2007 Sottimano, Langhe Nebbiolo

Andrea Sottimano er af en ny generation af vinmagere i Piemonte, hvor det skarpe skel mellem traditionalister og modernister ikke rigtig giver mening længere. Vinifikationen på denne enkeltmarks-nebbiolo fra Basarinmarken i Neive er forholdsvis traditionel med naturgær og maceration på 12 dage, hvorefter vinen lagrer 10 mdr. på barriques, 1/4 nye og 3/4 op til 4 år gamle. Stokkene er under 15 år gamle og det er derfor Sottimano har valgt ikke at lave Barbaresco her fra Basarin (endnu).
Farven er klar rubinrød. Til at begynde med kommer og går duften lidt uregelmæssigt og har reduktive tendenser, men efter godt med luft (et døgn i flasken) er den virkelig fokuseret og præcis. En parfumeret duft med meget ren nebbiolofrugt - tørrede roser, lakrids, marcipan, mynte, syntetisk cherry, hindbær, (kogt) jordbær og lidt mørkere toner bagved af tjære, tørrede svampe og nelliker. Der er en fin sødme i duften, som også går igen i smagen, der er præcis og med et flot, harmonisk forløb fra start til slut - masser af frisk bærfrugt, jordbærmarmelade, pebermynte, lakrids og unge tanniner som tørrer lækkert. Eftersmagen er ret svag, lidt enkel og ikke særlig lang, men det er ikke helt nok til at udviske indtrykket af en flot og stilsikker vin. Stilen er på ingen måde faddomineret som jeg havde frygtet, faktisk har man mere indtrykket af karakteristisk og ret traditionel nebbiolo i ren og elegant stil.
Atomwine importerer og har desværre for nylig sat prisen op til 119 kr. Til gengæld kan man dér nøjes med at købe enkeltflasker, hvis man vil, og fragtpriserne er holdt godt nede. 

90 

2001 San Felice, Vigorello

San Felice i Chianti Classico var med Vigorello med i bølgen af sluttredsernes 'supertoscanere', som brød de lovbestemte (men dengang ikke ubetinget kvalitetsorienterede) DOC-regulativer og/eller -grænser og derfor måtte kategoriseres som bordvine - men med høj kvalitet og hype og høje priser. Vigorello er ikke fra den dyre samler-elite, men var med et mulehår den første i dette skelsættende, kvalitative nybrud. Dengang var det revolutionære at det var en Chianti udelukkende på røde druer (100% Sangiovese), nu laves den på en blanding af Sangiovese, Cab. Sauvignon (40%) og Merlot (15%) og lagrer halvandet år på barriques.
Farven er tæt, sort-rød med rubinrød lysnen mod kanten og mørkebrune reflekser. Duften er reserveret, men åbner efterhånden op med flot mørk frugt: bløde sorte kirsebær, solbær(marmelade), marcipan, port, krydderkage, læder og også en lille mineralitet som kølner klædeligt. Tæt frugt i munden og en god, alvorlig struktur - sorte bær med krydrede nuancer, kraftige tanniner som sætter lidt tidligt ind med et kort peak, men det reddes af kraft i eftersmagen, som har koncentrerede solbær, fine fad-undertoner (træ, kaffe) og god karakteristisk syre. Det er en seriøs vin med en tiltalende alvor i stilen. Den har tydelige bordeaux-vibes og jeg kommer nok personligt lidt til at savne den rene vare - enten i form af Médoc eller Chianti Classico. Jeg var meget imponeret af 04'eren på Gambero Rosso smagningen for nylig og glæder mig til at gensmage den i lyset af denne 01'er, som er flot men forekommer mig en anelse diffus og reserveret på nuværende. 

89 

2006 Pietroso, Rosso di Montalcino

Pietroso er et lille familieforetagende lige sydvest for Montalcino by, hvor der dyrkes Sangiovese på godt 3ha marker som ligger i god højde, 350-450m.
Rossoen her er traditionelt produceret med håndplukning, spontangæring, lang maceration og lagring (12 mdr.) i store fade. Jeg har tidligere drukket et par flasker af denne og har været skuffet hver gang, men nu ved jeg hvorfor: Det har nemlig været sammen med gæster, hvor flasken er blevet drukket op over nogle timer efter alm. iltning. Og det er slet, slet ikke nok. Den her vin har i ekstrem grad brug for luft. Den er komplet lukket hele første aften, vildt urtet og med aromaer (som jeg finder typiske for u-iltet/reduceret Sangiovese), som i første omgang nægter at dampe af: Dieselolie, Fernet Branca, harsk lakrids og (brændt) gummi. Frugten er langt væk i smag og duft og vinen er ret utiltalende selv efter 4-5 timer.
Men efter et døgn er det en helt anden vin: En fin, blød og harmonisk duft med massiv fløjlsblød amaretto, kirsebær, hindbær, syntetisk cherry, (hvid) peber, muskatnød og støv/spisekammer. En virkelig smuk, sødmefuld næse som afbalanceres af en mineralsk kølighed (våde sten) og en generel aristokratisk elegance: rank, fokuseret og tilbageholdende. I munden er der fin bærfrugt med kraftig syre og god bredde. Tanninerne er også vågnet og ligger ok i bagkanten, men de urtede toner dukker op igen hen mod finalen i form af bitre ærter og gulerod og det lidt sprittede Fernet Branca-indtryk dominerer eftersmagen.
Efter 2 døgn (!) er udklangen rundet af og helheden endelig harmonisk helt ud i finalen. Både duft og smag er tilføjet en fin lille tone af skovbund, og (kirse)bærfrugten er kommet helt frem i forreste geled. Så er den der endelig.
Generelt en sympatisk indsats især med en meget flot, traditionel næse. Det er virkelig fascinerende at se den her vin dukke frem over et par døgn, men det er sandelig en knibsk dame, som kræver store mængder tålmodighed og opmærksomhed for at give noget fra sig. Carlo Merolli importerer.

86+ 

2008 Fontanafredda Gavi

Lys strågul farve med duft af citrus, mango, sprød pære, melon og underliggende mineralske toner. I munden er vinen ganske let prikkende og velafbalanceret i smagen med eksotisk frugt, mandler, citrus og en meget fin lille karakteristisk lakrids i afslutningen sammen med en bitter antydning. Enkel og lidt anonym, men frisk og indtagende hvidvin, som har en åben karakter og god koncentration i frugten, fin friskhed og god balance. Med sin lille sødme, gode syre og friske stil vil den gøre sig godt til tomatsovs-baserede retter. Mere ligetil og indsmigrende end den alvorligere Gavi fra Tenuta Carretta, og de 3 års forskel mærkes også tydeligt - i den unges favør. 

85 

2004 Cascina Cucco, Barolo Cerrati

De svenske bloggere har skrevet begejstret om denne barolo, bl. a. her på Italienska Viner og Finare Vinare (som er blandt forbillederne for denne blog). Alt synes at have gået rigtigt for den lille producent Cascina Cucco i den store 04-årgang, og det bliver spændende at se om de kan opretholde momentum i 05 og 06. Carlo Merolli importerer.
Farven er mørk rubinrød med brunlige reflekser mod kanten og en struktur med en flot viskositet. Næsen er moderne og fadpræget men med kraftig og udpræget nebbiolokarakter: Kirsebær, hindbærmarmelade, svamp, trøffel, dæk, cognacagtige toner, lakrids og (elegante) fadkrydderier som kanel, mintchokolade og kaffe. I munden er der et fantastisk fokus og et meget flot forløb: Flot og saftig frugt, spændstig syre og kæmpe tanninkadence som fløjlbetrækker munden, efterfulgt af en lang og flot eftersmag med imponerende frugtsyre, blød jordbær, umoden fersken, pomerans, ren stearin og lakrids.
På andendagen er fadet så godt som væk i næsen, duften er meget mere nedtonet og enkel med lakrids og lak. Smagen er stadig virkelig fokuseret og velbalanceret, dog med mere afdæmpede tanniner.
En skøn og flot barolo i (semi)modernistisk stil. Den kan sagtens holde sig en del år, men personligt kan jeg bedst lide den som den er direkte ud af flasken og tror ikke den bliver bedre med lagring. 

92 

2005 Tenuta Carretta, Gavi Vigne del Pareto

Più Bianco! Italiens potentiale som hvidvinsland er omdiskuteret og meningerne er delte. Senest har Angelo Gaja udtalt, at han mener der ligger et stort vækstpotentiale i de italienske hvidvinsdruer som fx. arneis, fiano eller greco. En anden af dem er den grønne piemonteser par excellence, cortese, som er druen i Gavi DOCG. Med Vigne del Paretos udgave er der tale om en vin i den lavere mellemklasse fra en meget lille producent, men ikke desto mindre en positiv overraskelse.
Farven er strågul med en ganske let aldren. I duften er der ananas, fersken, frisk citrus og anis. Smagen er mere stram og syrlig med grønne æbler, eksotiske frugter, mint og ret store mængder anis-lakrids og fin bitterhed i afslutningen. Flot, fyldig struktur i munden, god frisk frugt, fin lille mineralsk antydning og ok længde. Ikke en stor hvidvin, men faktisk heller ikke lille. 

84 

2005 Brancaia Chianti Classico

Brancaia er en af Toscanas topproducenter. De producerer fire vine i moderne stil: De sangiovesedominerede Il Blu, Chianti Classico og Tre alle fra Chianti. Og så Ilatraia på hovedsageligt Cabernet Sauvignon fra Maremma, hvor de også har en ejendom.

Chianti'en består af Sangiovese og lidt Merlot. Den macererer i 20 dage og lagrer i 16 mdr. på barriques hvoraf halvdelen er nye. Farven er dyb rubinrød med violette reflekser. Næsen har intense mørke bær i en meget saftig stil; kirsebær og solbær sammen med moden grapefrugt, tjære, gummi, anis og heftig, tæt læder. Det er en virkelig flot og mangefacetteret duft, som både har fedme og elegance. Den lange maceration fornemmes som en kølig mineralitet under den intense, ligefremme frugt. Fadpræget er tydeligt, men ikke overdøvende og understøtter frugten glimrende. Smagen lever flot op til duften med tætte, saftspændte kirsebær og solbær og fremfor alt en virkelig flot, bred syre som afbalanceres fint af fadaromaerne. Et lille minus er tanninerne som er lidt svage og derfor åbner for en anelse alkohol-dominans i finalen. Eftersmagen er skøn og lang; frugtig med syntetisk cherry, blomme og prikkende frugtsyre. Det er en stor og flot Chianti Classico, som for at toppe helt mangler det sidste i fokus og råstyrke (især i overgangen til finalen). 05 er svag i Toscana og det er sandsynligvis årsagen. 

90

2004 Fratelli Serio & Battista Borgogno Barolo Cannubi

Fratelli Borgogno er en lille producent som opkøber druer til bl. a. Barolo (basis), Barbaresco, Gavi og Barbera. Derudover ejer de selv 4 ha., heraf 3 med nebbiolo rundt om ejendommen på den klassiske Cannubi-bakke ved Barolo by. Enkeltmarksbaroloen herfra er selvsagt flagskibet. Som alle ejendommens vine produceres den i traditionel stil med lagring udelukkende på store fade (40-50 hl).

Farven er utrolig smuk, virkelig klassisk og karakteristisk; lys, klar tegl-/rubinrød med orange kant.

Næsen er fin og kompleks og igen ultraklassisk med kølig, lys bærfrugt, fennikel(frø), jord, kommen, roser, moskus og nyt læder. De samme træk går igen i smagen som begynder lidt skuffende og ufokuseret, men samler sig vildt flot med luft: Fuglekirsebær, cherry, hindbær, jord og fin fennikel-lakrids som afrunder sammen med fuldt integrerede - grænsende til for typen svage - tanniner. Eftersmagen har umodne jordbær, ristet sesam og lange lyse bær.

Det er en meget klassisk Barolo. Stilfærdig, men med flot dybde og kompleksitet. Den er lidt afmålt nu og ikke så åben og oppulent som de 03'ere i samme traditionelle stil, jeg har smagt for nylig. Men man fornemmer at den vil vokse stødt og roligt i de næste mange år. Jeg smagte deres négociant-barbaresco fra 96 sidste år og den var helt forrygende, så jeg glæder mig meget til at følge denne her.

91+ 

2008 Cecchi Chianti Classico

Cecchi importeres af coop og er en af den slags megaproducenter som jeg normalt undgår. Nu prøver jeg den alligevel og ser hvad der sker.
Farven er rubinrød med violette reflekser. En lille, men køn næse med kirsebær sammen med lidt lakrids og gummi. Klokkerene lyse kirsebær i munden med høj syre, ok koncentration, let lakrids og bløde tanniner. Eftersmagen er også udmærket og bærdrevet med en lille behagelig bittertone. Det er en let og måske nok småkedelig vin, men kirsebærene er klare og ret charmerende og balancen er god. Læskende og ukompliceret til lettere pastaretter og lign. Let Chianti Classico i stil og på niveau med fx San Felices basis-CC. 

81 

2005 Produttori del Barbaresco, Barbaresco

Flot gennemsigtig rubinrød farve med teglreflekser. Næsen er klassisk og meget køn med roser, amaretto, syntetisk cherry, lakrids og lak. Smagen er kraftig og virkelig saftig med parfumerede kirsebær, jordbær og hindbær sammen med flot lakrids, lidt marcipan og igen lak. Tanninerne afslutter endog meget civiliseret og integreret og munder ud i en fin eftersmag med masser af rose og tobak og hvor de syrlige bær bliver hængende længe på tungen. Der er sket virkelig meget med denne 05'er siden jeg smagte de første for bare 3-4 måneder siden, hvor den virkede en anelse endimensionel og lys. Der er langt mere at komme efter nu; en smuk og kompleks næse og åben, saftig og elegant frugt i munden med begyndende mørk dybde. Den er efter min vurdering i rivende udvikling lige nu, drikker udemærket pt. med luft, men bliver bedre. Et lille niveau under 06'eren som til gengæld også er helt forrrygende. 

89+ 

2007 Frescobaldi / Castelgiocondo, Rosso di Montalcino 'Campo ai Sasso'

Lys rubinrød. Frisk duft præget af kirsebær og tjære med lidt ribs og mynte og gummi. Smagen er slank og mellemfyldig med sure kirsebær, ribs og tjære. Et meget slankt duft- og smagsspektrum som er vildt syrligt uden at være afbalanceret af tanniner eller kraft/dybde i frugten. Går an til pizza eller pastaretter, men er bestemt ikke imponerende.

79 

2000 Château de Cayx, Cahors

Prins Henriks Grand Vin. Farven er mørk rubinrød med violette reflekser - ingen tegn på alder i farven overhovedet. Flot og koncentreret, mineralsk næse med solbær, brombær, støv, cola, vegetale toner, trøffel og sort peber. Intense og koncentrerede sorte bær i smagen, urter, karamelagtig sødme og boullion. Varme, krydrede tanniner som leder fint over i en god eftersmag med ok længde. Fadet er flot integreret ligesom syre og tanniner er det. Skøn, moden Cahors med animalsk, rustik kraft, stor frugt og flot fylde. Den vinder ved luft, og kan sagtens gemmes nogle år endnu. 

89 

Vini d'Italia i Tivoli, København 2010

Vini d'Italia er en årlig vinmesse for italiensk vin arrangeret af importørerne Domaine Brandis og Langhe Vini. Mange af udstillerne har et katalog af virkelig høj klasse, så man får her et flot overblik over hvad der findes af italiensk topvin hos de danske importører. De gange jeg har besøgt Vini d'Italia har stemningen været rigtig god. Der er ok med plads og dejligt humør, engagement og seriøsitet hos de fleste af udstillerne og de af producenterne som er kommet herop. Særligt skønt er det at der er så mange fine delikatesser som jo i den grad klæder vinene, i år var Restaurant Fabios stand et decideret scoop.
Jeg havde ikke så meget tid på messen i år, men herunder er et par mikronoter på nogen af de mest bemærkelsesværdige ting: 

Ettore Germano
Germanos Cerretta 04 var en af sidste års bedste vine. Også i år var Germanos Baroli blandt de største. 06'eren var svær at vurdere nu og 03 Prapo havde været åben i mere end et døgn og var måske blevet lidt træt. 05 Prapo imponerede derimod med masser af skov i næsen, stor fylde, åben nebbiolofrugt og skøn anis i eftersmagen. Den klare og meget fine anistone var ikke så nærværende i 05 Cerrrettaen som ikke virkede helt så åben og kompleks her på dagen. Men begge vine er i top, barsk stil og flot fokus i smagen. Germano har været heldig med sine 05'ere, ser det ud til. 

Castello di Neive
2004 Barbaresco Santo Stefano Riserva. Den her vin er helt fabelagtig, vi er helt oppe på 93+ eller deromkring. Kæmpestort potentiale og alligevel en stor, stor nydelse nu på dagen. Klokkeren nebbiolo i næse og mund, lækre undertoner af trøffel, skovbund, svampe, træ og lakrids m.m. Flot!
2006 Barbaresco Santo Stefano er også en udmærket vin, en anelse tynd og endimensionel fremtoning. Overfor 04'eren mærkes de to år tydeligt, men ellers virker den faktisk overraskende klar og moden - især set i forhold til nogle af 05-baroloerne. 

Roagna
2004 Barbera d'Alba. Lige frigivet - 5 år på botti! Fantastisk blød og rund med flot barberafrugt - intens, bred syre og lang, lang frugtig finale.
2008 Dolcetto d'Alba. En stor og seriøs dolcetto med masser af potentiale. 30 dages maceration på åbne træfade! Kraftig og intens, sort bærfrugt i næse og mund, meget fin lakrids og med fast karakter. Frisk og alligevel umiskendeligt stor. Der er ret tydelige fadnoter, men ingen information om lagring (udskænkeren fra Atomwine sagde dog at den har været kort forbi nye fade).
2005 Barolo Vigna Rionda. Fuldstændig lukket! Det er umuligt at sige noget rigtigt om den nu. Flasken var lige åbnet og den er bare alt, alt for ung. Virker lidt kedelig og frugtløs - men elegancen er der underneden, det bliver sikkert meget bedre med luft og tid.  

Le Macchiole
var repræsenteret med deres basis-blend Bolgheri Rosso og enkeltsortsvinen Paleo (Cabernet Franc). Der er stor prisforskel på de to, som jeg ikke synes blev helt retfærdiggjort her umiddelbart. Begge vine er fremragende, Paleo (2006) dog med et lille forspring; blød og rund, stor bærfylde og meget fine tanniner som samler den bredde bærfrugt godt inden en ret fantastisk eftersmag, som er virkelig lang. Rossoen (2008) har fin sødme, karamel og anis sammen med fin, blød solbær. Stor fylde og god til prisen (119 kr), kan med fordel samles med et års tid eller to+ i kælderen. 

2007 Fonterutoli Chianti Classico

Overraskelse. Flot frugt med stor bredde og koncentration og fantastisk balance mellem frugt, syre, fadtoner og tanniner. 

2006 Sottimano Barbaresco Pajoré
En stor overraskelse. Jeg havde forventet overdøvende ristet fad, men denne barbaresco er virkelig harmonisk og karakterfuld. Skovnoterne forstørres fremragende af fadbehandlingen - trøffel, svampe, våd skovbund og moskus. Både farve og duft virker betydeligt mere moden end man skulle forvente. Imunden mærker man mere til ungdommen - men en skøn vin, kompleks og kraftfuld. 

2006 Felsina Chianti Classico Riserva Rancia
En vin jeg havde set meget frem til, men som skuffede ret fælt på dagen. Virkede benet og ordinær og faktisk ikke på højde med fx. Fonterutolis CC. Det er helt klart muligt at den skal have tid og i det hele taget har nogle vine det selvfølgelig sværere end andre med messernes overfladiskhed, hvilket ikke er ensbetydende med at de ikke kan være absolut fremragende i rette miljø!

2004 Principiano Barolo Boscareto
Flot rødbrun farve. Utrolig køn og harmonisk næse med modne kirsebær, blomme, anis, karamel, krydderurter og svampe. Sødlig forrest på tungen, syren virker en anelse tilbagetrukket, men tanninerne er gode og kraftfulde. En skøn Barolo med fin balance i fadhåndteringen.

2007 Marsaglia Barbera d'Alba San Christoforo

Barbera fra Marsaglia i Roero. Farven er mørkerød. Duften er blød og har blomme, blåbær, spraydåse, sort peber og vanilie. Der er meget tydelige aromaer fra fadet og jeg har svært ved at forstå at der ifølge producenten skulle være tale om store fade (12 måneder). Smagen er mørk og kraftig med blåbær, sorte kirsebær og ristede nødder. Ud mod slutningen er der vegetale toner, snert af bitter valnød, peber og fadtanniner. Som ofte med barbera kigger alkoholen frem i finalen, fordi den er blottet i fraværet af (kraftige) tanniner. Flot barbera i seriøs stil, som minder om Matteo Correggias Barbera d'Alba (også fra Roero), dog ikke helt på samme niveau. 

86 

2008 Vinchio-Vaglio Serra, Navasco Piemonte Brachetto

Det er svært ikke at holde af de lette og delikat søde frizzanter fra Piemonte. Især fungerer de godt til tunge, rustikke desserter som tiramisu eller kraftige kager, og i endnu højere grad hvis man har fået ost inden desserten og trænger til noget friskt. Vine på brachetto er traditionelt altid af denne type - frizzante eller spumante med lav alkohol og megen restsødme. De bedste er fra området omkring Acqui (Brachetto d'Acqui DOCG). Brachettoen her fra kooperative Vinchio-Vaglio Serra - importeres af Dansk Supermarked - er fra den brede paraply-DOC som dækker et større område (men slet ikke hele Piemonte, som navnet antyder). Den er fin og har en duft af jordbær, kirsebær, vanilie og hyldeblomst. Smagen er frisk med æblemost, jordbær og vanilie. Det er en lille vin, men ganske delikat og en vinder i rette kontekst. 

83 

2003 Schiavenza Barolo Prapo

Schiavenza har hjemme i  Serralunga d'Alba og er en traditionel barolo-producent med lang maceration (15-20 dage) og lagring på store fade. Udover vine på dolcetto og barbera og en annata-barolo laver de enkeltmarksbaroli fra Prapo, Broglio og Cerretta i Serralunga og Perno i Monforte. Farven er lys, støvet rubinrød med orange-brunlige nuancer. Næsen er vildt kraftig, intens og kontant med moskus, parmeggiano, store mængder pebermynte, sort peber, lakrids, krydderurter, sødlig kanel, kølige kirsebær, bløde jordbær, (god) kælder og læder. I munden starter den lidt vandigt, men indhenter så sandelig det tabte med intense anissyltede bær, lakrids, mynte, læder og parmeggiano. Syren er saftig og flot sat og tanninerne kommer dundrende og lukker godt og grundigt og efterlader en lang, lang eftersmag med jordbær, moskus, pebermynte og karamel, som bogstaveligt talt huskes i timevis.
Igen viser det sig at en traditionelt orienteret piemonte-producent har lavet aldeles fremragende vin i den ellers vanskeligt varme 2003. Det er en fantastisk vin denne her. Den er særdeles karakterfuld og vil nok dele vandene. Men kan man - som mig! - lide stilen, er man helt oppe at køre her. Den er parat nu, men kan uden problemer gemmes i mange år 

94 

2003 Comm. G. B. Burlotto Barolo

Burlotto er en levende barololegende, som har været med helt fra starten, dvs. ved overgangen til tør nebbiolovin i 1850'erne. Burlotto hører hjemme i den nordlige og nu mindre kendte Verduno-zone. Enkeltmarksvinene er ekstremt oldschool med fodpresning og maceration i over en måned, annata-baroloen er mere moderat (15 dages maceration i store fade, 30 mdr på store fade og 12 mdr på flaske) omend vi stadig er i den helt traditionelle stil.

Farven er gennemsigtig rubinrød med teglnuancer. Ærkeklassisk farve og ditto næse som oser af lak, amaretto, kirsebær, anis, mynte, kæmpe engelsk lakrids og heftig ferskensten. Efterhånden kommer lidt ristede svampe og animalske undertoner frem. En rank, kølig og hård næse som er superfokuseret. Karakteristisk og utroligt indbydende. Smagen er saftig og frisk med moden frugt, fin sødme, rå syre og med superkontante tanniner, som sætter helt præcist ind og er klokkerent sat, tørrer ud og strammer rigtig godt til. Den her vin bliver i svælget i evigheder med bløde kirsebær, ribs, bittertoner a la ferskensten og lakrids en masse. En traditionel og kontant, men mangefacetteret vin i stor balance pt.

93

2007 Quercecchio Rosso di Montalcino

Klar rubinrød med svedskejuiceagtige nuancer. Flot, viskos struktur og meget tiltrækkende næse med sprødhed og saftspændte, røde bær, viol, lakrids, lidt hvid peber og et køligt-mineralsk præg af lang maceration. En traditionalistisk næse (og fremtoning i det hele taget) som godt kan minde lidt om fx. Produttoris Barbaresco. I munden er den her vin ikke mindre skøn; friske, sødmefyldte kirsebær balanceret godt af syren, som afløses af massiv lakrids i det helt rigtige bidforløb. Afslutter med milde, men mærkbare tanniner og en dejlig frugtig eftersmag med lyse bær, anis og urter. Komponenterne er smeltet helt sammen og danner en glimrende helhed. De flasker jeg har prøvet har først åbnet sig helt over et døgns tid, så iltning er et must.

89 

2005 Chateau Grange-Neuve Pomerol

Mørk rubinrød med violet skær. Vidunderlig merlotnæse med tætte, søde kirsebær, solbær og cola krydret med sort peber, trøffel og vanilie og med en delikat urtet understøm. I munden kombineres den bløde bærfrugt med en elegant bordeauxkarakter med glimrende og meget fast tanninstruktur. God subtil lakrids i slutningen, igen urtede toner og afdæmpet syre. Fine koncentrerede bær sammen med sort peber og tobak i middellang eftersmag, som starter med lidt rigeligt alkohol uden at det dog vælter læsset. En flot højrebredsbordeaux. som udvikler sig positivt i mindst et par år endnu og kan holde længe. Drikker man den nu, skal den have godt med luft. 

89+ 

2007 Nittnaus Burgenland Beerenauslese Premium

Lavet på senthøstet Welschriesling. Burgenland er blandt de bedste regioner i Østrig til sød vin, især dette område, hvor søen Neusiedl sørger for masser af tåge, som fremmer den ønskede edelfäule.
I glasset er den dyb strågul og duften har overmodne pærer, kandiserede æbler, citrusfrugter og masser af flint. I munden er den lækkert spændt ud mellem sprød syrlighed og mineralitet på den ene side og koncentreret frugtsødme på den anden. Smuk desertvin med behagelig lav alkohol (10%). 

88 

2007 Terre da Vino Barbera d'Asti

Rubinrød. Let, krydret kirsebærduft med lyse bær, blomme, lak og lakridstoner. Læskende i munden. Dette er en enkel vin som evt. let afkølet er god til lettere retter. Jeg holder meget af den norditalienske tradition, hvor man drikker en lettere, djærv rødvin først og så de større vine til osten, hvor man har mere ro til at smage. En stållagret barbera er et oplagt valg som den første type, men den aktuelle udgave her er ikke særligt spændende. Kølig og direkte fra flaksen er den ok og læskende med lyse, syrlige bær, men den falder fra hinanden hurtigt og udvikler deciderede dårlige komponenter; gærtoner og en utiltalende, sur eftersmag. Der findes jo fremragende topvine i på barbera fra Asti og potentialet er stort, men afstanden fra top til bund er enorm og det er altså foruroligende at også en vin som denne vil blive klassificeret som DOCG fra 08-årgangen.

77 

2006 Fattoria Sorbaiano, Montescudaio Rosso

Montescudaio er faktisk en af de mere klassiske toscanske appellationer med DOC-status allerede i 1976. Ikke desto mindre er den så godt som ukendt, og omfatter da heller ikke mere end 181 opdyrkede ha ude ved kysten, nord for Bolgheri. Sorbaiano er DOC'ens grand old fattoria og Carlo Merolli importerer.
Sorbaianos basis-montescudaio er lavet på 80% sangiovese og 20% montepulciano og har ikke set træ. Den er gennemsigtig rubin-violet i glasset og har en fin, men meget svag og slank duft af kirsebær, ribs og marcipan. Lidt dieselolie og grøn peber nedenunder, hvilket ikke er så tiltrækkende. I munden er den ret stram og lukket, der er røde bær, syrlige stikkelsbær og lidt krydret lakrids og grøn peber. Bitter mod slutningen som er lidt kort. Det er en god madvin, men det er lidt forstyrrende for den ellers let-læskende stil at alkoholen er så høj (13,5). Ikke et imponerende indslag, men sådan set heller ikke dårligt. 

80 

2003 La Basia, Martì Garda Classico Superiore

Gardasøen har Lombardiet på den vestlige side og Veneto på den østlige. Garda DOC er fælles for de to regioner med classico-tilføjelsen på den vestlige lombardiske side. Og det er her vi er nu. La Basia er en lille producent med kun 4 ha marker med primært Groppello, som er i sit es på denne egn. Superioren her er lavet på 50% Groppello og resten delt mellem Barbera, Sangiovese, Marzemino. Vinen ligger på botti i 10 mdr. og flaske et halvt år. Den er lys rubinrød med en svag modning mod rav og en flot viskositet i strukturen. Duften lukker op over en times tid og har parfumerede lyse kirsebær, blåbær, lakrids og tjære. Noget lukket og enkel men egentlig ret fin med de kølige/mineralske bær- og lakridstoner. I munden har vinen mere dybde og er saftig med ret koncentrerede, syrlige kirsebær, lakrids og lidt ristet brød i en let bitter finale med tanniner som lige fornemmes og bærsødme som kontrasterer det bitre. Ok længde på eftersmagen. Det er en mediumfyldig vin i en genre der nok skal drikkes yngre, men den er let drikkelig, ærkeitaliensk og glimrende til mad. Der er en finesse over lakrids-tjæren og de saftige bær, som vækker bægeret efter et glas mere. 

84 

2005 Château Bois Pertuis, Bordeaux

Bois Pertuis ejes af rigmanden Bernard Margrez, som råder over nogen-og-tyve ejendomme i Bordeaux og kører en benhård kvalitetsorienteret linie med meget lave udbytter og omhyggelig håndtering. Vi er udenfor St Emilion i den lave AOC Bordeaux appelation, men denne vin er ikke i nærheden af de benede vine man ofte stødder på i den kategori. Tværtimod er det åbenlyst med det samme glasset nærmer sig næsen at der er tale om fuldblodsbordeaux!
Farven er mørk rubinrød. Fed og fyldig merlotnæse: Sammen med de bløde kirsebær og modne solbær kommer flødekaramel, glycerin, tandlægeklinik og gummi, støv og kølig grafit og lakrids. I smagen er vinen blød og frugtig, men velstruktureret: Massiv frugt, god syre, den typiske elegante og lidt generte højrebredstanniner som dog trædder ind på scenen og samler og tørrer godt ud. Engelsk lakrids en masse i finalen og flot længde.
Denne vin er flot! Skal drikkes nu eller indenfor et års tid og bør ikke iltes; vinen er pivåben fra pop og taber lidt i næsen med luft. At Bordeaux og topvalue skal skrives i samme sætning skulle man ikke have troet, men denne vin er virkelig utrolig til prisen (75 kr på tilbud hos Vinspecialisten) og kan være med ret langt op i højrebredsaristokratiet. Hvis man er til bordeaux (og ikke er etiketdrikker), er dette et suverænt bud. 

89 

2006 Savignola Paolina Chianti Classico

Denne Classico hører til godt på vejen over mod den mere seriøse del af chiantispektret. Den er lagret et år på brugte barriques og stål. Farven er rubinrød. En lækker duft åbner sig med intense sure kirsebær, ribs, cola, røg, lakrids, gummi og lidt vanilie. En syrlig og saftspændt bouqet, som får mundvandet til at springe! I smagen er vinen mellemfyldig, frisk og med intens, syrlig bærfrugt som stikker på tungen. Syren bider godt til mod slut sammen med tjæretoner, men jeg savner lidt et bedre tanningreb til at fuldende strukturen og en mere koncentreret udklang i frugten. Tanninerne vågner dog lidt efterhånden i glasset og eftersmagen antager en fin urtet tone. En lækker vin som især indsmigrer med sin kønne næse. Barriquelagringen understøtter vinen perfekt og slører ikke indtrykket af en saftig og klassisk chianti. Skøn madvin! 

87+