2009 Chiarli 1860, 'Mutina' Lambrusco Grasparossa di Castelvetro

Modtagere af importøren Carlo Merollis ugemails ved, at han er Lambruscoens fortaler par excellence. Ingen har vel større udvalg i Lambrusco her på breddegraderne, og et af hans mottoer er da også: Barolo til hverdag og Lambrusco til fest! Hvem kan stå for det?
På en hed dansk sommerdag, hvor temperaturerne nærmer sig de italienske, er det ikke svært at forstå what all the fuzz is about. En kølig Lambrusco i sol og godt selskab er hinsides point og anmelderi, så det kan kun anbefales at tage nedenstående med et gran salt og prøve selv!

Mutina ("Cuvée Merolli") er 'Amabile', dvs. halvsød. Den er dyb rubin-violet i farven og funkler fint i glasset med et frækt lyserødt skum på toppen. Duften er saftet og bærdrevet med kirsebær, solbær og blåbær sammen med en fint akkompagnerende antydning af ozon og røg. I munden er bærfrugten igen dominerende og spiller godt sammen med perlerne der lægger sig og giver plads for en frugtig eftersmag med god syre, som afstiver struykturen og overtager fra den indledende sødme.
Den delikate frugt er i fokus hele vejen, og det er ret elegant at sødmen følges med den friske perlen i begyndelsen og så præcist giver plads til syren. Den er nok en anelse for sød til at kunne drikkes til at være en rigtig madvin (sådan som nogen hævder) efter min mening, men enkle sommerretter, nogle pastaretter, asiatisk mad og (ikke for søde) kager går den godt til. Og for sig selv!

85 

2004 Marchesi di Barolo, Barolo

Marchesi di Barolo er et af de historiske huse i Barolo som var med dengang den tørre nebbiolovin opstod i midten af 1850'erne. Marchesi di Barolo ejer enorme 40ha i Barolozonen, hvorfra der produceres en flot serie af enkeltmarksvine (Barolo fra Sarmassa, Coste di Rose og Cannubi, Barbera Paiagal og den fremragende enkeltmarksdolcetto Boschetti) samt bl. a. denne Barolo Normale. Fra andre områder i Cuneo produceres bl. a. Asti, Gavi, Brachetto og Barbaresco - en stor producent med andre ord, med en omfattende produktserie.
Farven er relativt mørk rubinrød, dog med den karakteristiske svedskebrunlige tone. Duften er reserveret og tilbageholdene, men rummer de klassiske elementer: Kirsebær og blommer sammen med gummihandsker, lynghonning, lakrids (af spejderhaglstypen), lidt brakvand og lak.
I munden er der fine blommer, kirsebær og god lakrids. Syren er lidt mat i det og vinen savner saft og kraft i strukturen generelt. Tanninerne sætter rigtigt ind, men tager ikke helt beslutsomt ved og eftersmagen er lidt ufokuseret med tynd kirsebærsaft og hurtigt aftagende lakrids.
Det er et lækkert glas vin, men skuffende for typen og årgangen. Markisen burde nok have valgt en friskere stil til den her most og fx. aftappet disse normaler (barolo og barbaresco) tidligere som Langhe Nebbiolo som supplement til enkeltmarksserien. HJ Hansen fører Marchesi di Barolo. 

86 

2006 Cascina Cucco, Barolo Cerrati

Meget ung barolo, som blev iltet grundigt over en hel dag. Smuk nebbiolofarve i den viskose væske: Gennemsigtig rubinrød med rødbrune nuancer og tegl i kanten. Næsen er kraftig med masser af mørke nuancer: læder, dæk, mint, mørk lakrids og ristede hasselnødder sammen med varm bær- og blommefrugt. I munden er vinen kontant og karakteristisk med toner af varm kompot, røg, træ, mint og karamel. Flot balance i strukturen med kraftig syre, intens frugt og heftige, let sandede tanniner, der tørrer godt.
Typisk semimoderne stil og en helt igennem lækker Barolo, som kan drikkes nu (hvis man giver den masser af luft), men som selvfølgelig vinder over de næste år. Sammenlignet (efter hukommelsen) med den store 04'er virker både syre og tannin en anelse svagere og afdæmpet, hvilket her og nu giver et lidt mere elegant udtryk. Skønt at Carlo Merolli importerer Cucco. Svenskerne tester her og her.

91 

2009 Le Arche Pinot Grigio

Lys strågul. Næsen er ren og druetypisk med pære, abrikos og flint i frisk-sødlig stil. Noget slap i munden, men udemærket frugt og mineralitet. Kort finale. Udmærket druetypicitet, men ikke megen kompleksitet og idet hele taget er der ikke så meget at sige om denne vin. Tilbudsprisen 4 for 100 i Føtex er dog suveræn i forhold til kvaliteten. Ukompliceret hvidvin i let og ren stil som ikke generer nogen. 

81 

2006 Ferme du Mont Gigondas 'Côtes Jurgunda'

Gigondas på 80% Grenache og 20% Syrah fra ambitiøse Stephane Vedeaus ejendom La Ferme du Mont, hvor der laves Vaqueras, Gigondas og Chateauneuf (samt CdR og CdR Villages) fra tilkøbte og lejede parceller. Stilen er traditionel med maceration i op til 5 uger og lagring primært på tank plus en lille del på fade.
Flot mørk rubinrød farve i glasset. Helt fantastisk næse med fuld power lige ud af flasken. Kølig stil, men virkelig intens duft af massiv grape(tonic), fersken, sukat, syntetisk solbær, latex, jord og mineraler sammen med lidt mørkere og krydrede undertoner i form af timian, brakvand og stald.
I munden er vinen flot struktureret, smagen angriber hele munden med sin intense, men bløde syre og fokuserede frugt. Gode, diskrete tanniner lukker fint og åbner for en flot lang eftersmag med grape og fersken igen, friske skovbær, læder, krydderurter (timian, laurbærblade) og sukat sammen med grøn-bitre toner (æblestilk). Det er en saftig og eksplosiv vin, dog i en klar klassisk og rank stil i flot balance. Særegen og meget tiltrækkende personlighed. Gigondasen her er udsolgt hos Atomwine, men kommer forhåbentlig igen i nye årgange.  

90 

2001 Produttori del Barbaresco Riserva Ovello

Aftensolen er på ingen måde på vej ned over denne fantastiske enkeltmarksriserva fra superårgangen 2001. Tværtimod. Produttori del Barbaresco er - som navnet indikerer / som bekendt - et kooperativ, hvilket man normalt slet ikke forbinder med produktion af topkvalitet. Undtagelsen som bekræfter den regel er uden tvivl Produttori, som år efter år laver Barbaresco i traditionel stil på højt niveau til gode priser. Normale-barbarescoerne er noget af det bedste value-for-money jeg kan komme i tanke om, og enkeltmarksriservaerne er i gode årgange i topklasse og kan gemmes i årtier. Der aftappes riservaer fra 9 cru'er, som lagrer 3 år på botti og halvandet år på flaske inden frigivelse.
I glasset er den her 01 Ovello utrolig smuk. Ærkeklassisk moden nebbiolo - decideret rødbrun med orange kant, en dyb rubinrød kerne og fed viskositet i strukturen. Selvom den er knap 9 år gammel skal den have luft for at vågne op, men så er det også med en fantastisk næse som man kan dufte til hele aftenen. Kirsebær, tranebær, appelsinskal, lakrids og mint helt up front og hele tiden med nye dybder og nuanceringer i form af muslingeskal, valnødder, skovbund, sødlige bolcher (kongen af danmark), tobak (samson), læder og gummitoner.
I munden er frugten vidunderlig med en tæt smagskoncentration i den sødmefulde nebbiolofrugt, genialt kontrasteret af den velkendte PdB-syre og flot lakrids sammen med masser af bittertoner som valnødder, slank bitter chokolade og appelsinshinde. Eftersmagen er vildt lang og intens med karakteristisk kirtelsprinklende frugtsyre og bær- og tobaksaromaer en masse. Utrolig balance og harmoni i den her vin. Elementerne er perfekte i forhold til hinanden. Hvis fx. Schiavenzas 03'ere er Richard Strauss, er dette Stravinsky: Klassicistisk, fokuseret, aristokratisk og råt. Philipson importerer.

93 

2004 Roagna, Barbera d'Alba

Roagnas Barbera som først er frigivet for nylig efter hele fem år på botti. Dette er første release fra beplantninger fra 1999 på toppen af La Rocca e La Pira i Castiglone Falletto. Der kommer til at blive lavet kæmpestor Barbera på disse stokke, som stadig er unge nu. Der produceres 2500 flasker.
Farven er rubinrød med lette violette træk og sort kerne. Fantastisk duft, som er utrolig blid, og mangelaget. Klokkerene blåbær, sorte kirsebær og rabarberkompot, flotte mineralske toner af salt og vaniliesukker sammen med heftig mørk lakrids, anis, mørdej og ubehandlet læder.
I munden har vinen en fantastisk blød struktur i meget stor balance. Smagen er bærpræget og afrundet - taber lidt højde på midten, men finalen er smuk og lang - syren og den elegante bærfrugt danser rundt i hele munden i en meget lang og flot udklang. Imponerende kompleksitet og koncentration på så unge stokke. Karakteristisk Barbera og perfekt til hjemmelavede tagliatelle med burro alla salvia. Atomwine importerer Roagna. 

90 

2008 Le Tobele, Valpolicella Superiore Ripasso 'Storia Antica'

Coop fører denne aftapning fra Le Tobele. Mørk, klar rubinrød i glasset. Duften er præget af koncentrerede kirsebær, peber, frugtgrød-sødme og lillebitte antydning af gummi-/nøddearomaer fra de 12 måneder på (store / gamle) fade. Næsen er enkel og reserveret, i munden er vinen mere karakterfuld og frisk med søde kirsebær, peber, let lakrids, svedsker og så en god dosis alkohol i eftersmagen som skubber vinen noget ud af balance. Men en supermarkedsripasso i det bedre leje, som klart er værd at tjekke ud, hvis man er til stilen. God til krydret mad, evt. med søde elementer. 

83 

Il Senso

Il Senso er en italiensk vinbar og restaurant, som har til huse i skønne lokaler i kælderen på hjørnet af Gothersgade og Landemærket. På månedskortet er få, enkle retter i de traditionelle kategorier (dog er primi og secondi slået sammen) og vinkortet har et udmærket udvalg på glas og flaske. Svinger man bare ind til et glas vin eller to (som man jo må forventes at kunne gøre på en vinbar) er priserne i den høje ende, men som restaurant betragtet er de vel ok og det er selvfølgelig dejligt at være et sted hvor vinen er i fokus, og hvor man kan prøve forkellige ting af god kvalitet uden at skulle købe hele flasker. Det bedste ved Il Senso er nok den uformelle og gode, hyggelige stemning som gør at man kan være der på flere forskellige måder - fra hurtige bobler+charcutteri udenfor og til en hel aften med mange retter. Betjeningen er rigtig venlig og medlevende, selvom det nok helst ikke skal ske, at man forveksler montalcino og montepulciano på en italiensk vinrestaurant.
Et par glimrende glas:

NV Az. Agr. Castelvetro, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro Amabile
Fantastisk duft lige ud af flasken: Kirsebærsaft, jordbærmarmelade, søde æbler. Det er en herligt frisk duft med forførende frugtsødme, men i modsætning til fx. de lette piemontesere (Asti, Acqui) er der her et strejf af mere seriøs vinøsitet underneden som er ret fantastisk - råt kød/blod og friske champignons. I munden er vinen herligt let skummende og med god balance mellem syre, sødme, frugtfylde og alkohol. Igen set i forhold til fx. Brachetto d'Acqui, klæder det efter min mening Lambruscoen med den lidt højere alkohol (8%). De fascinerende dybder forsinder ret hurtigt i glasset, så man skal ikke vente for længe, hvilket heller ikke er noget problem..
85

2005 Palazzo Vecchio, Vino Nobile di Montepulciano
Meget karakterfuld Sangiovesenæse. Traditionel og hård i rank stil med masser af røg, whisky, hø og jord sammen med solbær, kirsebær og understrømmende marcipan. I munden går den samme ranke og fokuserede stil igen. Elegant, men med kraft og en meget flot tanninstruktur som leder over i en lang og frugtig finale. Jeg vil rigtig gerne smage en 04'er eller 06'er fra dette hus.
89

Begge vine importeres af Distinto 

2003 Argiano, Il Duemilatre di Argiano

Historien er efterhånden ganske velkendt. De italienske myndigheder fik op til lanceringen af Brunello di Montalcino årgang 2003 mistanke om, at der hos nogle producenter var blevet snydt med druesammensætningen, nærmere bestemt mente man, at der var blevet iblandet mindre dele merlot eller cabernet i vinen (som jo skal bestå af 100% sangiovese grosso (brunello)). Mange producenter laver blandingsvine ved siden af deres Brunello, hvori der indgår de nævnte sorter, så de findes ganske lovligt i deres marker og kældre. Retsagerne pågår stadig, flere er blevet frikendt, men Argiano valgte tidligt at deklassificere hele deres 03-produktion af Brunello til IGT Toscana under navnet 'Il Duemilatre di Argiano' (Argianos 2003'er) for at få vinen på markedet under påstanden af, at man simpelthen ikke havde råd til at lade den blive i kælderen mens de lange retsager stod på (og man kan tilføje at man nok fra starten har været klar over at 03 på grund af den ekstremt varme sommer er en hurtigt modnende årgang som ikke har et uendeligt liv foran sig). Om der er andet end brunello i Argianos 03'er er ikke nemt at vurdere, men jeg husker tydeligt Argianos ønolog Hans Vinding Diers' lumske grin da han i DR-programmet 'Året på Argiano', som er produceret i 2006 og følger 05-årgangen fra mark til fad, på Jan Rosendals spørgsmål om man da ikke var fristet til at tilføje lidt af sin letmodnende merlot når nu druerne opførte sig så vanskeligt: 'Ingen kommentarer'.

Il Duemilatre di Argiano er under alle omstændigheder flot rubinrød i glasset, helt efter bogen sangiovese med let brunrøde nuancer i den halvt gennemsigtige væske. Næsen er rigtig varm og bred med overmodne kirsebær, afdæmpede solbær, brakvand, fennikel og nøddearomaer fra fint integreret barriquelagring (toethalvt år). Moderne stil, hvilket nok understreges af årgangen, men alligevel med fin typicitet og klar brunellofeel i næsen.

I munden er vinen anderledes, virker slet ikke varm og halvslap som duften kunne indikere. Den er i flot balance med rank, afslebet syre, cremet struktur, god og typisk kirsebærfrugt, lille anis-lakrids og en karakteristisk feminin tanninafsked. Eftersmagen er lang og delikat begyndende med apfelstrudel og klinger ud med decideret smørtone sammen med de modne kirsebær og fadkaffe.
Det er en flot og seriøs toscaner fra en vanskelig årgang, som sætter sit præg, men slet ikke ødelægger vinen. Fin balance nu og holder et par år endnu. Philipson importerer Argianos vine. 

89+ 

2008 Sottimano, Maté

Druen Brachetto anvendes mest til fremstilling af sød, mousserende (frizzante eller spumante) vin med lav alkohol. Moscato d'Astis frække, røde søster. Ret sjældent laves der tør vin på druen - så sjældent at det ikke engang er tilladt indenfor nogen DOC, og Sottimanos Maté på 100% Brachetto er derfor i den lave bordvinskategori.
Flot, helt lys rubinrød farve. Næsen er mega-karakteristisk Brachetto med de tindrende hindbær og jordbær, citronmelisse, rød slushice og jordbærrulle. Meget frisk og saftet og heftigt parfumeret med en lille klædelig mørknen under den frivole frugt i form af læder og slukket bål. Diskrete grønligt-bitre toner af karse og frisk basilikum dukker frem efterhånden.
Smagen er også frisk og let, meget syrlig og beaujolais-agtig i stilen. Der er sarte tanniner i finalen som tørrer ganske let og lige akkurat sikrer substans i strukturen sammen med den spændstige bærfrugt og kraftige syre. Jordbær, ribs, sommeræbler og lakrids i den korte finish. Den fødte sommervin, meget mere rå og appellerende end fx. de fleste Beaujolaisvine. Glimrende afkølet og gerne til fx. stegt fisk.
Et interessant bekendtskab som måtte prøves da Atomwine solgte ud af 08-årgangen. Italienska Viner kunne heller ikke modstå den fristelse, læs Patriks mening her. Jeg anbefaler klart piemontefans at prøve denne helt særegne vin - Atomwine siger at også fremtidige årgange kommer hjem.

86 

2003 Schiavenza, Barolo Broglio

Enkeltmarksbarolo fra Brogliomarken i Serralunga d'Alba. Smuk, lys rubinrød med teglreflekser. Næsen er virkelig kraftig og skarp med brændt papir, lak, kraftig mint, anis, tørfisk og lidt peberkrydderi. Frugten nedenunder er helt domineret af tranebær og helt inderst er der bløde toner af marcipan og jordbærmarmelade. Næsen antyder en mere benet og moden vin end den man møder i munden: Frugtsyren er intens og vinen er koncentreret og saftig. Tanninerne fader ret tidligt ind og vokser til fuld power og holder ved længe i finalen sammen med tranebær, appelsinskal, mint og flot lakrids. Helt ud i slut er syren ufatteligt vedholdende, den bider sig fast og giver kun modvilligt slip.
Friskere i stilen end Prapo'en fra samme årgang og lidt mere drenget - en fantastisk vin med en utrolig kraft og utæmmet karakter. Jeg foretrækker marginalt Prapo's mørke og mere modne harmoni (uden at vildskaben overhovedet er dæmpet!), men jeg er generelt forgabt i Schiavenzas stil og disse undervurderede 03'ere er pivåbne nu og ekstremt vellykkede, hvis man er til den her voldsomme stil. Carlo Merolli importerer.

93 

2007 Montevertine, Pian del Ciampolo

Montevertines entry level vin på sangiovese (90%), canaiolo og colorino (begge 5%) fra Radda in Chianti. Vinificeres på cement (25 dage) og lagres et år på store, slovenske fade.
Støvet, lys rubinrød farve (ikke klaret). Duften er kølig og mineralsk med sure kirsebær, sødme à la hindbærmarmelade, røg, hvid peber, træ og lidt jordbær. I munden er vinen meget syrlig og frisk med sure kirsebær igen, ribs og lette tobakagtige toner. Flot bærfrugt og koncentration i mellemfyldig krop med god tanninafslutning og fin eftersmag med kirsebær og lidt vaniliesukker-toner i lang udklang. Lækker og ultraklassisk toscaner i slank og meget elegant stil. 

86

2004 Gaja, Barolo Dagromis

Barolo fra den legendariske Angelo Gaja's tilkøbte Gromis-ejendom i La Morra. Druerne stammer fra markerne Cerequio og Silio, maceration i 3 uger og lagring et år på barriques (30% nye) og et år i store fade.
Farven er klar rubinrød med mørk-violette træk. Næsen er kraftig med mørk blommefrugt, sød pebermynte, bolværk, tobak, mørk lakrids og ristede nødder. Smagen har en lækker spændstig frugtsyre forrest i munden, så kommer flot mørk frugt og igen den fine, søde myntegele og (slanke) ristede toner af stegte svampe, nødder og brun farin. Tanninerne kommer buldrende og limer tungen fuldstændigt fast til ganen og får spytkirtlerne til at paniksprinkle. Det er heftigt og skønt! De er sandede og kun så småt ved at modne, men beslutsomheden fejler ikke noget. Efter tanninmuren skuffer eftersmagen - der lægges op til en flot og kraftig udklang som ikke rigtig trædder frem og virker ret tynd og enkel - måske fordi munden er i tanninchok, eller fordi tingene skal have tid til at modne og harmonere. Jeg havde den eksakt samme oplevelse med den helt unge Barbaresco fra 2006, faktisk. 

90+ 

2004 Novelli, Sagrantino di Montefalco

Cantina Novelli er en ny producent (første årgang SdM var 2003) med et produktionsareal på 56 Ha og en ret sympatisk, ambitiøs indstilling med fokus på terroir og lokale druer. De er involveret i flere interessante forskningsprojekter bl. a. omkring den hvide drue Trebbiano Spoleto og naturgær.
Tæt, mørkerød-violet farve. Reserveret og fadpræget næse med port, kagekrydderier, mokka og blåbær. I smagen er koncentrationen og bærintensiteten virkelig imponerende - især set i forhold til den lidt slappe næse. Strukturen i munden er cremet, saftspændt og fyldig med blåbær, sorte kirsebær, blåbærmuffin og så fede nødder, mokka og gummi fra fadet. Heftige og rigtig flotte tanniner sætter godt ind og tørrer effektivt op. Eftersmagen har igen flot koncentration i de sorte bær og den er blød med lækre brændt-søde creme de caramel aromaer. Meget vinøs stil, som er ret moderne men med klar druetypicitet. Flot.

Laudrup importerer.

89 

2007 Weingut Seehof, Grüner Silvaner Trocken

Lysegrøn. Sødmefuld, men stadig frisk næse med citrus, ananas, moden pære, flint, mild lakridsrod og ymer. Smagen er fyldig med eksotisk frugtsødme og blød pære, rund syre, en anelse vanilieis og lakridsrod mod slutningen og klokkeklar altheabolche i eftersmagen. Det er en ret enkel vin, men den savner ikke fokus og er helt sikker i sin friske, frugtige stil. Rigtig lækker til lette forretter med grøntsager (åh, hvide asparges!!), men også fx. til tomatbaserede primi. 

84+ 

2004 Quercecchio, Brunello di Montalcino

Rubinrød med rødbrune reflekser og en gennemsigtig, viskos struktur. Kraftig og sødmefuld næse med sorte kirsebær, overmoden blomme, nykløvet træ, cherrycoke, gummi og nødder fra (nyere) botti, lidt lak, vaniliesukker og tandlæge. Den lækre sødme i næsen er afbalanceret perfekt af de kølige/kemiske elementer. I munden er vinen også i flot balance, klassisk sangiovese med sødmefulde kirsebær, blommelikør og kraftig syre, som leder rigtig godt over i en ok tanninafrunding med antydning af sødtobak. Det er en meget elegant vin på et højt niveau med et flot og sikkert forløb fra start og helt ud i finish. Eftersmagen er mediumfyldig og -lang og domineret af friske bær og frugtsyren sammen med et touch af de sødlige trifli-toner. Det her er godt - sangiovese as it was meant to be! Selvom den har tre år mere på fad/flaske på bagen, skal den ligesom 07 Rossoen have masser af luft og er på grænsen til for ung nu. Er nok bedst om 3-5 år og holder mindst 10. Carlo Merolli importerer. 

91 

2008 Roagna, Dolcetto d'Alba

Roagna er en af Barbarescos absolutte topproducenter. Druerne til Dolcettoen kommer fra Pajémarken i Barbaresco-området, den gærer i træfade og macerationen tager op til 30 dage - altså helt traditionel stil ligesom Roagnas øvrige vine.
Den har en rubinrød farve med violette kanter og reflekser. Åbner med ordentlig reduktion - brændt vingummi, dieselolie og en usammenhængende brændt-bitter og supergrøn smagsprofil. Efter rigtig godt med luft kommer en lille, men virkelig fin, sødmefuld duft frem med søde kirsebær, blåbær, kraftig vanilie, blød tjære og mineralsk friskhed. Smagen er mellemfyldig men med god koncentration i bærfrugten, fin ribssaft og igen de bløde mørke bær sammen med meget delikat lakrids. Strukturen er fast og beslutsom med kraftig syre med et lækkert bittert træk og medium tannin. Fin finish med godt bid og en behagelig mediumlang eftersmag præget af frugtsyren. Skøn Dolcetto med den typiske og meget tiltrækkende kantede karakter. Kunne have godt af lidt kældertid og skal have rigeligt med ilt på nuværende.
Jeg er virkelig Dolcettofan og foretrækker den fremfor fx. stållagret barbera eller sangiovese. Som hverdags- eller primovin er Dolcetto efter min mening helt enestående. Men det er ikke nogen value-vin (i Danmark), og der findes ikke mange på markedet. 100 kr. (hos Atomwine) er isoleret set ok for en Dolcetto af denne kvalitet, men det stemmer ikke helt med vintypens formål - og i det prisleje begynder konkurencen desuden så småt at blive rigtig hård.
Læs også Italienska Viner's posts om 06'eren og 07'eren. 

85 

1999 Renato Ratti Barolo Marcenasco [revisit]

Det er næsten et år siden jeg smagte denne sidst og det er tid til at se hvad der er sket.
Farven er dyb rubinrød, relativt mørk, men med en tydelig brun modning i farven, dog ikke mere end at jeg blindt nærmere ville have skudt på 2003 eller deromkring. Duften er flot åben lige ud af flasken og vokser langsomt til en kraftig og klassisk barolonæse med massiv bitter engelsk lakrids, blomme, harske lædertoner, kamfer, lak og søde kirsebær, støttet op af diskrete fadtoner - kanel, muskat og ristede champignons. I munden er vinen på samme måde kraftig og fyldt med karakter. Frugtsyren er intens og pågående, en fin sødme løber som en understrøm, gummi, lakrids og krydderurter (lavendel, rosmarin) mørkner smagen fint. Tanninerne er integrerede men i høj grad i live og er en fin overgang til en lang eftersmag domineret af den kraftige bær-syre. I forhold til 04'eren er fadet helt integreret og kun sporbart som reminiscens og dybde i vinen.
Der er en ret imponerende friskhed i denne vin og den kan holde lang tid endnu. Om den bliver bedre, ved jeg ikke, det er en smagssag. En skøn og herligt moden La Morra-barolo som har god kraft, men mangler lidt i præcision og elegance for at komme længere op i det røde felt. 

90 

2004 Château Beaumont, Haut-Médoc Cru Bourgeois Supérieur

48% Merlot, 46% Cab. Sauvignon, 4% Cab. Franc, 2% Petit Verdot med 14 måneders lagring på 1/3 nye fade. Farven er tæt mørkelilla med rubinrøde kanter. Duften er blød og karakteristisk med koncentrerede solbær, sorte kirsebær, blåbær, grafit, frisk basilikum og delikate, nøddeagtige fadaromaer i baggrunden. I munden har vinen masser af kølig, mørk frugt og en god balance mellem spids syre og let, blød sødme. Tanninerne er rigtig flotte og tørrer fint ud og eftersmagen er domineret af smør, paranødder og lidt mokka fra fadet med en lækker mørk frugt-undertone. Jeg kan rigtig godt lide kombinationen af højt merlotindhold og kølig årgang i denne Médoc. Karakterfast og typisk, er rigtig god nu og holder fint et par år+. Skal pt iltes moderat for at vågne helt.
Læs også det fremragende site The Winedoctors side om Beaumont. 

88 

Aussie Excursion

Jeg har aldrig smagt en australsk vin som har gjort stort indtryk på mig. Måske er det stilen, som bare ikke appellerer til mig, eller måske er det fordi jeg ikke har smagt de rigtige vine. 15 ud 2300 australske producenter står for 86% af produktionen, og det er i høj grad disse megahuses kvantitetsprodukter som eksporteres og som man derfor støder på herhjemme. Men når man alligevel er i Sydney, hvorfor så ikke teste om fordommene holder? Det først som man møder her, er en meget veludviklet national vinkultur. Oversøiske vine (det vil jo her sige alt andet end australsk og til nød new zealandsk vin) er så godt som ikke eksisterende, men de nationale vine er overalt i rige mængder og på alle niveauer, ikke mindst de øvre kvalitetslag. Bevidstheden om vinenes ophav, sorterne og producenterne synes at være helt almen og enhver bar har 5-10 forskellige vine af relativt høj kvalitet af hver farve, som kan købes på glas.. Bevidstheden om Australien som vinland er også betydelig og der er mange vinbarer, vinture ind i landet og bottleshops med enormt udvalg. Én vinbar tiltalte mig særligt, fordi den udelukkende satser på helt små, dedikerede producenter. Jeg valgte en håndfuld ud, især med fokus på de lokale vine fra Hunter Valley / Southern Highlands.

2009 TwOne Semillon, Hunter Valley
Hunter Valleys gave til vinverdenen, kalder Jancis Robinson Semillonvinene. Denne har en rigtig lækker frisk næse med græs, flint, pære og fin skaldyr. Munden kan ikke følge med, den er ret benet og endimensionel. Men dog meget langt fra Chardonnaybasserne fra fordommene.. Knastør og suveræn til skaldyr eller sart fisk.

2006 Tertini Pinot Noir, Southern Highlands
Helt lys i farven. Flot næse med frisk, syrlig frugt, fadnødder og masser af røg. Heller ikke her kan munden følge med, meget alkohol og syrlig saftevand og kort - ingen tanniner. Overhovedet.

2007 Keith Tulloch, Shiraz/Viognier, Hunter Valley
Bemærkelsesværdigt lys i farven. Lækker, krydret og druetypisk Shiraz. Desværre kradser alkoholen i næsen og brænder i munden..

1999 Tahbilk Shiraz, Nagambie Lakes
En klasse for sig i denne runde. Flot moden næse som stadig har stor, koncentreret bærfrugt, stor mundfylde og for en gangs skyld virkelig flotte tanniner som akkurat overmander alkoholen.

2006 Cirillo Estate, 1850 Grenache, Barossa Valley
Måske verdens ældste Grenache-stokke. Over 150 år! Kompleks næse og flot, frugt i munden. Virkelig heftig dybde i msagen. Faktisk elegant, selvom den er intens og har store muskler.

2006 Witchmount Shiraz, Sunbury VIC
Tæt sort-rød. Stor, fed bamse. Klassisk aussie-shiraz, som dog vinder ved at have godt med (fad)tanniner.

Konklusionen er at det australske eventyr for min del forbliver et one night stand. Der er ikke kant og kompleksitet nok til at fastholde min interesse. For dem som har det omvendt med denne stil er der derimod mange gode oplevelser i vente. Dem jeg talte med berettede om generel stor innovationslyst hos producenterne (bl. a. i forhold til nyplantninger af italienske sorter som corvina, montepulciano og nebbiolo) og forventningerne er store til de marker, når de får alderen til at levere. Mange af disse vine kommer ikke i nærheden af nordeuropa, så sørg for at tjekke det ud næste gang du er down under:)

2003 Casisano Colombaio, Brunello di Montalcino

Farven er dyb, klar rubinrød med lidt alder mod kanten. Intens næse med varm frugt og fad; kirsch, massiv kongen af danmark, solbær- og jordbærmarmelade, vanilie og lidt røg. I munden er strukturen god og frugtig, meget blød og ligetil, dog med fine tanniner mod slutningen. Eftersmagen er lang og igen med kongen af danmark, bløde bær og smørrede fadaromaer. Lidt vel med alkoholvarme i finalen generelt, men det kan skyldes at den serveres en anelse varm. En gedigen Brunello af moderne tilsnit, der (som ventet) ikke er top-vellykket i den varme 03 og virker lidt ude af fokus, derfor er billedet det også:

Man forventer mere, men ikke desto mindre er det overordnet set en lækker vin som drikker rigtig godt nu - måske især alene eller til lidt ost, da syren er for mat til at spille rigtig op til kraftig mad. 

87 

2009 Keller, Riesling Trocken

En sjælden tysk gæst, men ikke hvem som helst: Klaus Keller er blandt de allerforreste i den unge generation af tyske vinmagere som fokuserer hårdt på kvalitet og terroir. Keller laver kæmpestore enkeltmarksvine, her er der dog tale om den helt nye årgang af basis-rieslingen.
Farven er smuk funklende strågul og duften er virkelig indbydende med eksotisk frugt, hyldeblomst, lette nøddetoner og bred mineralitet. I munden er vinen elegant og tør, men med en fin lille sødme og flot fedme i den koncentrerede frugt. Eftersmagen er lang og frugtig, syren trækker godt ud og en lille bittertone kigger frem. Virkelig lækkert, læskende og klassisk. Atomwine importerer. 

88+ 

2006 Albaruta, Sagrantino di Montefalco

Sagrantinodruen er den eneste sort i Sagrantino di Montefalco DOCG fra Perugiaprvinsen i Umbrien. Sagrantino di Montefalco er Umbriens vinøse stolthed og nyder stor respekt, men den har ikke rigtig slået igennem på samme måde som de store vine fra de større distrikter. Det er en karakterfuld drue som giver aromatiske vine med fast struktur og højt syre- og tanninindhold.
Hvis begrebet 'hverdags-sagrantino' havde eksisteret, var den på bordet her. Cecchi er en stor producent af ret anonym toscansk vin, som har investeret i Umbrien, hvor ambitionen med mærket Albaruta er at lave et mere terroirdrevet produkt i mindre mængder og højere kvalitet. Importeres af Coop.
Farven er mørk rubinrød. Bordeaux-toscana i næsen med mørke, bløde kirsebær, solbær underneden syntetisk cherry, jordbærmarmelade, marcipan, valnødder og gummi. I munden er vinen imponerende nærværende forrest og bagerst med flot koncentration og intens, mørk bærfrugt. Den dykker lidt på midtpaleten, men i alt er det et meget flot forløb i en fast, ung struktur med flot bærfrugt og fin aromatisk sødme àla krydderkage. Stringent, men med harmoni og kompleksitet - og gode tanniner, som mærkes dejligt. Eftersmagen er speciel og fin med mørk lakrids og lidt smør/paranødder, friske, let umodne jordbær og ribs-syre og en salatagtig friskhed. Barriquelagringen (16 mdr.) er præsent hele vejen fra næse til eftersmag, men på en behagelig måde og slet ikke overristet. Det er en vin som har klare supertoscaner-vibes, men også udmærket druetypicitet - det er en særegen og tiltalende kombination af det blødt aromatiske og den hårde struktur. Når Coop indimellem sælger til 65 kr. v/2, er der tale om et kæmpekup. Skal gemmes eller have godt med luft. Fremragende til mad. 

87+ 

2009 Ruffino, Orvieto Classico

Helt lys farve med grønligt strejf. I næsen er der fremtrædende lime sammen med citron, rødt æble, nødder og med luft kommer en sjov undertone af kagedej. I smagen er vinen frisk og behagelig. Tør, men med kontrolleret syre og god blød frugtfylde. I eftersmagen er der lidt mild lakrids sammen med en fin bittertone. Ok og læskende hverdagshvid. 

82