationer. Dertil skal man lægge at kvaliteten stiger markant fra år til år i, når stokkene er så unge. Alle vinene lagrer et år på barriques, den kvalitative forskel ligger i parcellernes beliggenhed og eksponering og i macerationstiderne, som øges opefter.

Coldaia 2009 har en skøn, intens duft. Kødfuld med røg og let fudge-sødme og et frisk-bittert element af stilke/grønne grene. Smagen har blød frugt forrest og store, flotte tanniner i finishen. Høj syre og lang eftersmag. Barolistaens pinot! 2007 Coldaia har en mere udviklet sødme i næsen med lidt cola og sødlakrids sammen med den røde frugt. Blød i munden med lidt balsamiske toner i syren, som er lavere end 09'eren. Ingen tanniner her og i det hele taget lidt mere mellow, men objektivt set mere balanceret og moden. 2006 Coldaia er rank og elegant med flot udvikling i næsen med underskov, moskus og blød, rød frugt. Meget fine kirsebær i smagen. Virker mere spændstig end 07'eren.

Podere Fortuna, Fortuni Pinot Nero Toscana IGT 2007, 2009

2009 Fortuni er frisk i næsen med rød frugt, røg og grønne (bøge)blade. Frisk struktur i munden med masser af sval jordbær og lette tanniner. 2007 Fortuni har sødlig karamel og lakrids (labre larver!), moskus, tørre grene sammen med en afdæmpet frugt. Meget flot rød frugt i smagen og en intens finish med god lakrids og bid.

Podere Fortuna, MCDLXV Pinot Nero Toscana IGT 2007, 2009

2009 MCDLXV har en vidunderlig duft med en lækker sødme af jordbærmarmelade og lakridskaramel og en bitter kærvhed a la nykværnet kaffe og grønne grene, der giver kant. Fantastisk struktur i munden med superblød frugt og kalkede tanniner underneden. Lakrids og jordbær ud i finish. Igen ligesom med Coldaia og Fortuni 07 vs 09 er der mere sødme i næsen hos 2007 MCDLXV med jolly-cola, sødlakrids og næsten hvidvinsagtig spændstighed a la lychee-frugt. Igen: Meget balanceret og sikkert mere elegant end 09'eren i smagen, men ikke heæt så intens og heller ikke så lang. Måske er det den nebbiolo-kalibrerede smager, der (fejlagtigt?) foretrækker de lidt hårdere 09'ere?

Lanciola, Riccionero Pinot Nero Toscana IGT 2003, 2004, 2004

Hos Lanciola er pinot-fortolkningen mørk, ikke kun i farven, men også i kroppen, Det er ikke helt sikkert at jeg ville have fanget pinot i en blindsmagning her, men det er alligevel interessante vine, som tiltalte mig ret meget med flot struktur og blød, mørk pinot-frugt. Minder faktisk lidt om Cabanon Noir i stilen. 2003 Riccionero har en del vingummi og bitterlakrids - fin sødme og god tanninstruktur. Men virker en smule brændt med lav syre og markant bitterhed. 2004 Riccionero er friskere og grønnere og har en slank stil i den (meget relativt!) mørke bærfrugt. Godt bid i balanceret finish med velkomment tanninafslutning. Flot vin, hende ville jeg gerne tilbringe en aften med. 2005 Riccionero: Oj, chokolade! Og asfalt, sammen med  appelsin og krydderurter i den intense duft. Mindre vingummi-agtig i frugten i smagen, masser af citronskal. En interessant pinot med masser af finesse og en dyb syre.

Piemonte

Cascina Baricchi, Pinot Nero Langhe 'Brigante' 2004, 2005, 2006

Med Baricchis pinot'er er vi tydeligvis i piemonte. 2006 Brigante har masser af rød, ligefrem frugt og den typiske langhe-lakrids. Flot kerne i frugten; koncentreret og med høj syre. 2005 Brigante er markant mere interessant i næsen med en rigtig flot dybde og kompleksitet med lakrids i alle afarter i front sammen med sødlig jordbærfrugt og svampe/underskov. Balanceret i smagen og med god struktur, fin 'sød' syre. 2004 Brigante har en flot udviklet kerne med mandelmasse, rød frugt og anis. Slank i stilen og elegant, men lige her på dagen foretrækker jeg nok 05'eren af de her tre flotte piemote-pinot'er. Brigante lagrer 2 år i 10% nye barriques.

Trentino & Alto Adige

Garlider

2009 Alto Adige Pinot Nero

Intens, grenet næse - intens og meget tiltalende. Rarbarber og anis. Lidt svagere i munden med slank og frisk rød frugt. Fin lakridsrod i finishen. Rigtig Sydtyroler, love it!

Haderburg

Haderburg laver en serie af spumante og hvide og så disse to pinot nero'er som lagrer hhv et år på brugte barriques og to år på brugte og nye. Markerne ligger tæt på Mazzon i det sydlige sydtyrol ikke langt fra Foradoris marker på den anden side af grænsen til Trentino. 2009 Hausmannhof Südtiroler Blauburgunder har en meget smuk duft med en utrolig krydring af citrontimian, lauerbærblade og kørvel sammen med en intens æterisk sødme (lim). Meget let og saftet struktur i smagen: Frisk, elegant og med en lille delikat sødme. 2008 Hausmannhof Südtiroler Blauburgunder er dagens vin, en helt fantastisk næse med marcipan, sødlakrids, friske krydderurter og intens sødlig rød frugt. Stor fylde og smukt forløb, og megaintens finale med en tæt, næsten bolcheagtig intenistet. Vi er langt oppe i 90erne her, wow!

Pojer e Sandri

2010 Pinot Nero Dolomiti IGT har lycheefrugt og hindbærbrus i duften og er vildt ung og frisk i munden. Hindbærsaft med en lille kalket understrøm og bittert pift. Er ligesom IASMAs 2010 Pinot Nero Trentino på den enkle side i denne smagningssammenhæng, men gør helt sikkert lykke ved bordet. Meget friske, slanke og velbalancerede vine begge to, med et lille forspring til Pojer e Sandri her på dagen imho.

2004 Rodel Pianezzi Pinot Nero Dolomiti IGT har en røget, asfalt- og lakridstonet næse med en flot kerne af tæt, rød frugt. Temmelig bitter i smagen med engelsk lakrids og gorenjebær, men i den stærke finish kommer bitterheden til sin ret med et godt bid som bakkes op af en moden frugtsyre. Lagrer et år på små fade.

En smuk tur i det italienske pinotlandskab, som tegner et alsidigt billede af druen - uden at dens karakter fortabes af syne. Pinot'erne fra Trentino og Alto Adige har ikke uventet en markant friskere, mere mineralsk og slank profil, hvorimod udgaverne fra Toscana har en delikat sødme som også klæder den slanke frugt. Haderburgs Riserva og Fortunas MCDLXV var de største oplevelser i dag. I andet led 2005 Brigante, Garliders Blauburgunder, 2009 Coldaia og 2004 Riccionero. Men der er høj kvalitet og store fornøjelser at hente i alle vinene her, især selvfølgelig hvis man viser dem opmærksomhed ved bordet.

2010 Thomas Mayr, Alto Adige Lagrein

Thomas Mayr & Söhne er et gammelt, lille familiehus med en årlig produktion på 75000 flasker. Markerne ligger i Gries-zonen ved Bolzano og dyrkes økologisk. Mayr's basislagrein her lagrer et halvt år på store fade.

Farven er mørk rubinrød med sort kerne. Frugt af brombær, surkirsebær og appelsinskræl i næsen sammen med en delikat lædertone, tørre grene og lakrids. Også et lille træk af syrnet mælkeprodukt. Slank og sval stil i duften her.

Let til mellemfyldig munden med høj syre og frisk mørk bærfrugt og umodne blommer. Skarpere og ikke så tæt som lagrein kan være - mere sangiovese- eller barberaagtig, faktisk. Finishen har grenede bittertoner og lettørrende tanniner og i den mellemlange eftersmag er der spids syrlig frugt (umodne blommer igen) og en tone af strøget tændstik.

En straightforward lagrein og ikke noget analyseobjekt. Funktion fremfor finesse. Men der er udmærket drikkeglæde og denne vin går godt til lyse retter af rigtig mange arter - lyst kød, salumi, pasta, pizza etc. Minder en hel del om en mellemklasse basisbarbera, og strutter ikke af druetypicitet. Men drikker som sagt fint ved bordet og det er også det prisen lægger op til: €8 hos Enovit.

84

2008 Ferruccio Carlotto, Alto Adige Pinot Nero 'Filari di Mazzòn'

Mazzon er en cru eller subzone i 3-450 meters højde i det sydlige Sydtyrol på knap 70 hektar. Her er der optimale betingelser for pinot nero af høj kvalitet, så optimale at nogle mener, det er det bedste sted overhovedet for druen i Italien, og Mazzon har da også kælenavnet Blauburgunderhimmel. Nals Margreids PN Mazzon vækkede interessen for et halvt års tid siden, og vi har anskaffet os andre udgaver, som vi smager på henover det næste. Her er det Carlotto, som er et lille familiehus på godt 2 hektar der går flere generationer tilbage, men først begyndte at aftappe selv fra 2000-årgangen. Filari di Mazzòn lagrer et år på barriques.

Smuk, arketypisk pinot-farve - helt transparent postkasserød med lyserøde reflekser. Æterisk næse med delikat, sval frugt af rabarber, hindbær, grapefrugt og anis sammen med røg, dæk og rust og så en superelegant fadbehandling underneden som bidrager med lette, animalske toner som hud, læder, skohylde, moskus og friskt træ. Hvilken duft!

I munden er vinen helt slank i stilen, men med stor smagsfylde og intensitet: Samlet og helstøbt med høj syre og frisk mint og en fin balance mellem den røde frugt, de grenede og røgede bittertoner plus de animalske træk fra fadet i baggrunden. Især på midten af forløbet er intensiteten imponerende. Eftersmagen er fin med den røde frugt og grape, og så toner der en lækker lakridsrods frem et stykke ude.

Det her er rigtig, rigtig godt! En meget elegant og fokuseret pinot nero, som selvsagt er en ideel madledsager (genialt match med aftenens svamperisotto på intens kalvefond med oreganovinegrette) og også har dybde og kompleksitet under den frisk-æteriske overflade. Umiskendelig norditalien, umiskendelig pinot. €20,50 hos Enovit eller 165/180 kr for hhv. 2005/2006 hos KB Vin.

90

2010 Garlider, Südtirol Eisacktaler Veltliner

Garlider er et lille familieforetagende på 4 hektar i det nordøstligste Sydtyrol, hvor Valle Isarco (Eisacktal) har sin egen underzone på 270 hektar indenfor Alto Adige DOC. Christian Kerschbaumer dyrker økologisk og producerer 5 hvide enkeltsortsvine og dalens eneste rødvin, en blauburgunder. Grüner Veltliner kendes selvfølgelig bedst fra Østrig og har kun minimal udbredelse i Italien, med 12 hektar er det en slags specialitet for Eisacktal.

Garliders øko-veltliner er gyldengul i farven og har en meget fin, subtil og finesserig duft med syntetisk pære (grøn haribo-vingummi), lidt frisk abrikos, anislikør (Pastis), hvide blomster og en lille snavset kompostagtig tone inderst. En virkelig delikat og æterisk næse, som nemt overdøves sammen med mad, men giver mange små lag fra sig, når den får opmærksomhed.

I munden er den anderledes massiv - tæt og fyldig ned over tungen med høj syre i kinderne. Her er det abrikosen som dominerer i en ganske intens frugt som er støbt ind i jern-, kridt- og saltmineraler. Sprød og mineralsk, men faktisk temmelig alvorlig og med en markant glycerolsødme fra alkoholen især i finishen. Medium+ længde. Ingen svage steder i forløb og struktur og det er umiskendelig høj kvalitet.

En meget delikat hvidvin, som viser sin finesse og flerlagede karakter med luft og opmærksomhed. Der er en interessant balanceakt mellem det sprøde og det alvorlige på spil her. 135 kr. hos Cibi e Vini.

89

2001 Le Mazel, Cuvée Mias VdP de l'Ardèche

Jeg har en ambition om at smage a) mere lagret hvidvin og b) mere 'naturlig' hvidvin. Tilsammen er a+b måske en risikabel affære, men ikke desto mindre bonger aftenens vin ind på begge parametre. Vi smagte for nylig viognier/chardonnay-blendet fra søskendeparret Oustric's Domaine du Mazel med stor fornøjelse og ser frem til denne topcuvée på 100% viognier.

Mias er tæt gulorange - nærmest beige - i farven med masser af finkornet bundfald. Voldsom og vild duft med masser af power og moden sødme: Kagedej, marcipan, lynghonning sammen med en helt trillebør af gul-brune nedfaldsæbler og lidt tørret abrikos. Også mørke toner af salmiak, karklud, spiritus og træstamme.

Fyldig og viskos i munden med en uhyre salt fornemmelse og en intens og tætvævet frugt af nedfaldsæbler (/for gammel æblejuice) sammen med en sødme af sultaniner og tørret abrikos og en tæt, kraftfuld syre som pakker det hele ind. Tanniner og alkohol i en blød finish og igen masser af de gamle æbler i eftersmagen sammen med en tone af bitterlikør.

Mias er ikke helt så frisk og fornøjelig som Les Lèches fra 2005, men det er en 'større' og dybere vin; oppulent, moden hvidvin, som er smækfyldt med viogniers aromatik og hands-off-strategiens karakteristika. Masser af syre, frugt og struktur og i det hele taget en oplevelse!

91

2010 Erste & Neue, Alto Adige Lagrein 'Cru Lareith'

I Sydtyrol har kooperativerne ikke samme negative aura som i de fleste andre regioner i Italien. Andelstanken er vidt udbredt og har historisk været orienteret mod kvalitet fremfor kvantitet. Samarbejdet mellem kooperativ og dyrkere er generelt tæt og langsigtet, og dyrkerne bliver i vid udstrækning honoreret for kvaliteten og ikke mængden. Derfor ser man heller ikke den samme afhopning fra kooperativerne som så mange andre steder. Der er 16 store kooperativer i Alto Adige, som står for hele 80% af regionens produktion. Et af de bedre er Erste & Neue, en sammenslutning fra 1991 af to kooperativer i Kaltern som daterer tilbage til hhv. 1900 og 1925. Idag tæller de hele 500 dyrkere med ialt næsten 300 hektar. Erste & Neue fører tre serier i stigende kvalitetsniveau - Classic, Cru og Puntay. Her er det cru-vinen fra Lareithmarken, som lagrer et år på en blanding af brugte barriques og botti.

Tæt, sort-violet farve. Duft med masser af kølig, sort primærfrugt a la solbær, blåbær og hyldebær med mørke toner af bark, lakrids og læder og en let parfumering af brun sæbe.

Fyldig og koncentreret i smagen, en tæt kerne af blåsort bærfrugt eller rettere nærmest bærskind - solbær- og blåbærskind. Tørrere og hårdere end mange andre lagrein, her er et fast greb og en god struktur. Finishen har godt med tanniner og syren lyser op og dominerer med flot intensitet i den mediumlange eftersmag, som måske er det bedste ved vinen her: Delikat mørk bærfrugt, skarp syre og en lille, meget indtagende olieret fornemmelse fra fadet.

En karakterfuld lagrein med umiskendelig druetypicitet, her i en lidt mere brydsk fortolkning. Syre og tannin indikerer at den nok faktisk kan lagre et stykke tid og er måske rundere om et års tid+. Men den kantede ungdom kan jeg nu godt lide og det klæder også lagrein med lidt modstand. Enovit sælger, stor value under €10.

87

2009 G. Mascarello, Langhe Nebbiolo

Basisnebbioloen fra det ærkeklassiske barolohus Guiseppe Mascarello e Figlio, som blev grundlagt helt tilbage i 1881 og nu bestyres af Mauro Mascarello. Druerne til Langhe Nebbioloen kommer fra Perno-marken i Monforte og bl. a. Santo Stefano i Castiglione. 15-20 dages skalkontakt og lagring 14 måneder på store fade.

Helt lys og gennemsigtig rubinrød farve. Subtil og meget elegant nebbiolonæse med roser og kridt og lys frugt af blodappelsin og hindbær. Inderst en lidt mørkere syntetisk-animalsk tone af nysmurt hud eller silikone-lim.

Let i munden med høj, spids syre og slank frugt af ribs og hindbær. Ultrafrisk nebbiolostil som skærer sig henover tungen og efterlader en lille humleagtig bittersødme. Lidt Radler-vibes faktisk, som dog aftager med luft. Syredomineret finish med lette men nærværende tanniner og så en lang eftersmag med ribs og andre syrlige/umodne røde bær.

En enkel, men elegant nebbiolo i klassisk snit, som er den fødte madledsager - eminent til fx. fede pastaretter som den svampe-fennikelcreme vi drak den til. For sig selv slår den næsten over i det simple, men drikkeglæden ved den usminkede frugt og friske struktur er ikke til at slå ud. Vil vinde over de næste par år, luft den grundigt. 149 kr i SuperBest.

87