2010 Chiarli 1860, 'Mutina' Lambrusco Grasparossa di Castelvetro

Ny årgang af Carlo Merollis særaftapning af denne skønne flaskegærede amabile på grasparossa-varianten af lambruscosorten. Amabile betyder - som måske bekendt - halvtør/halvsød, hvilket også kan afkodes i alkoholprocenten: Jo lavere alkohol, jo sødere vin (groft sagt). Her er vi på 8%, og det er jo lige netop på halvvejen mellem de søde 5 og tørre 11.

Mutina har en smuk og helt mørk rubin-lilla farve med meget kønt lyserødt skum. Duften er enkel og frugtig med masser af mørke skovbær med god dybde. Smagen er saftet og sødmefuld med rynkebys blandet saft i frugten, og lidt youghurt i den letbitre syrlighed. Meget harmonisk forløb med god balance mellem perler, sødme og frugtsyre.

En enormt læskende og nærmest fræk vin i sin kombination af sødme og friskhed. Saftig finish med fine bittertoner inde bag sødmen: små bark-/rucolaagtige tanninstrejf som klæder den sødmefulde frugtsaft virkelig godt og lige vækker til eftertanke.

En amabile Lambrusco bliver vel aldrig nogen decideret point-stormer,  enkelhed/endimensionalitet ligger i hele konceptet. Men vi har at gøre med aldeles solid kvalitet her, og de objektive point siger ikke nok om den udsøgte fornøjelse det er at drikke den her vin! På rette tid og sted er det simpelthen mageløst - som en popsang, der rammer plet.

God til mange typer mad, hvor det er ok med lidt sødme og også perfekt til frugt. Er pt. udsolgt, men vender ifølge Merolli tilbage til oktober. Nye årgange plejer at komme omkring april/maj. 55 kr.

86

2006 Marsaglia, Roero Brich d'America

Vi tester Marsaglias 06-Roero med Produttoris basisklassiker fra samme år som reference. Interessant at smage de her to nebbiolovine overfor hinanden - Barbarescoen er objektivt nok en lille tand bedre, men jeg foretrækker faktisk her og nu Roeroens mere åbne og modne stil, som dufter bedre og har en lækker sødme.

2006 Marsaglia, Roero Brich d'America
Marsaglia er et lille familiedrevet hus i Roero, som råder over 15 hektar med arneis, barbera og nebbiolo. Marsaglias røde topvin Roero 'Brich d'America' laves på 95% nebbiolo og 5% barbera. Lagrer 18 måneder på 25hl-botti.
Mørk rubinrød. Vidt åben, blød nebbioloduft med dyb, mørk blomme- og kirsebærfrugt og sorte roser bagved et heftigt animalsk præg med råt kød og blod og bitre urtetoner af cannabis, mint, løvstikke og saltlakrids. Blød, mørk og rustik næse, som med luft lægger sig lidt til en mere afrettet, klassisk nebbioloduft.
Rund og fyldig i smagen med sødmefuld mørk frugt. Søde kirsebær, sødlakrids, blod og læder. Flot fylde og koncentration - rund nebbiolo med markant sødme, som ledages af god saftig frugtsyre. Ikke så intens i finishen, hvor tanninerne er lette og helt integrerede - men der er alligevel ok bid med dyb syre og masser af saltlakrids. God længde i den sødmefulde frugt i eftersmagen, men alkoholen stikker et nyk for meget ud efter min smag.
En moden, åben og delikat nebbiolovin, som nok tilgengæld ikke vinder mere ved lagring. Kan bestemt anbefales - især hvis man er typen, som ikke er så vild med meget hårdt struktureret nebbiolo. Bliver lige akkurat under 90.
89

2006 Produttori del Barbaresco, Barbaresco
20 måneder på store fade. Lysere i farven - straight transperant rubinrød. Tilbageholdende og noget enkel næse, men stilren og arketypisk nebbiolo med lette jordbær og hindbær i frugten og kridt, lakrids og jord som mineralsk rygrad. Med luft bliver duften lidt dybere med enebær og Kongen af Danmark.
Smagen er mere intens, med en smuk syrestruktur og (efter luft) god koncentration i frugten. Ret let finish med masser af rank lakrids, saftig syre og tannin som lige akkurat formår at snørre sækken tilfredsstillende. Flot længde i den rigtig flotte og syrligt saftige eftersmag! Det er på bagkanten, denne vin har sin helt store styrke.
Egentlig en 'mindre' vin end jeg husker den, men absolut lækker - frisk og læskende til mange typer mad, også det lette. Den viser ingen tegn på modning overhovedet, men til gengæld ser det ud som om den taber lidt i karakter.. Man må formode (/håbe) det er en fase. Kravler med nød og næppe op på 90. Tidligere smagt her og her.
90

Pt. henholdsvis 156,- hos Theis og 100,- hos Philipson.

2010 I Veroni, Iveronirosé Colli della Toscana Centrale Rosato IGT

Rosato på 100% sangiovese fra den gode Chianti Rufina-producent I Veroni. Gæring med skalkontakt i 2 døgn og lagring 6 måneder på ståltank.

Lyserød farve. Frisk duft med lyse blomster, champagnebrus-is, frosne jordbær og en lille sødlig kerne af remonce og anis. En let og lettilgængelig næse med god friskhed.
Det er mere substantielt i munden: Frisk og lækker smag, hvor en blød frugt overrasker lidt med sin fyldighed. En flot streng af fennikel/anis/lakrids klinger med den sorbetagtige hindbær- og jordbærfrugt, de lette mineraler og sarte blomster. Salt finish, igen med lette lakridstoner og harmonisk udklang præget af sorbettonerne.

Flot i strukturen - frisk og floral frugt og saltmineralsk kerne, medium syre. Det er en let rosato med hvidvinsagtig struktur, men god balance og delikat, blød frugt. Sødmen er fint afstemt med den relativt lave syre. 75 kr hos Carlo Merolli. 

84 

Bordeaux 2010 Primeur på Børsen

En forbilledlig smagning på Børsen arrangeret af Theis Vine. Der var god plads og udskænkningen perfekt - og Børsens rammer kan vel ikke være mere passende. Der tjenes store penge på cru classé-slottene i Bordeaux, og det mærkes: Her er det ikke landbrugsparret fra den lille cantina i den italienske provins, det er mere ovre i urban fransk high class med nålestribede og spadseredragter, formfuldendt engelsk og strømlinet, charmerende salgsattitude.

Det er en primeursmagning, så vi skal smage 2010. Producenterne havde desuden den samme vin med fra ældre, valgfri årgang - en enkel, men virkelig genial fremgangsmåde (som man da burde overveje til italienske smagninger i stedet for den endeløse række af basis-/bordvine man skal igennem - og som man jo ELSKER, bare sjældent til en smagning). Det sætter den latterligt unge fadprøve i relief at se hvordan vinen er, når den er lidt nærmere sit drikkevindue. Lad det være sagt med det samme: De fleste 2010'erne ER urimeligt unge, især de cabernet-dominerede tatoverer PAS ENCORE på næsevægge og tunge med rødlilla blæk. Fælles for dem er den karakteristiske limeskal- / nytrykt avis-agtige harskhed i duften, som kommer til at lægge sig allerede i løbet af et det næste års tid på fad/flaske.

Der var både skuffelser og overraskelser, men overordnet var det personligt en ganske markant oplevelse med en Bordeaux-injektion af den her størrelse og kvalitet. Bordeaux er endnu mere end før maîtressen i mit italienske vinhjerte.. Her er mine lynhurtige indtryk på nogle af de bedste og et par positive overraskelser.

Château Montrose, Saint-Estèphe 2. cru
1998: Fantastisk duft med nødder, gammelt læder, tobak og skøn blommefrugt. Sødkrydret med kanel og kardemomme. Fremstår alligevel frisk i munden - dyb frugt i superelegant, færdigmodnet stil. Fin struktur med relativt høj syre og god tannin i finish. 1998 er måske ikke det største år, men her sættes de mange unge vine virkelig i perspektiv - her er svaret på hvorfor Bordeaux skal modne. Intens, men elegant og transperant i øjne, næse og mund (93).
2010'eren er selvsagt helt anderledes og vil nok også komme til at udvikle sig et andet sted hen på 13 år. Tæt, blækket sag - meget parfumeret og livlig duft med masser af blomster og græs sammen med den sorte frugt. Meget saftig i smagen og tung, hård struktur. Utrolig kombination af saftighed og stålagtig kølighed i frugten. Dyb og lang. Leave it! (94)

Château Pontet-Canet, Pauillac 2. cru
2000: Smuk sødme i næsen med sødtobak, trøfler, skovbund og flot, dyb kirsebæragtig frugt. Moden og blød, men flot struktur i smagen - forløbet er helt velafbalanceret og elegant (92).
2010 er tæt, hård og kantet - koncentreret, mørk frugt med suveræn syrestruktur og kraftige tanniner. De sødlige fadkrydderier er særligt flotte her og er smukt vævet ind i frugten. Megalang (93).

Château Haut-Bailly, Pessac-Léognan Grand Cru Classé
Den bedste 10'er i dag! Cabernet ud over det hele. Fuldsændig suveræn mouthfeel, megaintens og kraftfuld samtidigt blød, utroligt balanceret. Ubeskriveligt. Stort fokus i frugten, intenst struktureret finish med helt vild tæthed og enormt bid og stor, stor længde med masser af frugt, læder og tobak. Wow.. (95)

Château d'Armailhac, Pauillac 5. cru
Igen en 5. cru som overraskede: 2006'eren har en meget åben duft med delikat sødme og rund frugt - dufter af merlot, selvom der kun er 23%, hvilket angiveligt skyldes Armailhacs terroir som giver meget afrundet cabernet. Colasødme, mørk frugt og kraftigt læder og grønne toner inde bagved (89). 2010: Hold da op, megavegetal næse med porrer, selleri og druestilk sammen med en intens, sæbeagtig parfume. Rigtig flot i munden med kraftfulde tanniner. Jeg kan godt lide denne her som ung. (91)

Château Lagrange, Saint-Julien 3. cru
2008: Virkelig fin, feminin næse med dæmpet, fint krydret frugt og fin tone af våd lerjord. Meget høj syre hele vejen gennem paletten og gode resolutte tanniner. En smuk vin hvor balance er kodeordet. Elegant! (92) 2010'eren virker lukket og ufærdig i dag, ihvertfald på mig.

Château du Tertre, Margaux 5. cru
2010: En overraskelse fra 5. cru slottet i Margaux, som jeg egentlig ikke havde specielt høje forventninger til. Men her er der den skønneste Margaux-næse med klokkeklar solbærfrugt - saftig og intens, men alligevel blød - suveræn fadhåndtering med sorte oliven, tæt gummi og masser af sødlakrids og engelsk lakrids. Frugten er afdæmpet i munden, men syren er god og fast og især længden imponerer! Alt cab franc kom i andenvinen, til gengæld er der 10% petit verdot her i 10'eren.. (92)

Château Giscours, Margaux 3. cru
2004: Smuk og meget præcis solbærfrugt i superintens næse med læder og vanilie i flot løb med frugten. En af de bedste vine i duften i dag, virkelig intens og fokuseret og karakterfuld! Munden er desværre svagere med lidt lav syre, slap finish og faktisk lidt for kort i eftersmagen (91). 2010'eren har en intens duft i sammen stil men mere sæbe-parfumeret og lidt harsk olie-agtig i sin unge grønhed. Men her er munden mere klar med smuk solbær-syltetøj, kaffe og engelsk lakrids. God kraft og balance.

Château Ferriere, Margaux 3. cru
2004: Super Margaux-parfume: Tæt, intens frugt og flot mangefacetteret fadsødme. Direkte læskende frugt i munden, saftet på en god måde for der er syrerygrad til at komplementere. Flot tyngde og længde (91).

Château Pichon-Longueville Baron, Pauillac 2. cru 2004: En helt fantastisk næse, meget elegant og moden: Nødder, trøfler, karamel og bouillion sammen med fin frugt af tørrede figner og bær. En anelse afdæmpet i munden - kandis, nødder og jordbær og ikke så intens i finishen som man kunne håbe på. Men superelegant og smuk vin (94)

Château d'Issan, Margaux 3. cru
2007: Overraskende fyldig for 07 - smuk tindrende næse, knivskarp solbær- og brombærfrugt. Flot balance i smagen med fyldig frugt og gode mørkbitre toner af rugbrød, kaffe og fremfor alt engelsk lakrids. Savner måske lidt tyngde bagerst, især flot i næsen (91). 2010 er plumb, lidt klodset og neongrøn nu, slet ikke klar.


***
Læs også indtryk fra Stockholm og Oslo.

2001 Chateau Lilian Ladouys, Saint-Estèphe Cru Bourgeois

Meget vand er løbet gennem Gironde siden Chateau Lilian Ladouys i det 19. århundrede blev regnet blandt eliten i St-Éstephe. Det gør det ikke længere, men er måske på vej opad med nye ejere og investeringer. Der er vin på 47 hektar med fordelingen 60% cabernet sauvignon, 35% merlot og 5% cabernet franc - i gennemsnit 40-årige stokke. Naturlig gæring og lagring på en tredjedel nye fade i 18 måneder.

2001'eren her har en smuk moden farve - mørk rubinrød med postkasserøde modningstræk. Duften har moden flæsket frugt af mørke, saftige bær med en syrlig, animalsk tone: meget tydeligt råt oksekød og toner af tørret fisk, en barneånde-agtig sur-sødme og friskmalet kaffe. Venstrebredstypiske grønne grene og lidt grafit og modningstoner af balsamico og læder. Ikke intens, men ganske kompleks næse som changerer en del henoover tid og er lidt snavset i stilen.
God kraft og balance i munden. Høj, koncentreret syre, som ligger godt i hele forløbet også ud i eftersmagen. Grene og (tørrede) mørke bær sammen med café au lait-agtigt fadpræg. Fadet er helt integreret men løber som en understrøm i den modne vin. Let til medium finish og smør, bærkompot og en bbq-agtig brændt tone i eftersmagen.
En god, moden og klassisk bordeaux. Fint integreret fad og tannin. Lidt flygtig i duften og indimellem med urene træk i munden. Det er en rustik og lidt grov vin, men alligevel ret tiltrækkende i momenter. Lidt som når Kempf spiller Beethoven: Alt for groft og indimellem endda kluntet - men egentlig charmerende på sin egen lidt off måde.. Læs iøvrigt Winedoctors informative artikel om Lilian Ladouys. 

87 

2008 Chateau Grand Clapeau Olivier, Haut-Médoc Cru Bourgeois

Med den absurde prisudvikling i Bordeaux er det faktisk utroligt at det stadig kan lade sig gøre af få Cru Bourgeois til omkring €10. At det ikke kun er på bekostning af kvalitet beviser fx. Chateau Beaumont - her tester vi en anden: Chateau Grand Clapeau Olivier, som laves på 55% cabernet og 45% merlot.

Ret transparent rubinrød farve. Frisk og grønlig næse som med luft åbner sig til en traditionel, lowend bordeauxnæse med nygæret frisk rød frugt, den typiske kvasede bitterhed fra cabernet (som med luft drejer over mod en lavendelagtig blomstersødme), lidt restgær og let lakrids - det hele svøbt i sødligt læder, friskost og bouillon fra gamle fade. Ikke ubehagelig næse overhovedet, men det er klart at det ikke er stor vin her. Næsten ung Valpolicella-agtig duft med den unge, letbitre og overspændt saftige frugt. Fadbehandlingen er mere rustik end ren - men det generer sådan set ikke mig.
Enkel, men frisk i munden med god syre og ok balance. Markant bitterhed hele vejen, som peaker i finish sammen med lakrids og syre. Bedst på midten, hvor tanniner i form af kridt- og lædertoner lægger sig ind og balancerer godt op mod frugten.
Mediumfyldig og mediumintens og også medium længde på en ganske udmærket eftersmag med frugt, dæmpet syre, lakrids og en let alkoholvarme. Medium er i det hele taget kodeordet her - en udmærket vin på bordet til rustik mad, men forveksler nogen dette med grand vin fra Bordeaux, bliver de skuffede. Men hvem forventer også det til €10? 

82 

2008 Chateau de Fonbel, Saint-Émilion Crand Cru

Plus de Rouge!

I layoutet lægger Chateau de Fonbel-etiketten ikke skjul på det direkte slægtskab med en af verdens dyreste (og påstået bedste) vine: Chateau Ausone. Fonbel ejes da også af Alain Vaultier fra Ausone, og det ydre slægtskab skal vel ses som en slags gestus til lillebror Fonbel - ihvertfald at man ikke er bange for referencen. Poor man's Ausone, som Parker kalder Fonbel. Det lyder jo godt: Når trangen til ranke vine med tæt, mørk frugt og velhåndterede barriques (kort sagt bordeaux) melder sig indimellem, vil man på en måde hellere have det direkte fra kilden, end de mange (også italienske) wannabees. Vi får at se om en denne prisrimelige kandidat kan tilfredstille det behov.

Chateau de Fonbel er på 16 hektar med 70% merlot, 20% cabernet sauvignon, 7% petit verdot og 3% carmenere - i gennemsnit 20 år gamle stokke. Lagrer et år på en tredjedel nye fade. Når det gælder Bordeaux, blev 2008 imødeset efter et svagt 07, men er siden ligesom druknet i hypen omkring 09 og 10. Så der bliver måske (relativt) gode køb at gøre, mange (bl. a. Parker) mener, at især højre bred er ganske god i 08.

Sortviolet farve med rubinrøde reflekser. I duften er der intens frugt af søde solbær (creme de cassis) og kirsebær og vegetal-mineralske toner af earl grey, grafit, lyst læder og lidt røg. Næsten ingen fad at spore og de 33% nye fade er meget svære at få næse på, men en lille, forknyt kandis-smørkaramelagtig sødme stammer derfra.
Den samme intense frugtighed går igen i munden med en tæt, syrligt-bitter solbærfrugt. Balsamisk tæthed og høj syre, grønne stilk-træk en masse og i finishen en let lakrids sammen med læder og små tanniner. Eftersmagen er enkel og lidt tynd og præget af en tynd bittersort engelsk lakrids og den syrlige sol/-kirsebærfrugt.

Jeg er ingen stor bdx-kender, men ville aldrig have gættet det her som højrebred og merlot - cabernet går klart igennem med de grønbitre solbær. Lidt endimensionel og lukket, men man kunne godt forestille sig den tage revanche med tiden - den er urimeligt ung nu og vokser da også betragteligt over nogle dage. Den tætte frugt er i god balance og vil uden tvivl lagre godt i mange år. Klassisk og stram Bordeaux, som ikke giver meget nu - men der er grund til at håbe det bedste. Theis Vine forhandler Fonbel, 08 koster pt. 150 kr.  

85(+) 

2005 Chateau Citran, Haut-Médoc Cru Bourgeois Superieur

Plus de Rouge! Vi vender for nogle dage blikket vestpå og kalibrerer næse og mund til ugens vinøse begivenhed i København: Bordeaux 2010 Primeur smagningen på Børsen. Hvide fra Tyskland og Røde fra Bordeaux kan stadig få hjertet til at slå hurtigere, også selvom det for længst er tabt til Italiens mangfoldige storhed.

Vi lægger ud med en moderne Haut-Médoc-klassiker fra superåret 2005. Chateau Citran dyrker vin på 90 hektar og blander lige dele merlot og cabernet sauvignon. Maceration (cuvaison, oui) i tre uger og lagring et år på 40% nye barriques.

Mørk og tæt rubinrød farve med sort kerne og fed struktur i glasset. Duften er mediumintens med dyb, blød kirsebær- og solbærfrugt og modne fadtoner i gummi-, tobaks- og læderantræk. Distinkt tone af brun sæbe og krydderier kommer frem med luft, især nelliker sammen med lidt lavendel og kanel og en tiltalende sødme a la bittermasse bag frugten.
Smagen er fløjelsblød med mørk, vandig bærfrugt fra merlot og klare grønbitre træk fra cabernet. God koncentration i frugten. Syren lægger udmærket ud forrest og dukker fint op igen i bagkanten af finishen og lever længe ud i eftersmagen - men den har ligesom et markant dyk på midten af forløbet. Lædertoner plus porøse tanniner i afslutningen og god længde i udklangen med den delikate mørke frugt med nuancer af de sød-krydrede fadtoner.
Lækker og tiltalende på grænsen til forførende, men ikke dyb nok i hverken næse eller mund til at vække stor begejstring. Noter fra mere substantielle og erfarne bordeauxkilder her og her og en artikel om Citran hos winedoctor. 

87 

2009 Arianna Occhipinti, SP68

Arianna Occhipinti er en 27-årig vinmager som lavede den første årgang i eget navn i 2004. Hun råder over ialt 16 hektar med vin og oliven i ca 300 meters højde på det sydøstlige Sicilien. Derfra produceres to enkeltsortsvine, Nero d'Avola og Frappato, og en blanding af de to, basisvinen SP68 (opkaldt efter vejen der kører gennem marken). Occhipinti laver naturlige vine, dvs. der dyrkes økologisk, naturlig gæring uden tilsat gær, ingen eller minimal svovltilsætning (og derfor meget lang skalkontakt ved gæringen for at få maksimal gavn af antioxidanterne i skallerne), ingen klaring og filtrering ved aftapning med mere. Kort sagt, vinmageri med så lidt kunstig manipulation som muligt, hvor man arbejder med naturens processer istedet for at kompensere for eller afværge dem.

Lys og transparant rubinrød farve. Helt vidunderlig æterisk næse tydeligt præget af den lange maceration: masser af kemi i form af lak, lim, linoleum og rengøringsmidler. Samtidig vælter det op med rosenblade og lækre, lyse bær - de klareste hindbær og jordbær i tæt parløb med deres slikvarianter: hindbærbrus og jordbærsyltetøj. Tindrende frugtduft hvor frugtsyren dirrer helt op i næsen. Flot salmiak, pebermyntepastil og støvede mineraler (grus) ligger som mere tørre undertoner.
Fremragende frugt i smagen - lyse, superfokuserede bær i en saftspændt og elegant stil: hindbær, jordbær, ribs, rå rarbarber. God sødme er der også, som afbalancerer den høje syre og ranke frugt rigtig godt. En grøn-kvaset kerne og perfekt afrunding i finishen hvor lette tanniner snørre blidt til sammen med lakridstoner og syren. Den grønne grenede tone åbner eftersmagen sammen med den lyse jordbærfrugt, pebermynte og med den delikate frugtsyre kildrende i tungekanterne.

En kompromisløs og virkelig skøn vin - mellemfyldig og elegant, men enormt karakterfuld og med en fantastisk duft der bare vokser og vokser med luft. Man skulle tro den kom fra køligere egne (forståeligt at de svenske Friuli-, pinot- og nordpiemonte-fans også er begejstrede:-)). En inspirerende oplevelse som giver lyst til mere. Utrolig høj kvalitet for en basisvin! 119 kr (94 kr i blandet 3-pak, se hjemmesiden) hos Cibi e Vini på Christianshavn - en meget hyggelig butik med suverænt italiensk øko-vinsortiment, salumi og ost, under alle omstændigheder er et besøg værd. 

91 

2006 Malvira, Roero Arneis Trinità

Malvira drives af brødrende Damonte som grundlagde firmaet i 70'erne. De overtog huset fra deres far som havde solgt vin i bulk siden 50'erne. Malvira anses generelt for at være bannerfører per eccellenza for den indfødte hvidvinsdrue arneis, som har sin egen DOCG her i Roero i Piemonte. Huset har arneis på 42 hektar og har i 25 år aftappet 4 arneis-vine: en normale og tre enkeltmarker - Renesio, Trinità og Saglietto. De lagrer 6 måneder - Renesio på ståltank, Trinità 20/80% på barriques/stål og Saglietto 50/50%.

Trinità har en smuk mørk-gylden farve og en tyk struktur i glasset. Duften er dyb og kompleks med frugt i front af moden pære, fersken og abrikos sammen med lyst læder, lakridsrod og modningstoner af ristede nødder, hvid balsamico og helt inderst støvede toner af mørtel og mel.
Tæt, gylden frugt i smagen - det er en saftig vin, med en balanceret, moden syre, som understøtter de mangefacetterede frugt- og modningstoner. Ret intens og fyldig, især på midtpaleten. Finishen er specielt delikat med remonce, lakridsrod, frikt træ og en lille fin pistace-tone som trækker ud i eftersmagen sammen med den likør-sødlige frugt og den dybe syre. Alkoholen er oppe på 14% og der er en del glycerol-sødme især ved lidt højere temperatur, men det er holdt i ave af den flotte frugt og der er ingen sprittede træk overhovedet.
Det er en vin som er i perfekt modenhed nu og har gyldne øjeblikke i både næse og mund. En smuk vin fra en meget sikker hånd. Theis Vine importerer Malvira. 

90 

2007 Cascina Cucco, Barolo Cerrati

Ny årgang af en favorit fra Serralunga d'Alba, hvor Cucco har monopol på Cerrati-marken. Tidligere prøvet i tre andre årgange med gennemgående høj kvalitet. Stilen er semimoderne med kort maceration og lagring et år+ på barriques og derefter et år+ mere på botti. Første flaske havde prop, vi åbner en mere - ah, det var straks bedre:

Lækker nebbiolonæse med hård, fokuseret frugt af jordbær, tranebær og hindbærbolcher, mineralsk kerne med kridt og især røg og mellemtoner af spearmint, medicin og syntetisk læder/pressening a al gymnastikmadras som med luft drejer mod dækgummi. Åben duft, hvor frugten er rank men svøbt i en markant, stiltypisk frugtsødme og sødligt krydderi, som her er utrolig tiltalende: kandis, kaffebolcher, anis og marcipan. Noget af sødmen kommer fra lagringen, men det er ellers nærmest umuligt at spore fadet direkte - virkelig flot integration og den mindst fadpåvirkede Cerrati fra Cucco, jeg har smagt.
Smagen er blød og indtagende med varm, moden frugt og flot intensitet i forløbet. Mørk i smagsprofilen, men saftig og ganske letdrikkelig. Relativt lav syre som først gør sig bemærket i finish og ud i eftersmagen. Tanninerne er også afdæmpede og giver med deres (relative!) tilbageholdenhed en lidt nøgen finish, hvor alkoholen står en anelse blottet. Udklangen er frugtig, lækkert saltmineralsk og med ok længde.

Tannin- og syrestrukturen er ikke så tæt som 06'eren (for ikke at tale om 04'eren), og det savner man lidt til kraftige retter. Til gengæld er frugten uforskammet charmerende og anvendeligheden desto mere alsidig. Det er en mellemfyldig Barolo som nærmest er direkte læskende og ret så uimodståelig med sin specielle kombination af sødligt-krydret charme og rank mineralitet. 165 kr. (714 for sæt-sixpack) hos Carlo Merolli. Italienska Viner og Frankofilen har også smagt.

90 

2007 Sportoletti, Assisi Grechetto

Hvidvin på 100% Grechetto fra den lille umbriske DOC Assisi i bakkerne omkring den berømte by øst for Perugia og nord for Montefalco. Sportoletti er nok den bedste producent her, ihvertfald den eneste med eksport-succes, måske ikke mindst på grund af den internationale stil udført af Riccardo Cotarella (også ønolog for Falesco m. fl.). Sportoletti råder over 20 hektar og 5 af dem (300 moh) bruges til denne Grechetto.

Meget mørk og smuk, gylden farve. Frugtig duft af citrus, friske abrikoser, dåseferskner og lidt grønne æbler og en ganske let modning a la halm eller nødder.
Smagen er mere tung og moden end duften med kraftige tørrede abrikoser, æblegrød, ferskner igen og så en delikat bitterhed a la æbleskræl /-stilk i finishen. Lille halmagtig modningstone dukker frem efterhånden her i smagen også. Flot udklang som lægger ud med lyng og honningbolche og klinger gradvist ud med den gule frugt.
Tæt og ren over hele forløbet med lav syre, men flot koncentration og en cremet, fyldig struktur. Alderen har tilført en rund dybde uden at smide hele friskheden. Meget høj kvalitet i denne prisklasse. Theis Vine pt. 60 kr.

86 

2006 Giacomo Ascheri, Barolo Sorano

Cantine Ascheri Giacomo ejer marker i Verduno, Serralunga d'Alba (begge i Barolozonen) og Bra (Roero). Poderi di Sorano er Ascheris serralunga-ejendom, hvorfra der produceres to Baroli fra Soranomarken og en dolcetto. I Barolo Sorano gennemgår 60% af druerne meget lang, traditionel maceration i 40 dage med capello sommerso, resten 15 dage ved 30°. Lagres et halvt år på stål, 28 måneder på (15% nye) botti og 10 måneder i flasken inden frigivelse.

Rubinrød farve og frisk næse med lys og klar, rød frugt af hindbær og kirsebær, floralt præg af jasmin og harpiks, mineralitet domineret af stål og røg, kølighed fra (spear)mint og en mørkbedsk farvning fra fad af gummi, tjære og ubehandlet læder. Ikke vildt intens eller personlig næse, men arketypisk og tiltalende med masser af frisk nebbiolofrugt.
Tændt og levende i smagen med rigtig flot koncentration i den saftige kirsebærfrugt og syre hele vejen ud til finish. Rigtig flot fokus i forløbet og godt bid i afslutningen med en smuk, tæt lakridsrod, tjære og integrerede tanniner. En lettere struktur end 04'eren - især tanninerne er meget mere moderate - til gengæld er indtrykket lidt mere velbalanceret og elegant.
Eftersmagen har distinkt appelsin(juice) sammen med lys og lang, rød frugt af især hindbær og små smørtoner ude i spidsen.

En flot Barolo i klassisk snit. God kraft, fylde og fokus, men udtrykket er især overordnet elegant og stringent - og en anelse tilknappet. Strukturen er afdæmpet, men der er krop og frugt til lang lagring. €20 hos superiore.de er en rigtig god pris. 

91 

2008 I Veroni, Toscana IGT

I Veroni er en klassisk producent i Chianti Rùfina. Toscana IGT er deres basisrødvin som er lavet på 60% sangiovese og 40% merlot med 12 dages maceration og lagring i 7 måneder på halvstore botti. En vin som blev solgt meget billigt af Dansk Supermarked og Carlo Merolli for et halvt års tid siden - vi stester til en gang hjemmebagte pizzaer.

Allerede ved åbning overrasker denne vin med en rigtig fin duft. Med det samme mere tiltalende og klassisk end jeg husker I Veronis Chianti Rùfina. Lys rubinrød farve og slank, let-mineralsk næse med masser af sødlige kirsebær, våde blade og tørre tobaks- og røgtoner.
Lækker sangiovesefrugt i smagen, lyse klare kirsebær i en dejligt kantet stil med let bitter frugt og igen tørre toner af tobak. Enormt læskende vin med en meget tiltalende eftersmag med salatagtig saftighed af kinaradise, eukalyptus, frisk merian i udklangen af den røde bærfrugt. Hverken lang eller intens, men med balance og et vellykket fokus på frisk saftighed.
Stor drikkeglæde til enkel mad og med et par år i flasken har den fået en lille blød modningstone, som klæder frugten rigtig godt. Cabernet og sangiovese har jeg svært ved at forstå, mens merlot og sangiovese er et langt mere indlysende match. Denne vin minder mig om Lamborghinis Trescone, som er bedre og dybere men har den samme bløde, tobakkede stil fra merlot-sangiovese-blandingen med kort fadlagring. 

85 

2008 Cantina Bolzano, Lagrein Grieser Riserva Prestige

Lagrein er Alto Adiges (Sydtyrols) indfødte drue nummer eins. Den kan beskrives som en slags negation af nebbiolo: Tæt blå-violetfarvet, lav syre, blød mørk frugt og helt tanninløs. Cantina Bolzano (Kellerei Bozen) er et kvalitetsorienteret kooperativ med ialt 310 hektar fordelt på ca 200 medlemmer. Her tester vi deres top-lagrein, som gjorde et stort indtryk på Gambero Rosso-smagningen sidste år. Lagrein Grieser Riserva Prestige kommer fra de bedste marker i Gries i 250 meters højde, hvor nogle af stokkene er op til 100 år gamle. Den lagrer et år på barriques.

Uigennemtrængelig blåviolet farve, impregnerer nærmest glasset med sin ekstreme pigmentrigdom. Blød og venlig duft af solbær, æble, vanilje og frugtyoughurt og lette undertoner af korn, læder, petroleum og sødlakrids. Ikke særligt intens duft men frugtig og meget behagelig.
Smagen er mørk og fyldig - typisk lagrein med den mørke, bløde saftighed. Drikkeyoughurt, afdæmpede blåbær og æble(juice) og senere tilføjes læder, smør, fadgummi og -karamel hen mod finish. En lille varme i afslutningen som er uden tanniner, men med god kraft i komponenterne. Mørk, frisk bærfrugt sammen med sødlige fadaromaer i eftersmagen, som er lang og ganske intens.

Det er en skøn vin med flot koncentration og balance, utrolig smooth samtidig med at den er druetypisk og karakterfuld. Jeg er fan af lagreins paradoksale, gennemsigtige tæthed og bløde saftighed men er lidt i tvivl om druen er egnet til 'store' vine, hvor den mørkt læskende natur trænges i baggrunden af koncentration og fadlagring. Kvaliteten her er objektivt høj, men jeg foretrækker nok alligevel lagrein i stil med fx. Hofstätters basisudgave og havde nok forventet mig noget mere af denne riserva end den levererede i dag. 165 kr i Supermarco. 

89 

2009 Roagna, Langhe Bianco

Roagna producerer klassiske røde Langhe-vine i absolut topkvalitet, men også to hvide som begge blander chardonnay og nebbiolo. Det er frækt - men også på en sær måde indlysende - med nebbiolo i en chardonnaydomineret hvidvin og jeg er spændt på at smage denne, ikke mindst efter Italienska Viners og Svenssonsmakerens posts.

Tyk tekstur i glasset og dyb gul farve - mørk og med lysegrønne reflekser. Supermineralsk i næsen med meget tydelig nebbiolo i front med de typiske bitre, ranke mineraler: Hvid røg, strandsand, kridt og umoden nektarin(sten). Anis, æble, nykløvet træ og akaciehonning i frugten underneden. Intens og spændende duft, som med luft blomstrer op - chardonnay tager over med federe og mere floral frugt af netmelon og gule roser.
Smagen er lidt mere almindelig end duften, men ikke desto mindre lækker. Teksturen i munden er rigtig flot, fed og tæt frugt, blytung med flot balanceret frugt og intens stålagtig syre. Ligesom i duften er der masser af mørke mineraler, som ledsages af en kraftig syrlig bitterhed a la citronskal og hvid balsamico. Afdæmpet syre forrest men den tager kraftigt til henover over forløbet og dominerer finish og eftersmag. En anelse sprit i udklangen, men en meget imponerende længde med fin frugt.
En virkelig interessant og lækker hvidvin, som forbilledligt kombinerer koncentration og friskhed. Den kan ligge længe og kommer til at vinde af det. 89 kr. hos Atomwine. 

89 

2010 Cantine Gemma, Gavi di Gavi

Gavi fra Cantine Gemma, som producerer en klassisk serie af vine fra Serralunga d'Alba og omegen i Barolozonen. Jeg har smagt helt fantastiske vine fra Gemma (fx. Barolo Tabui Riserva 2000) og også meget skuffende (fx. Barbarescoen på indkøbte druer), men kvaliteten virker stabil, også på de mindre vine, hvis man holder sig til aftapninger fra egne marker. Dansk Supermarked sælger nogle af Gemmas vine, Carlo Merolli andre. Gavi DOCG laves på druen cortese i Alessandria-provinsen i det sydøstligste Piemonte. Udgaven her lagres kun på stål.

Bleg lysegul farve. Meget kraftigt æble i duften, nærmest cideragtig sammen med ananas og lidt moden pære og så en slags tør vegetal-floral tone af rug og nyvasket tøj. Frisk og frugtig næse med delikat sødme og lette, kølige stål-mineraler - enkel, men ren og ganske intens.
Smagen er blød, frisk og cremet. Mediumfyldig til fyldig krop og god frugt af æble, citrus og ananas med medium syre og fine lakridsrods- og bittertoner i finishen. Frisk eftersmag, som åbner med spændstigt syre-peak og fader ud med slank frugt, anis og bittertoner.
En delikat og lækkert læskende hvidvin, som ikke vækker de store følelser eller bliver husket længe, men er ganske likable og gedigen ved bordet til lette retter af nærmest enhver art. Drik den så ung som muligt og ikke for kold. Pt. 60 kr. i Føtex. 

85 

2005 Mastroberardino, Taurasi 'Radici'

Taurasi DOCG er Kampaniens store rødvin, som laves på aglianicodruen øst for Vesuv i Avellinoprovinsen. Mastroberardino er en klassisk producent, og et af lokomotiverne i Kampanien. De laver tre forskellige udgaver af Taurasi - 'Radici' har lang skalkontakt og lagres på brugte barriques i 18 måneder og et år på flasken.

Mørk og dyb rubinrød farve. Duften lægger meget fadpræget ud - moderne toscaner-agtig med sure kirsebær og belle de boskop-æbler under et lag af sødlige fadkrydderier. Men over timerne åbner den op for en fremragende og mere klassisk mørk-æterisk eksplosion af kraftig kommen, peber, nyt (bil)læder, sødlig tjære a la jernbanesveller og toner af lim/maling og mandelessens fra lang maceration. Hele tiden sammen med smukt udfoldet frugt af balsamiske kirsebær og blommer med lette likør-slikkede toner (fyldte chokolader).
Fløjlsblød og utroligt afbalanceret i smagen. Ren og tæt frugt med enorm kontans og kraft i hele forløbet. Smuk og klar kirsebærfrugt med nuancer af sødlakrids, kaffe, tjære og madæble. Tæt og superfokuseret, blød men kraftfuld med integrerede tanniner, som knapt føles men lukker godt i kadencen sammen med de tørre toner af lakrids og tobak/læder. Høj og robust syre som ligger som en rygrad gennem hele paletten og holder længe sammen med de sure kirsebær, søde blommer og tørre mineraler i eftersmagen.

En meget vellavet vin som folder sig helt ud med luft og er en stor nydelse både i næse og mund. En flot kombination af kraft og balance - blød og tiltalende samtidig med at den er rank, intens og karakterfuld. Når ikke op på højde med den ædle 99-riserva, men har til gengæld et mere friskt og saftigt udtryk. Jeg glæder mig til at smage 06'eren.
20€ hos tyske Superiore, 200 kr hos Supermarco i sydhavnen, 225 hos Fynnis. Læs mere om Mastroberardino her hos Finare Vinare. 

92 

2009 Sottimano, Langhe Nebbiolo

Sottimano's Langhe Nebbiolo produceres fra 4 hektar på Basarin-marken i Neive i Barbaresco-zonen. Her er stokkene 15-20 år gamle og Sottimano mener det indtil videre er for ungt til at Basarin kan udgøre den femte cru-barbaresco i det imponerende sortiment. Derfor aftappes den som Langhe Nebbiolo efter spontangæring, 12 dages maceration og 10 måneder på anden- og tredjeårs barriques.

Lækker, æterisk og 'tør' nebbioloduft hvor kridt- og jernmineraler vælter op af glasset sammen med masser af syrlig, rød frugt og en let anis+vanilie-agtig sødme. Der er også godt med tjære, røg og en vild, grenet grønhed - man kan nærmest dufte de rå unge tanniner! Med luft kommer sødmen lidt længere frem og tjære-/røgaromaerne drejer over mod tæt pulverlakrids og dækgummi. Altsammen i et slankt og rent udtryk.
Superlækker i smagen med blød, kridtstøvet tekstur forrest, som så vokser til en flot syre- og frugtkoncentration med saftighed, frisk mineralitet og fremfor alt megaintense tanniner i finish som klæber munden fuldstændig sammen. Tanninerne og frugtsyre hænger rigtig flot ved ud i eftersmagen, som har god længde - men lidt gennemsigtig og uden så meget frugt.

Det er den mest klassiske nebbiolovin jeg har smagt fra Sottimano: Klar, stringent og virkelig fokuseret. Saftig og frisk og i en stil som giver næsten ubegrænset anvendelig ved bordet: Seriøsitet, struktur og tanniner til at klare den største bøf og samtidig en læskende renhed som også gør den egnet til fx. pastaretter eller charcutteri. Tanninerne er virkelig imponerende, ung nebbiolo er fantastisk når den på denne måde trænger sig på og bliver fysisk, lidt ligesom chili eller citron kan gøre det. Jeg er vild med den nu, men den kan naturligvis rundes lidt af lagring og holder rigtig mange år. 119 kr hos Atomwine, 99 kr indtil 31/7. Anbefales varmt - tæt på 91. 

90 

2006 Pietroso, Rosso di Montalcino [revisit]

Pietroso er et lille hus ved Montalcino med vin på 3,5 hektar. Stilen er meget traditionel med spontangæring, lang skalkontakt på 20 dage og lagring på gamle botti. Der produceres kun brunello og rosso, eneste forskel er at rossoen aftappes fra fadene efter 12 måneder.

Her er det de sidste par flasker, som jeg har gemt godt et års tid for at se om de ville åbne sig lidt. Sidst var Pietrosos Rosso en ekstremt lukket omgang som først begyndte at give noget fra sig på tredjedagen, trods flere karafelture og desperat slyngen i bourgogneglasset. Det er jo ikke meningen at Montalcinos rosso'er ligefrem skal modne, men nu er de så snart 5 år og alligevel får de, belært af erfaringen, godt med luft:
Allerede på vej ned i karaflen fornemmer man, at det er en anderledes åben frugt uden den uigennemtrængelige væg af diesel og Fernet Branca, som prægede den sidste forår. I glasset er den smukt støvet svedskefarvet med rubinrøde kanter og duften er delikat og indbydende med sødlig frugt af blomme, likørkirsebær og rødt (nedfalds)æble sammen med våd skovbund og sødtobak og en fin tone af hvid røg.
Smagen er mellemfyldig og rank med en lidt kantet struktur som blødes fint op af den lile charmerende sødme i den modne frugt. Tør og tobakket med markante tanniner i afslutningen. Måske kortvarigt en anelse kraftig i alkoholen i finishen, men det er ikke nok til at ødelægge billedet af en velbalanceret vin. Medium længde. Det er faktisk en temmelig læskende vin, som er uhyre madvenlig med sin slanke frugt, modne skovagtige sødme og tørre struktur.

En virkelig fin rosso som nok skulle have været klar noget før, men til gengæld nu er sprunget ud i en flot, klassisk sangiovese i slank, afdæmpet og let rustik stil. Bedre sent end aldrig! 85 kr. hos Carlo Merolli. 

87 

2008 Le Arche, Recioto di Soave

Le Arche's Reciotoer kan fåes ned til under 100-lappen for en halvflaske og kvalificerer lige akkurat som enkle introduktioner til denne søde gren af Veronas klassikere. Le Arche's Recioto della Valpolicella er en frisk og ganske behagelig dessertvin, her tester vi den hvide udgave fra Soave, som laves på tørrede gargenega-druer.

Tyk i glasset med lys rav-farve. Duften er floral og frisk og minder egentlig mest om tør, aromatisk hvidvin med sin kraftige abrikos, fersken, hyldeblomst og en markant salt- og stålagtig mineralitet.
Sød og fyldig i smagen, tæt i frugten og alligevel frisk via en fin syre. Gammeldags slik a la kandis, lynghonning, karamel og frugt af abrikos, æblegrød og sultaniner. Finishen er saftig og frisk og udklangen er mediumlang med tørrede frugter, god frugtsyre og letbrændt sødme.
En delikat og harmonisk sød vin, som udmærker sig ved sin fine mineralitet og friske syre som balancerer den tætte sødme. Ikke særligt koncentreret, hvilket jeg her - ligesom med Le Arche's Recioto della Valpolicella - tolker som bevidst og et udtryk for en sød vin i det elegante hjørne. Dansk Supermarked importerer. 

86 

2010 Alstrup Vin, Rondo

Blogkollegaernes fantastiske beretninger fra de store vindistrikter (fx. her og her) vækker i den grad udlængslen. Men hvorfor tage sydpå nu hvor landet endelig viser sine ynder frem? Selvom man bliver i DK, kan man stadig besøge vingårde - vi er nemlig på Samsø, et af landets solrigeste steder.

Alstrup Vin ligger på den nordligste del af sydøen, lige syd for Stavns Fjord, hvor der er fladt og øen smallest. Gården drives af Jette og Stig Hedeboe og producerer nu max 650 flasker fra stokke plantet i 2004, men der er en hektar mere på vej, som kan høstes fra næste år. Druerne er rondo, regent og bolero, men 2010-årgangen var så dårlig at kun rondo overlevede. Derfor produceredes kun 300 flasker ren rondo - normalt blandes den med 40% regent. Skalkontakt i 15 dage og lagring først på stål og siden 3 måneder på barriques.

Helt tæt sortlilla farve med rubinrøde træk. Duften har meget kraftige solbær og kirsebær med lette undertoner af røg og lim. Indbydende næse, som er meget frugtig og purung. Minder mig i duften mest af alt om ung lambrusco.
Ekstremt syrlig i munden. Frisk og saftig frugt - mørk og blød smagsprofil kombineret med tårnhøj frugtsyre. Meget saftet og frisk vin uden særlig vinøsitet eller kompleksitet, men med flot koncentration i frugten. Saftig, tanninløs og syrerig finish med let lakridsrod og også ok mediumlang eftersmag som er båret af syren med bær nedenunder.
Interessant at prøve en dansk rødvin og et overraskende godt bekendtskab. Vinen her er helt nyaftappet og fremstår nu ekstremt ung. Selvom årgangen ikke er god, vil den vinde lidt over et år eller to, og er nok bedst afkølet - fx. super til lyst kød og nye samsøkartofler. 09 var efter sigende en fantastisk årgang på Samsø, den ville jeg gerne have smagt, men der er desværre ikke mere tilbage. 

PS. Vinsiderne.dk har lavet grundig gennemgang af dansk vin.

2004 Renato Ratti, Barolo Marcenasco [revisit]

Det er tid til igen at tage et kig på 04-Marcenascoen. Sidst var jeg begejstret og er nu spændt på hvad et år i kælderen - og et år på to ben - har gjort ved hhv. den og mig. Jeg mistænker denne her lettilgængelige og åbne barolo-stil for at smage mig bedst som ung og vild, men lad os se.

Mørk rubinrød farve med let brunlig modning. Typisk nebbioloduft med røg, lak, kridt, lakrids og læder foran klar frugt af kirsebær med en trifli- og colaagtig sødme. Aromaer fra fadlagringen (delvist på barriques) er aftaget siden sidst, og ligger nu ulmende og understøttende sammen med de andre elementer og dukker lidt frem indimellem. Næsen er tilbageholdende, men vågner lidt op med luft.
Flot fylde i smagen. Blød, mørk frugt med tørrende kridt og lædertoner inde bagved. Kirsebær og lækker subtil sødme a la overmodne blommer. Mørk sødlakrids lurer og folder sig ud sammen med tanninerne i finishen som er kraftfuld men harmonisk. Syren sætter ind meget sent og virker lav hele vejen hen til et stykke ude i eftersmagen hvor den blomstrer rigtig fint op og tager form af den ribsagtige kombo af tør- og syrlighed sammen med colasødmen og de let klæbende tanniner.

Det er en mere afdæmpet og harmonisk vin end jeg husker den og både syre og tannin er i henfald nu. En blødere vin, som ikke får mig helt op at ringe, men en moderne og vellavet basisbarolo-klassiker som altid er dejlig at drikke. Hvordan udvikler den sig mon videre herfra? Jeg følger den.
Som reference drak vi Pelisseros Barbaresco Nubiola 2007, som er friskere og mere livlig i både syre og tannin. Men til gengæld har den ikke den samme bløde dybde og komplekse tjære og lakrids.
Philipson importerer Ratti. 

91 

2010 Ca' del Baio, Moscato d'Asti '101'

Det fælles område for DOCG'erne Asti og Moscato d'Asti overlapper med dele af Barolo og Barbaresco (kommunerne Serralunga d'Alba, Treiso og Neive) og flere af de bedste Moscato d'Asti kommer derfor fra huse som også producerer god barbaresco eller barolo. Sådan er det fx. med Ca' del Baio, som producerer Barberesco fra 3 enkeltmarker i Treiso og blandt andet denne Moscato d'Asti fra Tre Stelle mellem Treiso og Barbaresco. Tilnavnet 101 refererer til nummeret på den parcel hvor Ca' del Baios moscato dyrkes, tilplantet i 1983.

Gråhvid farve med gullige træk. Masser af hyld, æble og kiwi i duften sammen med en let, sprød mineralitet. Sød i munden med typisk moscatofrugt af hyldeblomst, akaciehonning, spisedruer og pink cripps-æble. Perlerne stikker en anelse ud, og frugten er meget sød, men balanceres godt af en rank og saftig syre som frisker op hen mod finishen. Syren holder langt ud i eftersmagen, som har en imponerende længde med fine nuancer af de hvide frugt- og blomsteraromaer.
En lækker Moscato d'Asti som har kraft og koncentration i alle elementer. Derfor klarer den uden problemer lidt tungere desserter end man sædvanligvis serverer den til - fx. var den perfekt her i aften til jordbærtærte med marcipan og chokolade. 149 kr. hos vildmedvin.dk 

88 

NV Nicolas Feuillatte, Champagne Brut Réserve Particulière

Fransk visit fra Champagne. Nicolas Feuillatte's hus-Champagne 'Brut Réserve Particulière' er lavet på 40% pinot noir, 40% pinot meunier og 20% chardonnay og har lagret 3 år før frigivelse.

Hvidgul farve. Ren og frisk duft med frugt af citronskal, æble og appelsin. Masser af røg også plus undertoner af lidt vanilie og friske hasselnødder.
Flot frugtfylde i munden med citrusfrugter, æble og stikkelsbær. Smagen er meget elegant og blød forrest, velafrundet og i fløjlsagtig i kombinationen af frugt og perler. Syren tager til henover tungen og smelter sammen med bittertoner (citrusfrugt-hinde) bagerst i munden hvor de bliver liggende i en eftersmag af ganske imponerende længde.
En blød og klassisk champagne, som er frisk og delikat, men ikke stor og den savner nok noget dybde og kompleksitet. 249 hos Kjær & Sommerfeldt. 

86