2006 Fattoria Sorbaiano, Montescudaio Rosso

Montescudaio er faktisk en af de mere klassiske toscanske appellationer med DOC-status allerede i 1976. Ikke desto mindre er den så godt som ukendt, og omfatter da heller ikke mere end 181 opdyrkede ha ude ved kysten, nord for Bolgheri. Sorbaiano er DOC'ens grand old fattoria og Carlo Merolli importerer.
Sorbaianos basis-montescudaio er lavet på 80% sangiovese og 20% montepulciano og har ikke set træ. Den er gennemsigtig rubin-violet i glasset og har en fin, men meget svag og slank duft af kirsebær, ribs og marcipan. Lidt dieselolie og grøn peber nedenunder, hvilket ikke er så tiltrækkende. I munden er den ret stram og lukket, der er røde bær, syrlige stikkelsbær og lidt krydret lakrids og grøn peber. Bitter mod slutningen som er lidt kort. Det er en god madvin, men det er lidt forstyrrende for den ellers let-læskende stil at alkoholen er så høj (13,5). Ikke et imponerende indslag, men sådan set heller ikke dårligt. 

80 

2003 La Basia, Martì Garda Classico Superiore

Gardasøen har Lombardiet på den vestlige side og Veneto på den østlige. Garda DOC er fælles for de to regioner med classico-tilføjelsen på den vestlige lombardiske side. Og det er her vi er nu. La Basia er en lille producent med kun 4 ha marker med primært Groppello, som er i sit es på denne egn. Superioren her er lavet på 50% Groppello og resten delt mellem Barbera, Sangiovese, Marzemino. Vinen ligger på botti i 10 mdr. og flaske et halvt år. Den er lys rubinrød med en svag modning mod rav og en flot viskositet i strukturen. Duften lukker op over en times tid og har parfumerede lyse kirsebær, blåbær, lakrids og tjære. Noget lukket og enkel men egentlig ret fin med de kølige/mineralske bær- og lakridstoner. I munden har vinen mere dybde og er saftig med ret koncentrerede, syrlige kirsebær, lakrids og lidt ristet brød i en let bitter finale med tanniner som lige fornemmes og bærsødme som kontrasterer det bitre. Ok længde på eftersmagen. Det er en mediumfyldig vin i en genre der nok skal drikkes yngre, men den er let drikkelig, ærkeitaliensk og glimrende til mad. Der er en finesse over lakrids-tjæren og de saftige bær, som vækker bægeret efter et glas mere. 

84 

2005 Château Bois Pertuis, Bordeaux

Bois Pertuis ejes af rigmanden Bernard Margrez, som råder over nogen-og-tyve ejendomme i Bordeaux og kører en benhård kvalitetsorienteret linie med meget lave udbytter og omhyggelig håndtering. Vi er udenfor St Emilion i den lave AOC Bordeaux appelation, men denne vin er ikke i nærheden af de benede vine man ofte stødder på i den kategori. Tværtimod er det åbenlyst med det samme glasset nærmer sig næsen at der er tale om fuldblodsbordeaux!
Farven er mørk rubinrød. Fed og fyldig merlotnæse: Sammen med de bløde kirsebær og modne solbær kommer flødekaramel, glycerin, tandlægeklinik og gummi, støv og kølig grafit og lakrids. I smagen er vinen blød og frugtig, men velstruktureret: Massiv frugt, god syre, den typiske elegante og lidt generte højrebredstanniner som dog trædder ind på scenen og samler og tørrer godt ud. Engelsk lakrids en masse i finalen og flot længde.
Denne vin er flot! Skal drikkes nu eller indenfor et års tid og bør ikke iltes; vinen er pivåben fra pop og taber lidt i næsen med luft. At Bordeaux og topvalue skal skrives i samme sætning skulle man ikke have troet, men denne vin er virkelig utrolig til prisen (75 kr på tilbud hos Vinspecialisten) og kan være med ret langt op i højrebredsaristokratiet. Hvis man er til bordeaux (og ikke er etiketdrikker), er dette et suverænt bud. 

89 

2006 Savignola Paolina Chianti Classico

Denne Classico hører til godt på vejen over mod den mere seriøse del af chiantispektret. Den er lagret et år på brugte barriques og stål. Farven er rubinrød. En lækker duft åbner sig med intense sure kirsebær, ribs, cola, røg, lakrids, gummi og lidt vanilie. En syrlig og saftspændt bouqet, som får mundvandet til at springe! I smagen er vinen mellemfyldig, frisk og med intens, syrlig bærfrugt som stikker på tungen. Syren bider godt til mod slut sammen med tjæretoner, men jeg savner lidt et bedre tanningreb til at fuldende strukturen og en mere koncentreret udklang i frugten. Tanninerne vågner dog lidt efterhånden i glasset og eftersmagen antager en fin urtet tone. En lækker vin som især indsmigrer med sin kønne næse. Barriquelagringen understøtter vinen perfekt og slører ikke indtrykket af en saftig og klassisk chianti. Skøn madvin! 

87+ 

2007 Le Arche Valpolicella Ripasso

Farven er dyb rubinrød med hældning mod det violette. Sødlig duft med gode kirsebær, lidt jordbærmarmelade og tjære. Næsen er lille og vigende, men kan indimellem lokkes frem. I smagen er vinen yderst ligetil, saftig og rund og igen med gode kirsebær i front. Lav syre og meget bløde tanniner. Den er lidt kedelig, men performer egentlig ret godt til den meget lave pris (35 kr); den er velbalanceret med fin frugt, kontrolleret sødme og en saftig, letdrikkelig stil. Med luft vokser vinen en anelse og den korte fadlagring fornemmes en smule. Overordnet god og saftig hverdagsvin til lette retter.

81

2005 Librandi, Gravello Val di Neto IGT

Librandi er Kalabriens vel nok bedste producent og topvinen Gravello regnes for regionens flagskib. Librandis entry level rødvin hedder Ciro Rosso Classico DOC, som til prisen (ihvertfald syd for DK) er imponerende med spændstig frugt, syre og tannin og karakterfuldhed. De fokuserer prisværdigt nok på de lokale sorter Gaglioppo (100 % i Ciro Rosso, 60 % i Gravello) og Magliocco som er druen bag deres anden topvin Magno Megonio (en meget speciel vin; bitter, ekstremt vegetal og stram, men meget fokuseret og bestemt ikke uden særegen charme!). Stilen minder lidt om vinene fra de kølige Etna-marker ovre på Sicilien, dvs med en vis mineralitet og kølighed sammen med sødmefulde lyse bær - og er altså langt fra de sorte, fuldfede bomber fra sydøstkysten.
Udover Gaglioppo er der 40% Cabernet i Gravello, hvilket faktisk gør den lidt mindre interessant end basis-Ciro'en. Farven er rubinrød og i duften er der massive hindbær/hindbærbrus ovenpå lakrids, marcipan, lidt tjære og solbær og med et strejf af bitter kaffe. Udmærket kompleksitet i næsen. I smagen er der ligeledes hindbær og solbær og en lidt urtet sødme. Jeg personligt savner noget tannin hen mod slutningen til at gribe fat, men syren er rigtig god og eftersmagen er ok med solbær og jordbærmarmelade. Det er en saftig og frugtig vin som tydeligvis er vellavet, men ikke rigtig mindeværdig.

86

2005 Domaine Pouderoux Vin Douce Natural

Vin doux naturel er en hedvin fra Rousillon, som hovedsageligt laves på Grenache, denne her 100 pct. Farven er mørk rubinrød med viskos struktur. Duften har kirsebær og søde, syltede blommer, rosiner, krydderkage, tjære, lakrids. Ung portvin i næsen. Overmodne bær og nedfaldsfrugt, kryderi, tjære og lakrids i munden, hvor der afsluttes med virkelig gode tanniner og en behagelig moderat alkohol (15,5). I alt et indtryk af en sød vin i flot balance. Saftig og elegant i stilen sammenlignet med portvin.

85

Gambero Rosso smagning på Børsen 2010

For tredje år i træk gæstede Gambero Rosso 'Road Show' København i børssalen, hvor 59 topproducenter fra hele Italien skænker fra deres aktuelle kollektioner. Der har været meget kritik af forholdene i salen de forrige år, og der var også i år vine, som udgik alt for tidligt og lidt rigeligt med mennesker. Men man må nu sige, at det er en god mulighed for at smage topvine overfor hinanden og danne sig et overblik. Særligt gode vine eller bemærkelsesværdige præstationer på dagen er noteret her i indlysende mangelfulde noter - og som altid skal pointgivningen tages med et gran salt! Det er grundlæggende ikke rigtig til at vurdere vinene retfærdigt udfra et par mundfulde og uden at give dem ro til at åbne sig. Så nedenstående er et overfladisk snapshot af min umiddelbare reaktion i den heksekeddel som sådan en storsmagning er. Der var desværre heller ikke hverken lys eller tid til skarpe billeder..

IL MOLINO DI GRACE
2004 Chianti Classico Riserva
Klassisk og elegant, frugtdrevet sangiovese. Enormt balanceret med komplekse bær og velplaceret syre pakket ind i lækkert fad og rundet perfekt af med tanniner der vokser og vokser. Lang og intens eftersmag. Elegant vin som har et langt liv foran sig. (På billedet er det 01'eren.)

92

2004 Gratius Toscana IGT
Lidt blødere i duften end CCR. Dybere og mere moden i smagen - kirsebær, brombær appelsinskal, youghurt og filter-kaffe i traditionel og meget elegant stil. Igen imponerende balance mellem moden frugt og afrundet syre og en fantastisk kombination af elegance og kraft. Heftige tanniner i finalen. En stor vin! (Fantastisk value hos bb-vinimport.dk)

94

SAN FELICE
2004 Vigorello
Der vrænges med rette ad supermarkedernes vinhylder, hvor kvantitet er konge og man skal kigge langt efter de gode oplevelser. Så meget desto mere fantastisk er det, at Dansk Supermarked sælger San Felices topvine. Til indimellem ned til 100 kr. får man nyklassiske toscanere som uden problemer begår sig i dette selskab. Det er rent ud sagt enestående, og jeg kan varmt anbefale at KØBE, når 04'erne rammer Føtex næste år. (Desværre er San Felices nye design lidt tarveligt, men så er det jo godt at det kun er det inde i flasken som tæller.)
Den første supertoscaner overhovedet var Vigorello som kom i 1968 og er lavet på cs, sangio og merlot. 04'eren er fantastisk, med fede og intense mørke bær, vanilie, kaffe og grøntsager. Smagen har kogte solbær og kirsebær og tanninen er perfekt afrundende.

91+

2004 Poggio Rosso Chianti Classico Riserva er lidt slankere i smagen end Vigorello og virker en anelse tyndere her i denne sammenhæng, men til mad (dvs i sit rette element) tror jeg den vinder - og den holder længere. Flot struktur, kraftig og frugtig med frisk syre og lækkert rå tanniner. Dejligt og fint integreret fad.

90+

CASTELLARE IN CASTELLINA
2004 I Sodi di San Niccolo
Denne kandiderer til smagningens vin. Helt i top sangiovese med intens bærfrugt og kraftig syre svøbt i delikate fadaromaer. Syrlige kirsebær i munden, jordbærmarmelade og moskus, fed frugt, men ikke varm. Tanniner river og flår i gummerne, unge uden at være deciderede umodne. Kølig og rank stil, lang eftersmag og et laaangt liv i kælderen.

95

FOLONARI
2007 Campo al Mare Bolgheri
Merlot, cabernet, franc, og verdot. Lækker koncentreret frugt, solbær og ribs og lidt stald. Vegetale toner i smagen, koncentrerede solbær og gode tanniner. Slank, men kraftig vin. En af aftenens længste finaler!

91

LA SPINETTA
2006 Starderi Barbaresco
Ikke specielt meget nebiolokarakter i duften som er præget af fadsvøbt kirsebær og lille lakrids. Lukket næse, men som silke i munden, en utrolig fløjsagtig blødhed og harmoni af så ung en vin. Selv tanninerne virker ok modne.

93

PRUNOTTO
2005 Barolo Bussia
Ligesom hos La Spinetta virker fadbehandligen her som om den dækker for nebbiolodruens egenart i næsen. De klassiske elementer er mere tilstede i munden som er god og fokuseret. Så invaderer en hær af helt ekstreme tanniner, som man jo ikke kan undgå at blive lidt imponerede af. Aftenens tanninvinder! Det skubber vinen lidt ud af balance pt, men jeg tror det bliver en rigtig flot vin inden så længe endda.

93

GAJA
2006 Barbaresco
Skøn duft af modne blommer og fadkrydderi som dog virkede lidt tilbageholden. Helt, helt umoden i munden! Tanniner sætter med det samme ind helt forrest i munden. De er egentlig ikke kraftige, men grønne og støvede og hænger slet ikke sammen med den egentlig forbavsende tynde frugt der følger efter. Gaja skal efter sigende drikkes meget gammel, og måske ender det godt, men megaskuffende nu her.

89+

TENUTA SAN GUIDO
2006 Sassicaia
Aftenens anden gedigne skuffelse. Egentlig fin nok i duften; ikke imponerende, men med tydelig storhed i kompleksiteten og komponenternes indbyrdes balance i den fede frugt. Vandig frugt og te i munden, tynd og grøn og meget, meget skuffende. Guidalbertoen var faktisk en mere helstøbt vin pt.. Ufatteligt at de to mest legendariske vine performede så ringe idag. De skulle nok have haft lang tid i glasset og er bygget til the long run.

88+

ALLEGRINI
2005 Amarone della Valpolicella
Lækker Amarone i moderne stil med kraftige syrlige kirsebær og vanilie i duften. Kompleks og bittersød bærsmag med nødder og lakridset finale og ok tannin som tørrer op. Det bitre element er helt særligt og fint for denne vin set over hele aftenens felt og meget tiltalende.

91+

BERTANI
2005 Villa Arvedi Amarone della Valpolicella Valpantena
Skøn traditionel Amarone i frisk stil, med frugtsyre som næsten prikker på tungen, bred bærfrugt tager over og fin lakrids slutter af sammen med gode tanniner.

91

2001 Amarone della Valpolicella Classico
Blød frugt med kirsebær og modne blommer og tørret frugt med lakrids og kraftige tanniner i finalen som har en anelse alkoholvarme med. Wow, den her vin er lang i sin bærrede eftersmag! Troen på Amarone får et løft med Bertanis udgaver, de er helstøbte og på ingen måde oversøde, tunge eller alkoholdominerede.

93

MASTROBERARDINO
2004 Naturalis Historia Taurasi
Moderne aglianicovin med god syre og kraftig tannin. Vel meget fadgummi og vanilietoner, men uden at være ristet og de relativt lyse bær er stadig helt, helt fremme i smagen. En rank vin med fast struktur som nok folder sig bedre ud sammen med mad. Generelt var det opløftende at selv de vine der (som denne) er lagret på nye barriques var balancerede og på ingen måde skamferede af overdrevet fadristning. Jeg havde forventet at der ville være klart skel mellem traditionel og moderne fadlagringsstrategi, men den fordom blev klart afkræftet. Der er selvfølgelig forskelle, men min fornemmelse er, at der mere er tale om et kontinuum hvor ingen af de vine jeg smagte syntes at være gået så langt til den ene eller anden side at vinen vælter.

91

MASCIARELLI
2005 Villa Gemma Montepulciano d'Abruzzo
Jeg sluttede af med et lille montepulciano-tema. Villa Gemma er sort med rubin-violet kant. Intens, sødmefuld næse med sorte, modne kirsebær og henkogte solbær og med gummi og dæk. Fadpræget, næsten oversøisk næse. En lækker og frugtig vin i varm og mørk stil med god koncentration og udmærkede tanniner. Ikke udpræget elegant dog.

89

UMANI RONCHI
2006 Cúmaro Rosso Conero Riserva
En af Ronchis topvine på montepulciano, cabernet og lidt merlot. Helt mørk rubinrød med sort kerne. Intens og koncentreret vin med overmodne brombær og heftige tanniner. God balance og kontrolleret kraft.

90+

VILLA MEDORO
2006 Adrano Montepulciano d'Abruzzo Colline Teramane
Mørkerød. Lidt mere rank, kølig og mineralsk stil end de to ovenstående, mere reserveret - men stadig med koncentreret kraft og moden frugt. Sorte kirsebær, solbær, blomme og kaffe sammen med andre fadtoner i næsen og syrlig, moden bærfrugt i munden med kraftige tanniner og let fadpræget eftersmag. Virker ung og hård lige nu, men er bedre end de to andre montepulcianoer.

91

2004 Renato Ratti Barolo Marcenasco

Renato Rattis basisbarolo fra La Morra - som hedder Marcenasco - må være med i opløbet om bedste value-barolo-køb i 2004 kanonårgangen. Med priser helt nede på 130 kr. flasken sidste år hos Philipson fik man virkelig meget for sine penge (derned kommer den nok ikke igen, men måske gør 05'eren..)

Rattis Marcenasco er rubinrød med sveskejuice-nuancer. Lækker duft af kirsebær, tjære, trøfler, lakrids sammen med lidt pebermynte og dæk. Fadtoner som kaffe, kanel, karamel og gummi understøtter godt uden at dominere. Skøn i munden med saftig syrlighed, bæreksplosion og rå tanniner som angriber hele munden og snørrer godt. Lang lakrids- og tobakeftersmag som tynder ud sammen med lækre vekslende sødlige bærnuancer - blåbær, blomme, kirsebær, jordbærmarmelade og cherrycoke. Det er en ung børste hvor alle elementer sitrer - men fint afstemt i en flot balanceret helhed, hvilket lover godt! Jeg følger denne over nogle år.

91+

2008 Vicara, Grignolino del Monferrato Casalese

Grignolino er en af de mere obskure indfødte piemonte-druer, som sjældent ses i handelen udenfor italien. Den giver lyse og lette vine, men er meget lille, hvilket resulterer i et relativt højt tanninniveau fordi kernerne udgør så stor en del af druen.
Farven er meget lys rubinrød med pink/orange tendenser. Næsen er køn og raffineret med roser, hindbær, rabarber og lidt lakrids og mynte og med en frisk mineralitet. Smagen er lidt tyndere og enklere, men meget læskende og fin. Lys og blød bærfrugt og friske grøntsager med god hvidpebret tannin til slut. Duft og smagsspekret minder med sit ranke væsen mere om Nebbiolo end Barbera eller Dolcetto, selvom der selvfølgelig her er tale om en mildere og lettere vin på alle parametre. Man er hensat til ravioli på en sommeraften! Dette er en ballerina af en vin, fnuglet og elegant men helt klart med kant og karakter! Perfekt til antipasti og primi.

84

2003 Château Batailley 5. cru Pauillac

Mørk, tæt rubinrød med sort kerne, modne tendenser i kanten og flot viskos struktur. Næsen er tæt af modne sorte bær - solbær, brombær og kirsebær - og sødlige krydderier og kaffe fra fadet som lægger sig diskret ind under de frugtige elementer. Det er en seriøs næse som lover virkelig godt, klassisk og frugtdrevet. Smagen er intens, bred og frugtig med elegant syre og dybe, modne solbær og kirsebær og en fin fadsødme kontrasteret af slank mineralitet/bly. Forholdsvis hurtigt griber tanninerne fat, de er modne og måske en anelse slappe, selvom de er fint udtørrrende. På bagkanten fornemmer man lidt varme dog uden at det opleves som ubalance, kun en snert som bliver hængende lidt efter tanninerne har sluppet. I eftersmagen tager bærene igen over og bliver der i lang tid. En rigtig flot vin, som drikker godt nu, men den er nok endnu bedre om et par år+

91

2006 Matteo Correggia Barbera d'Alba

Matteo Correggia er en af de bedste producenter i Roero nord for Langhe i udkanten af Alba-zonen. Han producerer berømmede enkeltmarksvine på nebbiolo (Roche d'Ampsej) og Barbera (Marun) i modernistisk stil. Denne er husets basis-barbera, som er lagret 12 måneder på brugte barriques, 6 mdr. på stål og 6 mdr. i flasken inden frigivelse. 

Farven er smuk, dyb rubinrød med sort kerne. Fantastisk næse med intens, blød bærfrugt er åben med det samme: Sødlige kirsebær, modne blommer, oliven, chokolade og lakrids. Det er en imponerende vellykket integration af primærfrugt og de tydelige fadaromaer. Smagen er blød og behagelig med lækker bærfrugt, men mindre interessant. Finalen har ok lakrids, men er en anelse for alkoholpræget (14%) - sikkert fordi der som sædvanlig for barbera ikke er nævneværdige tanniner til at hamle op.

89

2005 Pelissero Barbaresco Nubiola

Pelisseros basisbarbaresco kaldes nubiola. Halvdelen er lagret på barriques og halvdelen på store fade. Den er rubinrød med en antydning af orange kant. Duften er ret lukket og helt domineret af sødlige fadaromaer: karamel, svampe, kanel etc. Ikke meget nebbiolokarakter i næsen. I munden er vinen bedre; syrlige kirsebær, hindbær og god lakrids som efterfølges af lækkert raspende tanniner, som beklæder munden med fløjl. Ret kort i finalen, men en lækker tanninlukning på forløbet. Kunne godt være i en lukket fase, men vinder nok alligevel ikke særligt med tiden; der er for lidt frugt og syren er trods alt for mat.

87

2006 Produttori del Barbaresco, Barbaresco

Transperant rubinrød. Fantastisk og intens næse åbner sig efter luft: Masser af hindbær, lakrids, glycerin, lak, mandelessens og krydderier. Frugten mørkner mod blommer efterhånden. Smagen har saftspændt lys frugt med kraftig syre. I et tostemmigt forløb strømmer vandige blommer nederst med syrlige ribs øverst. Tanninerne fader langsomt ind sammen med salmiaklakrids og binder sløjfe på smagen. Tanninerne drejer en anelse mod det bitter-grønlige til sidst, men vinen er også urimeligt ung på nuværende. Ribs og hindbær bliver bare ved og ved i eftersmagen. Dette er fremragende. Traditionel stil, elegant og kraftfuld på samme tid. På gensyn!

91+

2006 Falesco Ferentano Lazio IGT

Hvidt har også ret! Lysegul med limesaft-grønlige strejf. Næsen er indbydende og domineret af grønne æbler med lidt fersken, flint og mynte - og lidt skaldyr. Lys og frugtig i smagen elegant ledsaget af lidt mynte og lakridsrod. Fra midten og ud i finalen tager bitter ferskensten gradvist helt over - lidt bizart, men faktisk vældig behageligt. En dejlig hvidvin som har en fin dybde og elegance.

85

2005 Le Ragose Amarone della Valpolicella Classico

Dyb rubinrød-violet med sort kerne. Tyk, koncentreret struktur. Duften er indbydende og kompleks med sorte bær, kirsebærsovs, portvin og lakrids med lidt mynte og tobak. Smagen er intens og tyk med sorte, søde kirsebær og lakrids. Alkoholen stjæler billedet lidt i finalen, men det overordnede billede er en god, klassisk Amarone, som det dog egentlig er alt for tidligt at drikke. Genrelt synes denne vintype at have karakteristika som er mest charmerende i moden tilstand og det gør sig også gældende her.

87

2006 Ca' Vergana Barbera d'Asti Superiore

Rubinrød med sort kerne. Dejlig frugtig næse med blomme, kirsebær, appelsinskal, lakrids, æblejuice og en anelse svampearomaer fra store fade. Duften er frisk og ret fantastisk fordi friskheden spiller sammen med en blød dybde og kompleksitet, som ellers karakteriserer vine af ædlere avl. I smagen er vinen noget mere enkel grænsende til kedelig, men dog med barberadyderne nogenlunde i spil; frisk syre og god frugt med kirsebær og syltede agurker som glider fint over i tjæret finish. Ligeså typisk er de bløde/svage (alt efter temperament) tanniner; det er syren, de tjærede/lakridsede elementer og alkoholen som udgør finalen i de enklere barbera-vine og det klares lige akurat her. En druetypisk hverdagsvin, som for typen er i ok balance.

83

2000 Produttori del Barbaresco, Barbaresco Riserva Montestefano

Rubinrød. Lidt sky bærfrugt i duften: Kirsebær, blomme, lidt hindbær og masser af lakrids. Med luft kommer skovbund, lak, læder, nødder frem. I smagen er kirsebær og ribs dominerende sammen med en stærk syre og også her tonsvis af lakrids. Blød slutning med flot længde, tanninerne er integrerede - næsten så meget at man kan komme til at savne dem lidt i kadencen. Kompleks og elegant - grænsende til det sarte. Virkelig flot balance. Jeg vurderer at den så småt er på vej over i et mere modent smagsspektrum og derfor vil være bedre med yderligere lagring. Der er ihvertfald masser af frugt og syre til mange år i kælderen. Lige nu er den en anelse anonym omend i skøn balance.

90

2005 Bodegas y Vinedos de Cal Grau, La Ninota

Cal Graus entry level vin på intet mindre end 6 forskellige sorter(!). Farven er flot, klar rubinrød. Først er næsen meget bordeauxet med grønne toner og blød (merlot-)frugt, efter luft åbner en skøn næse sig fyldt med blommer, skovbær, marcipan, kamfer og rabarberkompot. Smagen er utrolig frisk og saftspændt med solbær, tørrede tranebær, rabarber, lakrids og med en diskret sødme. En lækker syre og faste tanniner binder sløjfen på en flot og kompleks smag som er overraskende fokuseret. Lang eftersmag som begynder med peber og har en lang bærret udklang. Det er ikke stor og seriøs Priorat, men en virkelig vellykket og charmerende madvin.

88

2004 Gemma Barolo 'Colarej'

Rubinrød med brunlige reflekser, lys men med flot viskos struktur. Duften er umiddelbart frugtig og ligetil med blomme og kirsebær og har en god dybde med røg, nelliker, jord, appelsinskal og kamfer. Efterhånden kigger subtile fadtoner som kanel, kaffe og lidt svampe frem. Frugtig og saftspændt i smagen, kirsebær afløses af jordbær, blød lakrids og godt markerede tanniner. Ikke ueffen Barolo i traditionel stil med mange af de klassiske træk og dyder. Kommer ikke helt op at ringe, men denne specialcuveé fra marker i Serralunga er klart en klasse over Gemmas basisprodukter og et glimrende glas til prisen. Er nok i stødet pt., men kan gemmes et par år.

90

2005 Chateau Segur Haut-Médoc

Smuk dyb rubinrød farve. Næsen er klassisk med lakrids, kirsebær, blyant, grøn peber og lidt sort peber. Umiddelbart fin balance og ok dybde i den mellemfyldige smag, som er lakridset og frugtig med røde bær. Tanninerne er ret svage og resultatet er en lidt for brat overgang fra den udmærkede forpalet til en også ok subtil og nuancereret eftersmag. Alt i alt dejlig og klassisk, men hurtigt glemt.
Forløbet fra forpalet til slutning glattes ud med luft og den skarpe grønhed+blyant aftager til fordel for lidt svampe og mørkere frugt understøttet af diskret fadsødme i en delikat balanceret helhed. Bør klart iltes grundigt på nuværende. 

84 

2001 Calabretta Etna Rosso

Gennemsigtig orange med en smuk fed viskositet i strukturen. Særpræget næse som i den grad minder om traditionelt fremstillet nebbiolovin med lak, lakrids, blomme, dæk og glycerin. Men samtidig har den en lys og slank parfumeret primærfrugt i form af ribs, hindbær og roser. Næsen trækker sig lidt ind imellem, men i munden er denne vin i fantastisk balance og virkelig heftig, uden at den mister det klare elegante udtryk. Skarp syre og rå tanniner ledsager en fin, lys frugt og en lang eftersmag med stor kompleksitet. Perfekt moden nu, lækkert bekendtskab!

92

2006 Pèppoli Chianti Classico

Dyb, mørk rubinrød farve. En lidt sky duft med mørke bær, vandig frugt, fadtoner fra botti og et lidt atypisk strejf af peber. Ganske harmonisk, men alkoholen stikker vel tydeligt frem nu og da, måske fordi den serveres et par grader for varm. Smagen er fyldig og varm, præcis i den mørke frugt sammen med en god syre. Tanninerne griber ikke rigtig fat. Ganske udmærket CC. 

85 

2003 Fontodi Flaccianello della Pieve

Dyb mørkerød farve med svagt brunlige reflekser. Flot duft af sorte kirsebær, mørke skovbær, overmodne blommer, krydderurter, sort peber og fadkrydderi. Munden angribes af voldsomme tanniner forrest, de virker lidt umodne og en anelse grønne, og bærer præg af den varme årgang. Overdøver næsten de flotte frugtige, mørke bær og truer med at skubbe vinen ud af balance. Lidt alkoholisk varme på bagpaleten. En voldsom og respektindgydende vin som virker meget ung pt, men som nok har et godt potentiale. Spørgsmålet er om de pt. relativt ubalancerede og ekstreme tanniner er et udtryk for varmestress eller bare ungdom.

92+

2004 Lamborghini, Trescone Umbria IGT

Sidste flaske i kassen; proppen er efterhånden gennevæddet halvt op og standen nærmer sig B. Men ingen flasker har båret præg af fejl overhovedet indtil videre. Heller ikke den her. Farven er tæt rubinrød med begyndende modning. Flot viskos struktur og skøn, fed duft af kirsebær, lakrids, lidt vanilie, hindbærmarmelade og lidt svampe. Efter en times tid åbner yderligere et lag sig med lak, kamille og viol. Smagen har masser af frisk, rund kirsebær med fast syregreb og milde tanniner. Grønne toner i eftersmagen sammen med lakrids og bær. Blandingen af 50% sangiovese, 30% ciliegiolo og 20% merlot virker og er ret godt tænkt. Duften lukker ned relativt hurtigt og længden savner lidt, men blød og lækker og meget letdrikkelig vin, til 50 DKR hos Philipson et røverkøb.

87