Il Senso [revisit]

Vinbaren Il Senso er et godt sted at spise og drikke italiensk i uformel atmosfære midt i Kbh K. Distinto vinimport står for det meste af kortet, som er godt i alle prisklasser. Disse to er fra den nedre del (350-400 kr.):

2006 Balbi Soprani, Barbaresco
Klar rubinrød. Klassisk nebbiolonæse i tilbageholdende stil med roser, lakrids, mint, jord og syrlig rød frugt. I munden har den god struktur - rank syre og ok intensitet i frugten. Mod afslutningen kommer lidt mørkere toner af lakrids, skovbund og lille tjære frem og med lidt arbejde i munden lokkes de unge tanniner godt frem og tager godt fat i gummerne. Fin, tør eftersmag med læder og lakrids. Det er ikke den mest koncentrerede og kraftfulde nebbiolo, men klassisk og med druens dyder i spil.
88

2008 Kellerei Sct. Pauls, Alto Adige Blauburgunder 'Luziafeld'
Pinot fra Südtirol, lagret et år på barriques og botti i forholdet 80/20%.
Gennemsigtig, lys rubinrød farve. Diskret næse med elegante lyse bær sammen med lidt læder og en anelse nøddetoner. Næsen afslører ikke lagringen, træet er så godt som skjult og det dufter snarere af minimum det omvendte lagringsforhold. I munden er vinen enkel, elegant og meget feminin i saftig-syrlig, spinkel stil med hindbær, ribs og umodne jordbær. Strukturen er helt bundet op på syre-frugtbalancen, der er ingen tanniner, men dog en ganske lang, delikat eftersmag med ribs og umodne solbær. Jeg kan godt se charmen, men vil have det mere råt, sorry.

83

Jeg har blogget fra Il Senso før. 

2007 Le Arche, Recioto della Valpolicella

Recioto er Amaronens søde ophav. De er begge passito-vine, dvs. de fremstilles af druer som har tørret nogle måneder inden vinifikationen. Det er en decideret dessertvinsmetode, hvor formålet er at hæve sukkerindholdet - og som findes i forskellige varianter mange steder - og Amaronen er da også opstået ved en fejl, hvor recioto har fået lov at gære helt ud med en tør vin med højt alkoholindhold som resultat. Druerne er Corvina, Rondinella og Molinara.
Flot mørkerød farve med violette indslag og en fin næse med klokkerene kirsebær, mandler, brændte toner og et meget let strejf af gummi fra fadlagringen. I munden er vinen overraskende frisk med en koncentreret, levende frugtsyre som giver en interessant lille effekt af spøgelses-perler. Kirsebær, tørrede frugter, lidt farin og bitre elementer afsluttes af helt finkornede tanniner. Sødmen er ikke bombastisk overhovedet, det er nærmere en frisk og delikat dessertvin. Strålende til chokoladedesserter eller skimmeloste og kan også sagtens drikkes alene. 

87 

2005 Tavignano, 'Libenter' Rosso Piceno

Rosso Piceno DOC dækker næsten hele den østlige halvdel af Marche, fra kysten og ind til Appenninerne - med undtagelse af Conero-bjerget hvor Marches toprødvin Conero DOCG produceres. Druerne er altovervejende Montepulciano og Sangiovese, i Tavignanos Libenter blandes de to i forholdet 70/25 sammen med 5% Cabernet. Vinen macererer i 21 dage og lagres 14 mdr. på barriques og tonneaux.
Farven er tæt sort-rød og duften åbner med det samme op i en flot, mørk og rig næse med fuldmodne kirsebær og blåbær, brombærmarmelade og kraftig pebermynte sammen med brakvand og fadpræg i form af kanel, kaffe og chokolade. I munden har vinen moden, mørk frugt med levende og saftig syre som balancerer den mørke karakter glimrende. Fadpræget er ganske markant, men frugten og syrestrukturen kan klare det, og den lange maceration har givet et virkelig flot tanninudtræk, som blander sig med de mere bitter-pebrede fadtanniner og giver en meget fast og seriøst tør finish. Eftersmagen er mørk og bitter med kaffe, brombær og mørk chokolade.
Det er en rå vin som skal have godt med modspil i madledsagelsen, men så er den også en vinder. Carlo Merolli markedsfører denne vin under SCOOP-prædikatet og til 59 kr. er det lige hvad det er: et decideret scoop.

88

2007 La Spinetta, Barbera d'Asti Ca di Pian

Som Finare Vinare har skrevet et sted, er flaskerne med næsehornet vel omtrent ligeså prestigefyldte nu, som en stor fed SUV: Musklerne og voluminøsiteten er der, og de er stadig dyre - men det er ligesom ikke helt det samme længere, wowfaktoren er skiftet ud med en lidt overbærende hovedrysten.
La Spinetta er en af den seneste modernistbølges stjerner i Piemonte og var med til at udvikle Barbera som en drue, der kunne skabes moderne storvine på. Hvad man mister på typicitet og autencitet hentes på ekstrem vellavethed, koncentration, smoothness og umiddelbar appel i vinene.
Ca di Pian er mørk rubinrød og har en typisk moderne barberanæse med nybagt blåbærtærte og bløde overmodne kirsebær foran mørke toner af sorte oliven og fadpræg med karamel og chokolade. I munden er vinen blød med indledende mørk triflisødme, som føljes op af en flot, koncentreret bredde med moderat syre og saftige sorte bær og afsluttes med en for typen markant og flot tanninstruktur. Flot efterklang der har længde i frugten, lidt mynte og delikate bittertoner. Noget poleret, men flot lavet og imponerende velstruktureret og -balanceret.
Udover at den er flot, er der tilsyneladende ingen særlig grund at den berømte Dürertegning af Europas første næsehorn (som han i øvrigt slet ikke selv havde set) pryder flaskerne fra La Spinetta. Lidt sådan er det også med denne Barbera. Der er ikke så meget grund til at den er her, men den smager da godt. 

89 

2007 Domaine Bertrand Bergé, Fitou 'Origines'

De sydfranske lektioner fortsætter ovre østpå med Fitou, som er en lille appellation helt sydøstpå ved middelhavet og den spanske grænse. Fitou er delt i to, den ene del ligger helt ud til havet og den anden, lidt større, et stykke længere inde i landet. Terroiret er generelt bedst i indlandsdelen hvor også Domaine Bertrand Bergé ligger, som anses som en af Fitous bedste producenter. Cuvéen 'Origines' laves på 60% Carignan og 40% Grenache og lagres 18 mdr. på cement.
En diskret, men køn og parfumeret næse med liflige kirsebær og små lakridstoner. I smagen er der saftige bær i parfumeret stil med fin syre og udmærket koncentration - men ellers ikke meget at skrive hjem om. Det er en god og vellavet vin med en udmærket balance mellem delikat frugt og levende syre, men den er glat og savner noget karakter og beslutsomhed for at vække interessen for alvor. 

83 

2005 Château du Cèdre, Cahors Cedrus

Château du Cèdre drives med enorm omhu og dedikation af brødrene Pascal et Jean-Marc Verhaeghe og er blandt Cahors' absolut bedste producenter. De har som erklæret mål at finde afspejlinger af Malbec kombineret med deres terroir i alle klasser - fra megavinen Grande Cuvée (70€) og hele vejen ned til denne basismalbec Cedrus (7€).
Helt mørkerød farve med violette indslag. Næsen er mørk og har lidt bagte blåbær sammen med vidunderlige søde kirsebær - decideret kirsebærsovs af sorte kirsebær, som sammen med bittermandel næsten frembringer julestemning midt i den tordenlumre augustaften.
I munden er vinen en del friskere end næsen lægger op til. Markant syre modsvarer de bløde, søde kirsebær og kraftige tanniner lukker grundigt med en karateristisk bittertone som holder ud i eftersmagen sammen med de sorte bær og balsamicostrejf. Det her er en træsko af en vin. Hård, markant og bondsk. Balancen fejler ikke noget, men det er ikke nogen elegant vin. Til gengæld er den lækker, karakteristisk og med god koncentration. Kan man som mig lide den her hårde, rustikke stil, er det skønt til enkel sydfransk mad. Den meget anbefalelsesværdige butik på Knaackstr., Berlin Prenzlauer Berg Les Rouges du Midi importerer. 

86 

2007 Ascheri, Gavi 'Cristina Ascheri'

Ascheri er en god Piemonteproducent med hovedsæde i Bra, som ejer marker i Serralunga, La Morra/Verduno og Roero. De tre områder er adskilt i hver deres produktlinie, i hhv en blå, rød og grøn serie hvad angår rødvinene. Hvidvinssortimentet (Gavi, Arneis og Moscato) kaldes Christina Ascheri efter den nuværende ejer som kører firmaet sammen med sønnen Matteo.

Flot, dyb grøngul farve, som zucchinikød. Mineralsk, delikat næse med med æblegrød af sommeræbler, lime og kold jord. I munden er det en blød vin, hvor tiden har slebet de skarpe kanter, men desværre nok også taget toppen af friskheden. Men der er gode, sødmefulde røde æbler, citrus og så den obligatoriske anis som leder over i ganske fine og markante bittertoner som i rød æbleskræl (Gloster).
Det er en delikat og afbalanceret Gavi med god fylde og koncentration. Den var nok bedre for et år siden, for man savner generelt lidt crisp og spændstighed i syren. 

85 

2006 Chateau Croizet-Bages, Pauillac 5. Cru Classé

Et fransk visit fra Bordeaux. Croizet-Bages opfattes som et af de lavest rangerende 5. cru Chateaux fra 1855-klassifikationen. Der er delte meninger om vinene fra Croizet og derfor er prissætningen også rimeligere end de fleste Cru Classés - og vinen skal set i det perspektiv vel nærmere holdes op mod de bedre Cru Bourgeois slotte end classé-vennerne fra Pauillac.
Tæt, mørk rubinrød farve. Næsen er tilbageholdende men rig og mørk, det er en indbydende vin at dufte til med mange detaljer og en fin udvikling over tid. Den åbner med kogende solbær, lufttørret kød, kraftig pot og kløvet træ. Efterhånden vokser også en klar, lækker napoleonshat frem (mørdej, bagt marcipan og chokolade) sammen med røgtoner og våd villahave. På andendagen har de mørke toner overtaget i form af kommen, balsamico, læder, dækgummi og salmiak.
I munden er der der høj syre a la skovsyre, ribs, syntetisk citrus sammen med blødere bær, dækgummi og delikat salmiak. Strukturen er flot med den høje syre, gode faste tanniner og ok afstemte elementer - men måske ikke helt vedholdende og stærk. Eftersmagen tumler lidt alene ind på scenen, men er egentlig ganske fin med lidt sødligere toner af kompot, napoleonshat og integrerede fadaromaer.
Jeg kan godt finde utilstrækkelighederne ved denne vin. Frugt, koncentration og længde kunne jo være bedre. Ligesom overgangen fra midtpalet til finale kunne. Det er en slank og kølig vin, hvor man skal arbejde for oplevelsen. Men det er alligevel en elskelig vin, på samme måde som vi holder af mennesker eller kunstværker trods deres skrøbelighed og mangler. Der er noget her som er enormt tiltalende og måske er det faktisk selve kombinationen af umiskendelig storhed og indlysende skrøbelig fejlbarlighed som gør indtryk. Den kan ikke score højt, men kommer alligevel til at blive husket længere end så mange andre vine. 

89 

1999 Mastroberardino, Taurasi Radici Riserva

Taurasi DOCG hører til blandt Italiens allerbedste vine og det historiske hus Mastroberardino hører til appellationens top. Taurasi laves på 100% Aglianico og riservaen her fra Montemarano-marken lagrer 30 mdr på en kombination af barriques og botti. Fra marken Mirabella Eclano laves Mastroberardinos anden top-taurasi 'Naturalis Historia' og basistaurasien 'Radici' blandes fra begge marker.

Farven er rubinrød med brunlige træk. Duften suser vildt flot op efter en rolig åbning - megakraftigt læder og lyse bær (kirsebær, ribs) sammen med sødlige toner fra sød pebermynte, klokkeklar pistace-flødeis og marcipan og med medicinskab, balsamico og sø underneden. En kompleks og helt igennem skøn duft. Det er en lækker og moden næse hvor elementerne er flettet helt ind i hinanden og fadet er integreret i helheden.
Frisk syre og flotte kirsebær i munden sammen med gode, men blide, tanniner. Smagen holder ikke helt hvad duften lover, men indtrykket er uhyre balanceret i (relativt!) blød stil - en ædel vin i munden på alle måder.
Eftersmagen er meget lang og beholder syren og de meget finkornede tanniner helt ud sammen med rene kirsebær og en ganske let understrøm af balsamico og ceder+nødder fra fadet.
Det her er en utrolig køn vin hvor elegance og power følges ad forbilledligt. Selvom det er en moden vin, skal den have love til at åbne langsomt. Den holder ihvertfald nogle år endnu. 225 kr. hos Supermarco, hvor eneste ulempe er, at man ikke helt ved, hvor længe så gamle vine har stået op på den varme hylde.
Læs også Frankofilens fine posts om denne og tidligere årgange.

93

2008 Librandi, Cirò Rosso Classico

Librandi er Kalabriens bedste producent, som laver en række spændende vine på lokale sorter som Gaglioppo, Magliocco og Mantonico. Cirò Rosso er en af deres basisvin på hverdagsniveau og allerede i glasset er det helt tydeligt at der er tale om en atypisk syditaliener: Farven er helt gennemsigtigt lyserubin med orange toner.
Næsen har en hel del reduktion, som ikke brænder af over aftenen, og som jeg ikke husker overhovedet fra 06'eren som blev drukket sidste sommer (dvs et år ældre). Men bag dieselolien og gummimanden er der en liflig frugt med kraftige tyttebær, hindbær sammen med mandelessens. Denne amarettoduft husker jeg også som meget tilstedeværende i 06'eren og den er virkelig tiltrækkende sammen med de syrlige bær.
I munden er vinen frisk med kraftig syre og bitre elementer hele vejen igennem. Masser af tyttebær igen, lidt grape og grenet bitterhed og dejlige tanniner som hamler godt op med syren. En saftig vin med karakter som er perfekt til let mad med friske grøntsager i varmen.

Det ville være umuligt at placere denne vin i det sydligste Italien blindt. Farve, duft og smag oser af Piemonte. Den minder en del om Grignolino med sin helt lyse farve og kantede, tanniske stil, men har også fx. (tør) Brachettos bær-parfume. Klart anbefalelsesværdig sommervin. €5,75 i Weinladen Schmidt. 

84 

2007 Conti Zecca, Donna Marzia Negramaro Salento IGT

Tenuta Donna Marzia er ejet af Conti Zecca familien som står bag en række gode vine fra 4 ejendomme i Apulien. Fra Donna Marzia produceres der enkeltsortsvine på Malvasia Bianca, Primitivo og Negramaro (rosato og rossoen her).
Farven er tæt, mørk rubinrød farve. Næsen er kraftig, mørk og let sødlig med modne/varme brombær, sprit (aftager med luft), vanilie og salmiak. Plus kølige noter af metal og rust, som fungerer som en fin, sval antydning, der holder modenheden i ave.
I munden er frugten flot og præcis og godt struktureret med brombærtærte, vanilie og lakrids. God bred/moden frugtsyre og (for typen) udmærkede tanniner, men alkoholen er lidt for markant for min smag i hele forløbet og ud i finalen. Brombær og overmodne sorte kirsebær og vanilie i overraskende lang og ganske delikat eftersmag.
En blød og delikat vin med druetypicitet og virkelig fin frugt. Skønt at smage hverdagsvin med klasse fra Salento - der findes meget dårligt derude.. 

85 

2004 Marchetti, Conero Villa Bonomi

Conero er Marche-regionens røde flagskib. Det er Rosso Conero Riserva som blev ophøjet til sin egen DOCG fra og med 2004-årgangen. Conero må laves med op til 15% Sangiovese men de bedste er som regel (som Marchettis her) på 100% Montepulciano. Villa Bonomi er lagret 18 mdr. på barriques.
Farven er mørkviolet med rubinrøde reflekser og let modning. Næsen er rund og indbydende med mørke, kogte bær (blåbær, brombær), gummi, puddersukker og ost og let animalsk strejf underneden. I munden kommer først den fuldmodne frugt med god, levende syre og flot koncentration. Tanninerne danner fast, men integreret rygrad og i finalen trædder fadaromaerne frem i form af smør, ost, nødder og karamel. Eftersmagen er lang, men især balancen er imponerende her. Bordeaux-agtig i stilen, men især smagen er karakterfuld og interessant. Utvivlsomt høj kvalitet i nærheden (også stilmæssigt) af Umani Ronchis Conero Cumaro. Er rigtig god nu, men kan gemmes ihvertfald 5 år. Toscavini og Parkwine sælger. 

90 

2006 Rendola, Vino Nobile di Montepulciano

Dyb rubinrød farve med svedskebrunlig kant. Næsen er ret tiltalende med modne støvede kisebær og tørret frugt (rosiner, figner) sammen med lakrids, tobak og anisbolcher og så kraftige toner af våd hund, mose og urin. I munden virker vinen moden og ganske godt balanceret. Enkel, men med lækre kirsebær, rabarberkompot og lakrids. Svag tobak plus nøddet sødme fra fadet i finalen sammen med tanninerne som lukker godt til. Frugtsyren sidder også godt i finalen og ud i eftersmagen, som er saftig, men lidt kort.
Dette er nyklassisk sangiovese i halvstreng stil fra en god årgang. Flot balance mellem elementerne og ikke uden seriøsitet. Virkelig god madvin og noget af et køb til tilbudsprisen (6/300) i Irma. Det havde jeg slet ikke ventet af denne négociant - måske skræmt af hvor elendig Nobile storkooperativet Vecchia Cantina di Montepulciano laver. Dejligt at se, at det ikke behøver være sådan. 

86 

2006 Chateau Beaumont, Haut-Médoc CBS

Coop springer (surprise) superåret 05 over og går direkte fra 04 til 06 med denne vin. I mellemtiden har Beaumont fået sammenpresset kork som prop.
Farven er sort-rød med violette reflekser. Tæt, frodig sommerskov og varm parfumeret frugt sammen med sødtobak, mokka, jern/rust og træ i næsen. Skøn at dufte til, omend ikke uendeligt dyb. Virkelig klar Médoc-stil med intense, modne sorte bær / solbær og markant fad, som er rigtig godt vævet ind i helheden.
I munden er der kraftige blåbær, solbærmarmelade, lidt ferskenskræl, friske grene og grafit. Fra midtpaletten og ud kommer fadet med fede, bløde toner af smør/ost, mokka og (para)nødder. Frugten virker fuldmoden og varm, alkoholen kigger frem (jeg skyder på at de 12,5% er omkring én procent for lavt sat) i den lidt nøgne finish, hvor tanningrebet virker en anelse slappere end i 04'eren, som nok var lidt bedre struktureret. Overordnet en meget typisk og derfor anbefalelsesværdig venstrebredsvin. 

88 

2003 Produttori del Barbaresco, Barbaresco

Farven er klassisk nebbiolo, smuk og moden og gennemsigtig rødbrun med helt orange kant. Duften er virkelig tiltrækkende med modne kirsebær og blommer, jord, skovbund, spyt, lak, anis-bolche, lakrids, cognac og frisk læder. En lille alkoholisk tendens i næsen.
I smagen er de modne bær helt fremme, ledsaget af den intenst nærværende syre, skarp frugt i form af tranebær og appelsinskal sammen med jord, gran (gin!) og tør tobak. Stor lækker udklang med kraftig syre (syntetisk citrus), kirsebær, lakrids og bittertoner a la tranebær, sammen med tanniner som holder ved forbavsende længe på gummerne og langsomt klinger ud.
Et nyt kapitel i den lille fortælling om hvordan traditionelt orienterede producenter har lavet fremragende vin i 2003, selvom der (som måske bekendt) var ekstreme varmegrader over hele europa og altså også i Italien og Piemonte. Produttori aftappede derfor ikke de ni enkeltmarksriservaer, hvilket vil sige at også druerne fra de bedste marker er hældt i normalen her.
Som altid med Produttori er alt ved den her vin ærkeklassisk. Her er masser af alting og det er en moden og kompleks vin, som dufter og smager fantastisk. Philipson importerer, men denne årgang er udsolgt. 

90+ 

2008 Tedeschi, Soave Classico Monte Tenda

Tedeschi er et af de klassiske Valpolicella-huse, som hører til blandt de par håndfulde topproducenter som var med også dengang før amaronen blev hvermandseje. De laver også Soave Classico, en normale og denne enkeltmarksaftapning, begge på 100% Garganega.
Flot, dyb gylden farve og med en tyk struktur i glasset. Duften er lidt vigende, men har gode mængder af bittermandel og ristet mandel sammen med fint lakridspulver og moden frugt i form af melon, moden pære, friskt sommeræble og figner. I munden er vinen rank og fast med en stålsat syre, som har en 'bredde', der giver plads til den bløde, modne frugt, en mineralsk antydning og de delikat bitre toner, som hen mod finalen tager over sammen med lille lakrids. God koncentration og fokus fra start til slut. Eftersmagen er præget af syre og stål og er lang og robust. En flot vin, som viser druens og appellationens potentiale. Wine.dk sælger. 

88 

2009 Chiarli 1860, 'Mutina' Lambrusco Grasparossa di Castelvetro

Modtagere af importøren Carlo Merollis ugemails ved, at han er Lambruscoens fortaler par excellence. Ingen har vel større udvalg i Lambrusco her på breddegraderne, og et af hans mottoer er da også: Barolo til hverdag og Lambrusco til fest! Hvem kan stå for det?
På en hed dansk sommerdag, hvor temperaturerne nærmer sig de italienske, er det ikke svært at forstå what all the fuzz is about. En kølig Lambrusco i sol og godt selskab er hinsides point og anmelderi, så det kan kun anbefales at tage nedenstående med et gran salt og prøve selv!

Mutina ("Cuvée Merolli") er 'Amabile', dvs. halvsød. Den er dyb rubin-violet i farven og funkler fint i glasset med et frækt lyserødt skum på toppen. Duften er saftet og bærdrevet med kirsebær, solbær og blåbær sammen med en fint akkompagnerende antydning af ozon og røg. I munden er bærfrugten igen dominerende og spiller godt sammen med perlerne der lægger sig og giver plads for en frugtig eftersmag med god syre, som afstiver struykturen og overtager fra den indledende sødme.
Den delikate frugt er i fokus hele vejen, og det er ret elegant at sødmen følges med den friske perlen i begyndelsen og så præcist giver plads til syren. Den er nok en anelse for sød til at kunne drikkes til at være en rigtig madvin (sådan som nogen hævder) efter min mening, men enkle sommerretter, nogle pastaretter, asiatisk mad og (ikke for søde) kager går den godt til. Og for sig selv!

85 

2004 Marchesi di Barolo, Barolo

Marchesi di Barolo er et af de historiske huse i Barolo som var med dengang den tørre nebbiolovin opstod i midten af 1850'erne. Marchesi di Barolo ejer enorme 40ha i Barolozonen, hvorfra der produceres en flot serie af enkeltmarksvine (Barolo fra Sarmassa, Coste di Rose og Cannubi, Barbera Paiagal og den fremragende enkeltmarksdolcetto Boschetti) samt bl. a. denne Barolo Normale. Fra andre områder i Cuneo produceres bl. a. Asti, Gavi, Brachetto og Barbaresco - en stor producent med andre ord, med en omfattende produktserie.
Farven er relativt mørk rubinrød, dog med den karakteristiske svedskebrunlige tone. Duften er reserveret og tilbageholdene, men rummer de klassiske elementer: Kirsebær og blommer sammen med gummihandsker, lynghonning, lakrids (af spejderhaglstypen), lidt brakvand og lak.
I munden er der fine blommer, kirsebær og god lakrids. Syren er lidt mat i det og vinen savner saft og kraft i strukturen generelt. Tanninerne sætter rigtigt ind, men tager ikke helt beslutsomt ved og eftersmagen er lidt ufokuseret med tynd kirsebærsaft og hurtigt aftagende lakrids.
Det er et lækkert glas vin, men skuffende for typen og årgangen. Markisen burde nok have valgt en friskere stil til den her most og fx. aftappet disse normaler (barolo og barbaresco) tidligere som Langhe Nebbiolo som supplement til enkeltmarksserien. HJ Hansen fører Marchesi di Barolo. 

86 

2006 Cascina Cucco, Barolo Cerrati

Meget ung barolo, som blev iltet grundigt over en hel dag. Smuk nebbiolofarve i den viskose væske: Gennemsigtig rubinrød med rødbrune nuancer og tegl i kanten. Næsen er kraftig med masser af mørke nuancer: læder, dæk, mint, mørk lakrids og ristede hasselnødder sammen med varm bær- og blommefrugt. I munden er vinen kontant og karakteristisk med toner af varm kompot, røg, træ, mint og karamel. Flot balance i strukturen med kraftig syre, intens frugt og heftige, let sandede tanniner, der tørrer godt.
Typisk semimoderne stil og en helt igennem lækker Barolo, som kan drikkes nu (hvis man giver den masser af luft), men som selvfølgelig vinder over de næste år. Sammenlignet (efter hukommelsen) med den store 04'er virker både syre og tannin en anelse svagere og afdæmpet, hvilket her og nu giver et lidt mere elegant udtryk. Skønt at Carlo Merolli importerer Cucco. Svenskerne tester her og her.

91 

2009 Le Arche Pinot Grigio

Lys strågul. Næsen er ren og druetypisk med pære, abrikos og flint i frisk-sødlig stil. Noget slap i munden, men udemærket frugt og mineralitet. Kort finale. Udmærket druetypicitet, men ikke megen kompleksitet og idet hele taget er der ikke så meget at sige om denne vin. Tilbudsprisen 4 for 100 i Føtex er dog suveræn i forhold til kvaliteten. Ukompliceret hvidvin i let og ren stil som ikke generer nogen. 

81 

2006 Ferme du Mont Gigondas 'Côtes Jurgunda'

Gigondas på 80% Grenache og 20% Syrah fra ambitiøse Stephane Vedeaus ejendom La Ferme du Mont, hvor der laves Vaqueras, Gigondas og Chateauneuf (samt CdR og CdR Villages) fra tilkøbte og lejede parceller. Stilen er traditionel med maceration i op til 5 uger og lagring primært på tank plus en lille del på fade.
Flot mørk rubinrød farve i glasset. Helt fantastisk næse med fuld power lige ud af flasken. Kølig stil, men virkelig intens duft af massiv grape(tonic), fersken, sukat, syntetisk solbær, latex, jord og mineraler sammen med lidt mørkere og krydrede undertoner i form af timian, brakvand og stald.
I munden er vinen flot struktureret, smagen angriber hele munden med sin intense, men bløde syre og fokuserede frugt. Gode, diskrete tanniner lukker fint og åbner for en flot lang eftersmag med grape og fersken igen, friske skovbær, læder, krydderurter (timian, laurbærblade) og sukat sammen med grøn-bitre toner (æblestilk). Det er en saftig og eksplosiv vin, dog i en klar klassisk og rank stil i flot balance. Særegen og meget tiltrækkende personlighed. Gigondasen her er udsolgt hos Atomwine, men kommer forhåbentlig igen i nye årgange.  

90 

2001 Produttori del Barbaresco Riserva Ovello

Aftensolen er på ingen måde på vej ned over denne fantastiske enkeltmarksriserva fra superårgangen 2001. Tværtimod. Produttori del Barbaresco er - som navnet indikerer / som bekendt - et kooperativ, hvilket man normalt slet ikke forbinder med produktion af topkvalitet. Undtagelsen som bekræfter den regel er uden tvivl Produttori, som år efter år laver Barbaresco i traditionel stil på højt niveau til gode priser. Normale-barbarescoerne er noget af det bedste value-for-money jeg kan komme i tanke om, og enkeltmarksriservaerne er i gode årgange i topklasse og kan gemmes i årtier. Der aftappes riservaer fra 9 cru'er, som lagrer 3 år på botti og halvandet år på flaske inden frigivelse.
I glasset er den her 01 Ovello utrolig smuk. Ærkeklassisk moden nebbiolo - decideret rødbrun med orange kant, en dyb rubinrød kerne og fed viskositet i strukturen. Selvom den er knap 9 år gammel skal den have luft for at vågne op, men så er det også med en fantastisk næse som man kan dufte til hele aftenen. Kirsebær, tranebær, appelsinskal, lakrids og mint helt up front og hele tiden med nye dybder og nuanceringer i form af muslingeskal, valnødder, skovbund, sødlige bolcher (kongen af danmark), tobak (samson), læder og gummitoner.
I munden er frugten vidunderlig med en tæt smagskoncentration i den sødmefulde nebbiolofrugt, genialt kontrasteret af den velkendte PdB-syre og flot lakrids sammen med masser af bittertoner som valnødder, slank bitter chokolade og appelsinshinde. Eftersmagen er vildt lang og intens med karakteristisk kirtelsprinklende frugtsyre og bær- og tobaksaromaer en masse. Utrolig balance og harmoni i den her vin. Elementerne er perfekte i forhold til hinanden. Hvis fx. Schiavenzas 03'ere er Richard Strauss, er dette Stravinsky: Klassicistisk, fokuseret, aristokratisk og råt. Philipson importerer.

93 

2004 Roagna, Barbera d'Alba

Roagnas Barbera som først er frigivet for nylig efter hele fem år på botti. Dette er første release fra beplantninger fra 1999 på toppen af La Rocca e La Pira i Castiglone Falletto. Der kommer til at blive lavet kæmpestor Barbera på disse stokke, som stadig er unge nu. Der produceres 2500 flasker.
Farven er rubinrød med lette violette træk og sort kerne. Fantastisk duft, som er utrolig blid, og mangelaget. Klokkerene blåbær, sorte kirsebær og rabarberkompot, flotte mineralske toner af salt og vaniliesukker sammen med heftig mørk lakrids, anis, mørdej og ubehandlet læder.
I munden har vinen en fantastisk blød struktur i meget stor balance. Smagen er bærpræget og afrundet - taber lidt højde på midten, men finalen er smuk og lang - syren og den elegante bærfrugt danser rundt i hele munden i en meget lang og flot udklang. Imponerende kompleksitet og koncentration på så unge stokke. Karakteristisk Barbera og perfekt til hjemmelavede tagliatelle med burro alla salvia. Atomwine importerer Roagna. 

90 

2008 Le Tobele, Valpolicella Superiore Ripasso 'Storia Antica'

Coop fører denne aftapning fra Le Tobele. Mørk, klar rubinrød i glasset. Duften er præget af koncentrerede kirsebær, peber, frugtgrød-sødme og lillebitte antydning af gummi-/nøddearomaer fra de 12 måneder på (store / gamle) fade. Næsen er enkel og reserveret, i munden er vinen mere karakterfuld og frisk med søde kirsebær, peber, let lakrids, svedsker og så en god dosis alkohol i eftersmagen som skubber vinen noget ud af balance. Men en supermarkedsripasso i det bedre leje, som klart er værd at tjekke ud, hvis man er til stilen. God til krydret mad, evt. med søde elementer. 

83 

Il Senso

Il Senso er en italiensk vinbar og restaurant, som har til huse i skønne lokaler i kælderen på hjørnet af Gothersgade og Landemærket. På månedskortet er få, enkle retter i de traditionelle kategorier (dog er primi og secondi slået sammen) og vinkortet har et udmærket udvalg på glas og flaske. Svinger man bare ind til et glas vin eller to (som man jo må forventes at kunne gøre på en vinbar) er priserne i den høje ende, men som restaurant betragtet er de vel ok og det er selvfølgelig dejligt at være et sted hvor vinen er i fokus, og hvor man kan prøve forkellige ting af god kvalitet uden at skulle købe hele flasker. Det bedste ved Il Senso er nok den uformelle og gode, hyggelige stemning som gør at man kan være der på flere forskellige måder - fra hurtige bobler+charcutteri udenfor og til en hel aften med mange retter. Betjeningen er rigtig venlig og medlevende, selvom det nok helst ikke skal ske, at man forveksler montalcino og montepulciano på en italiensk vinrestaurant.
Et par glimrende glas:

NV Az. Agr. Castelvetro, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro Amabile
Fantastisk duft lige ud af flasken: Kirsebærsaft, jordbærmarmelade, søde æbler. Det er en herligt frisk duft med forførende frugtsødme, men i modsætning til fx. de lette piemontesere (Asti, Acqui) er der her et strejf af mere seriøs vinøsitet underneden som er ret fantastisk - råt kød/blod og friske champignons. I munden er vinen herligt let skummende og med god balance mellem syre, sødme, frugtfylde og alkohol. Igen set i forhold til fx. Brachetto d'Acqui, klæder det efter min mening Lambruscoen med den lidt højere alkohol (8%). De fascinerende dybder forsinder ret hurtigt i glasset, så man skal ikke vente for længe, hvilket heller ikke er noget problem..
85

2005 Palazzo Vecchio, Vino Nobile di Montepulciano
Meget karakterfuld Sangiovesenæse. Traditionel og hård i rank stil med masser af røg, whisky, hø og jord sammen med solbær, kirsebær og understrømmende marcipan. I munden går den samme ranke og fokuserede stil igen. Elegant, men med kraft og en meget flot tanninstruktur som leder over i en lang og frugtig finale. Jeg vil rigtig gerne smage en 04'er eller 06'er fra dette hus.
89

Begge vine importeres af Distinto